Jeg er en mand sidst i tresserne, jeg har ingen større skavanker, jeg ser og hører rimelig godt, min smagssans fejler intet og jeg elsker min tilværelse - jeg er tilfreds med mit liv som folkepensionist, - jeg har aldrig brokket mig over at betale skat - jeg holder meget af at rejse, men er samtidig lykkelig over at bo i et smørhul af et land.
Jeg har altid elsket og æret min kone som jeg har levet sammen med i snart 50 år, ligesom jeg elsker mine børn, svigerbørn og børnebørn, og jeg føler mig selv elsket af min familie og venner.
Jeg gør ofte brug af min humoristiske sans, da jeg mener at en af meningerne med livet er at have det sjovt, jeg holder af at være i andres selskab - jeg kan godt rumme at skabe nye venskaber på kryds og tværs af religion, hudfarve, nationalitet og politisk overbevisning, derfor har jeg venner i mange lande.
Jeg prøver efter bedste evne at leve som et positivt menneske - jeg samler på gode oplevelser og forventer at der ligger mange af dem derude i den store verden som bare venter på at blive oplevet!

Mvh. en tilfreds dansker

CAMPING

Da børnene flyttede hjemmefra fik vi smag for campinglivet - lysten kom efter at vi i 1997 pakkede et lille 2-mands telt i bilen og satte kursen mod Nordkap, vi havde alletiders gode ferie og brugte 3 uger på turen, vi levede meget primitivt og blev enige om at dyrke denne ferieform - de efterfølgende år tog vi på telttur til Frankrig, først til Nordmandiet og året efter til Ribeauville i Alsace - vi købte vores første campingvogn, en brugt Sprite Europa,  året efter blev den skiftet ud med en spritny Burstner Ventana, den havde vi indtil 2008 hvor vi købte vores nuværende vogn, en Tabbert Puccini 560 med næsten alt tænkeligt udstyr - vi har nu i mange år kørt Europa tyndt, lige fra Sverige til Kroatien, vi brugte gerne 4 uger af vores sommerferier i campingvognen.

 

Siden år 2000 har vi kørt Europa tyndt med 3 forskellige campingvogne, vi har kørt rundt i Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxemborg, Schweitz, Italien, Slovenien, Kroatien, Østrig, Tjekkiet, Ungarn og Danmark - vi har kørt mange tusinde kilometer og har aldrig været ude for nogen former for uheld, hverken med bil eller campingvogn - aldrig har vi haft brug for hjælp eller assistance - vi har haft rigtig mange gode og uforglemmelige oplevelser på vores campingture rundt om i de forskellige lande - vi har nu valgt at stoppe mens legen er god, så den sidste tur sydpå med campingvogn er kørt - fremover vil vi bruge campingvognen herhjemme i vores eget skønne land, mest som fastliggere på Ribe Camping - vi er dog ikke klar til at slippe turene sydpå endnu, så ligesom de 3 foregående år, vil vi forsat køre nedover, men fra nu af bliver det med vores 32 m2 store lufttelt - det giver os en anden form for frihed, vi kommer både hurtigere og billigere frem, og så elsker vi den primitive måde at leve på, i pagt med naturen

Telt camping

Teltcamping 

I 2018 købte vi et telt og kørte ud i det blå - i løbet af 4 uger havde vi besøgt 11 lande - Tyskland, Holland, Belgien, Luxemborg, Frankrig, Scweitz, Italien, Slovenien, Kroatien, Østrig og selvfølgelig Danmark - det var for os en rigtig lækker måde at holde ferie på, vi kom hurtigere rundt end når “skuret” hang på krogen af bilen, det er også mere økonomisk og det primitive liv tiltaler os meget - i 2018 tog vi igen afsted, men med et nyt telt, vi har købt os et lufttelt, uden stænger, på i alt 32 m2, det er meget stort og 2,25m. i højden, vi kan slå det op på mindre end en halv time - når vi kører sydpå har vi monteret en tagboks på bilen og ellers er bilen fyldt op med alle de fornødenheder vi sætter pris på at have med os - i 2019 var vi på telttur til Prag i Tjekkiet samt Østrig og Frankrig, i 2020 hvor verden jo er ramt af corona’en kørte vi til Frankrig i juli måned hvor vi havde et par gode uger med teltet - der ligger mange oplevelser forude og venter, og vi er klar!

