Udsigten til solnedgangen over Det indiske Ocean, set fra vores balkon i Goa, Indien - februar 2018

2018 😀

2018

I starten af januar pakkede vi kufferterne og rejste som planlagt til Goa i Indien, rejsen varede i 6 uger og vi er nu hjemme igen, vi havde et fantastisk godt ophold - og har allerede meldt vores ankomst igen til næste vinter.

Vi boede hos vores gode ven Inacio og hans familie, vi har “vores egen lejlighed” på førstesalen af deres hus - d.v.s. lejligheden, som de kalder “Birthe og Knuds lejlighed” har vi førsteretten til når vi ønsker det, vi betaler ca. 100 kr. i døgnet for hele herligheden - der er et stort rum med en god dobbeltseng, et skab, et par stole, TV og aircondition - der er et spartansk køkken med en gasflaske hvorpå der kan tilberedes lette måltider ( til næste år har vi et komfur ) der er køleskab med fryser - vi har et pænt badeværelse med alm. toilet håndvask og bruser - og ikke mindst så har vi vores elskede balkon med direkte udsigt over havet som vi har direkte adgang til.

Inacio er først og fremmest fisker og har 2 fiskerbåde liggende på stranden, han har også en taxa som han udelukkende bruger til at fragte folk til og fra lufthavnen med, der er en god times kørsel begge veje - en af de første dage vi var i Goa var jeg med Inacio og hans 5 mands store besætning på fiskeri i Det Indiske Ocean, det var en utrolig stor oplevelse for mig ( jeg har selv ernæret mig ved fiskeri i en 6 årig periode fra Hvide Sande) fiskeriet i Indien er meget primitivt og alt foregår ved håndkraft - da vi havde sat garnet dukkede der pludselig en større gruppe delfiner op, de sprang rundt om båden og det var meget flot - men sådan så fiskerne ikke på det, de ser på delfinerne som skadedyr der alt for let kan ødelægge deres grejer - vi var på havet det meste af dagen og kom hjem med en rimelig fangst bestående af makrel, butterfish og goalfish.

Vi kender efterhånden rigtig mange mennesker i Goa, det var jo også 8. gang vi boede der, men der nogle få stykker der betyder utroligt meget for os, det er selvfølgelig Inacio, hans kone Irene og pigerne Illiona og Iezena, de tilhører den katolske kirke og er meget tro mod deres kirke, som de besøger hver eneste dag året rundt - vi har ligeledes et meget tæt forhold til hindupigen Bharati, som bor i Mapusa, som ligger en halv times kørsel fra vores bolig - i år havde virkelig nogle gode stunder sammen med hende og hendes mand Roshan, vi har udviklet et ægte venskab med hende og hele hendes familie som består af mor, far, søskende osv. 13 personer i alt, deres eksistensgrundlag er et par plader på jorden på markedet i Mapusa, hvorpå de sælger sjaler, pudebetræk og sengetæpper - vi har siden 2013 støttet familien med et mindre beløb hver eneste måned siden, jeg sender pengene via Western Union - vi er i forbindelse med Bharati næsten hver eneste uge året rundt.

Narayan er også en af dem vi har knyttet et særligt forhold til, han bor i Nepal men arbejder i Goa 5 måneder om året som overtjener på et hotel - vi har også kendt Narayan i alle 8 år vi er kommet her, jeg er på facebook med ham og ønskede ham tillykke med fødselsdagen den 25 april 2015, han svarede straks og sendte billeder af hans hus i Nepal - men få timer senere samme dag indtraf det store i Nepal, mellem 8 og 10000 mennesker mistede livet og endnu flere måtte se deres hjem styrte i grus - Narayan blev desværre hårdt ramt, hans hus styrtede sammen og hans bedstefar og en fætter blev slået ihjel - vi iværksatte en indsamling til fordel for Narayan og hans familie, det blev til en del penge som vi sendte af flere gange via Western Union, han var meget taknemmelig, men ringede til mig og sagde at pengene ikke kun blev brugt på ham selv - de blev blandt andet brugt på at bygge skolen i landsbyen op igen, der blev købt skoletasker og bøger til børnene og Narayan sendte billeder af disse ting - nu har Narayan solgt sit jord, sine geder og andet af værdi og sammen med de penge som staten har udbetalt til de hårdest ramte nepalesere, har Narayan købt en grund i nærheden af Kathmandu og har med familie og venners hjælp bygget et nyt 2 etagers hus, byggeriet gik i stå i juli måned 2017 på grund af pengemangel, vi gav familien et mindre lån så de kunne komme videre, og nu står huset færdigt - vi er blevet inviteret til at komme til Nepal til september og førstesalen i deres hus vil stå til vores rådighed - vi har takket ja til invitationen og glæder os usigeligt meget til de oplevelser der ligger og venter på os.

 

Bharati Gujirati - hindupigen fra Mapusa

Bharati er en ung pige vi mødte første år vi var i Goa, hun bor i byen Mapusa som ligger en halvtimes kørsel fra hvor vi bor i Calangute. Vi har haft rigtig mange gode oplevelser med hende og hendes familie - det er hende vi har mest kontakt med i den tid vi er i Danmark, jeg er på Whatsapp med hende og i kontakt ca. 1 gang ugentlig året rundt, hun er rigtig god til at sende billeder til mig og at skrive om hvordan hun og hendes familie lever livet i Indien - det kan der læses meget mere om i min rejsebeskrivelse fra Goa

Vil du gerne læse mere om Bharati kan du klikke her: http://www.knud-riis.dk/19245945

 