Inacio - fiskeren fra Calangute

Inacio Rodrigues

Og hans kone Irene samt døtrene Illiona og Iezena har vi kendt siden 2011, de er blevet nogle af vores bedste venner, når vi er i Indien, som vi har været 10 år i træk, bor vi hos familien, de har en lille lejlighed på førstesalen af deres hus, her er der badeværelse, køkken, soveværelse og en balkon med udsigt over Det Arabiske Hav, de kalder lejligheden for Knud og Birthe’s - vi hjalp dem engang med en mindre økonomisk håndsrækning og derfor har de givet os råderet over lejligheden, vi har i de sidste 6 år haft mange af vores private ejendele stående eller liggende i lejligheden som altid står rengjort når vi kommer, de sidste 4 år har vi opholdt os i Goa 6 uger hver vinter - vi føler næsten at vi er i familie med vores værter og deltager både i konfirmationer, fødselsdage, bryllupper og andre store begivenheder og vores venskabskreds i Indien er efterhånden meget stor - vi regner desværre ikke med at komme til Indien den kommende vinter på grund af corona’en - så det bliver nok en lang vinter der venter forude.

Bharati Gujirati - hindupigen fra Mapusa

Bharati

I 2011 var vi på et stort lokalt marked i byen Mapusa som ligger en halv times kørsel fra Calangute hvor vi bor - her mødte vi hindupigen Bharati, hun var dengang 21 år og en skønhed uden lige, Bharati har en lille bod hvor hun sælger sjaler, pudebetræk og sengetæpper - boden består af et tæppe der er foldet ud direkte på jorden - vi købte et par sjaler af hende og gik videre, året efter kom vi på markedet igen, hun genkendte os og efter meget snak blev vi inviteret med hende hjem - vi holder meget af den gæve pige og er i fællesskab blevet enige om at adoptere hende på vores helt egen måde, helt uden papirnusseri osv. Så nu kalder hun os for mor og far og vi kalder hende for vores indiske datter, hvor svært skal det være? - siden 2013 har vi sendt hende et mindre beløb hver eneste måned - når vi er i Goa tilbringer vi megen tid sammen med Bharati og hendes familie - når vi er i Danmark holder vi forbindelsen ved lige gennem WhatsApp - hun ringer os ofte op og her i Corona  tiden har vi næsten daglig kontakt med hinanden - der kan læses meget mere om Bharati andet sted her på hjemmesiden!

🇩🇰 Nepal 2018 🇩🇰

Narayan fra Nepal

Vi har kendt Narayan lige så længe som vi har kendt Inacio og Bharati, Narayan arbejdede på hotel Empire i Calangute, det var her vi boede de første gange vi var i Goa - Narayan bor i Nepal, men rejser hver år til Indien for at arbejde  - jeg kom hurtigt på Facebook med ham og i april 2015 blev Nepal ramt af et stort jordskælv som kostede i nærheden af 10000 mennesker livet, i Narayans landsby Ranitar blev de fleste bygninger smadret og der var omkring 50 dræbte ud af 250 indbyggere, Narayans hus styrtede sammen, hans bedstefar og fætter blev slået ihjel - vi satte hurtigt en privat indsamling igang og sendte i de følgende dage mellem 12 og 15000 kr. til Narayan gennem Western Union, pengene blev brugt til genopbygning af skolen og midlertidige skure til overnatning for byens borgere indtil deres hjem igen blev opbygget - Narayan valgte at sælge sin jord og flytte til Bhaktapur som ligger i udkanten af Kathmandu - her gik han i gang med at opføre et nyt hus - i 2017 ringede han hjem til os for at invitere os til Nepal, hans familie ville gerne møde os - vi tog mod tilbuddet og den 10 september 2018 fløj vi til Nepal og boede sammen med hindufamilien i hele 3 uger - det har været den største rejseoplevelse vi nogensinde har haft - læs evt. mere om dette andet sted her på hjemmesiden

Kvinde min, ... ...... ...❤️

Birthe og jeg blev gift den 5 juli 1975

Vi har fået 2 pragtfulde døtre, Trine og Mette - 2 drilagtige svigersønner, Flemming og Michael - og ikke mindst 6 skønne børnebørn - Jannik, Niklas, Mille, Malou, Kamilla og Louise - vi har det rigtig godt med vores familie som står højt hævet over alt andet.

Vi har et utroligt godt ægteskab og har valgt at gribe alle de spændende oplevelser som vi kan nå - det har bla. ført os rundt i verden og indtil videre har vi sammen besøgt 30 forskellige lande, hvor de fjerneste er dem der har givet os de største oplevelser, her tænker jeg først og fremmest på Thailand, Cambodia, Vietnam, Indien og Nepal - men rejserne rundt om i Europa har helt sikkert også været supergode - mit råd kan kun være: rejs ud i Verden og lær dig selv at kende