Inacio - fiskeren fra Calangute

Inacio, Irene, Illiona og Iezena er vores meget gode venner i Goa, det er hos dem vi bor når vi er i Indien. Inacio er taxachauffør med egen bil og uden for sæsonen er han fisker på havet med egen båd. Ham og Irene har i en årrække arbejdet i Dubai, og for den opsparede kapital har de bygget et Guesthouse med 6 lejligheder, hvoraf den ene har køkken, bad, balkon og havudsigt - de kalder den for " Birthe og Knud's lejlighed" og vi har førsteret på den uanset hvornår vi kommer til Goa, vi føler os næsten i familie med dem og deltager i deres familiesammenkomster som fødselsdage, konfirmationer, begravelser og andre kirkelige handlinger i den katolske kirke som de hører til - vi har lært meget om menneskekærlighed og familiesammenhold gennem dem, vi holder meget af dem og deres familie og venner, som vi efterhånden efter 7 år kender rigtig mange af - vi bliver i Goa 6 uger i vinteren 2018👍

På billedet, som er taget i december 2017, står Inacio ved sin fiskerbåd på stranden i Calangute

se evt. mere fra vores oplevelser i Indien her:

 http://www.knud-riis.dk/2402437

 

Narayan fra Nepal


Nepal 2018
I december 2017 købte vi 2 returbilletter til Kathmandu i Nepal, vi rejser på Birthes 63 års fødselsdag, den 10 september, jeg fylder selv 65 den 10 maj, så det bliver efterlønneren og folkepensionisten der tager på tur, vi skal være i Nepal i 3 uger.
Det hele begyndte i Indien hvor vi siden 2011 har ferieret hver vinter, de første 5 år boede vi på hotel Empire Beach Resorte, et veldrevet hotel med en rimelig god standard og den perfekte beliggenhed, nærmest på stranden - i hotellets restaurant var der en del personale som vi selvfølgelig hurtigt lærte at kende, overtjeneren hedder Narayan og efter de første par år kom jeg på facebook med ham - Narayan har fødselsdag den 25 april og i 2015 dukkede der en påmindelse op i Facebook vedrørende dette, jeg sendte en lykønskning til ham og fik kort efter et svar som tak tilbage, han sendte så et billede af hans hus i Sindulpalshok i Nepal, det var et toetagers hus, bygget meget primitivt - men han lod til at være stolt af det flerfarvede hus, vi skrev lidt frem og tilbage denne morgen - men det blev en skæbnesvanger dag i Nepal, et stort jordskælv på omkring 7,9 på Richter skalaen smadrede flere byer og huse, omkring 8-10000 mennesker blev slået ihjel, vi fulgte begivenhederne i TV og i de første 2 døgn hørte vi intet fra Narayan - da der endelig kom livstegn var det med dårlige nyheder - hans hus var styrtet sammen og hans bedstefar og en fætter var blevet slået ihjel inde i hans hus - vi fik det rigtig dårligt over denne barske melding - i TV opfordrede man danskerne til at støtte Nepal ved at sende 50 kr. via SMS - vi talte lidt sammen om hvordan vi kunne hjælpe Narayan og blev enige om at prøve at sende 500 Kr. gennem Western Union hvor vi i forvejen var registrerede, som sagt, så gjort - der gik længe inden vi hørte noget fra Narayan, jeg tror der gik omkring 10-12 dage, men endelig fik jeg en besked fra Western Union om at pengene var blevet afhentet i Kathmandu, dagen efter ringede Narayan mig op, han nærmest græd af taknemmelighed og var meget rørt over hjælpen, som blev brugt til indkøb af aluminiumsplader til at lave en midlertidig bolig til familien af, Narayan er gift og har 3 børn en dreng på omkring 12 år, en pige på 15 og en pige på 19 år.
Jeg kunne simpelthen ikke tænke på ret meget andet end deres situation i det kæmpekaos de levede i lige nu - så derfor skrev jeg en appel til alle dem jeg vidste at de kendte Narayan - det blev til mange penge, de blev sendt af 4 omgange til Narayan, som hver gang måtte bruge en hel dag på at hente dem i Kathmandu som ligger et godt stykke fra Sindulpalshok hvor han boede - han sendte efterfølgende billeder og beskrivelser af hvad pengene blev brugt til, og det var ikke kun til ham selv - han hjalp til med at bygge skolen op igen, købte skoletasker og bøger til børnene og hjalp ellers til i landsbyen hvor der var stor behov for hjælp - han ringede ofte hjem til mig og var meget taknemmelig.
I 2017 havde han valgt at flytte fra Sindulpalshok og komme tættere på hovedstaden Kathmandu, han solgte sit jord, sine dyr og andet der havde værdi og fik råd til at købe en grund nær byen Bhaktapur der ligger en times kørsel fra Kathmandu - med familie, venner og bekendtes hjælp har de nu fået bygget et “jordskælvssikret hus” i 2 etager og i marts måned 2017 ringede han hjem til Birthe og mig for at invitere os til at bo i hans hjem, han sagde at hans kone og børn samt resten af familien gerne ville takke os på den måde - vi slog det hen, men tanken kunne ikke forlade mit hoved - i juni 2017 skrev han at byggeriet var gået i stå da de ikke havde råd til byggematerialer - staten havde lovet at betale alle der havde mistet deres hjem et beløb på ca. 12000 kr. men de var endnu ikke kommet - Birthe og jeg sendte ham 300 Euro som hjælp, dagen efter sendte Narayan billeder af 3600 mursten og et stort læs cement, nu kunne de komme videre - oktober 2017 stod huset færdigt og familien kunne flytte ind for at ordne det sidste, Narayan derimod måtte rejse til Goa i Indien for at arbejde på hotel Empire som han nu har gjort i 10 år fra oktober til april.
Narayan, Birthe og jeg mødes nogle gange hver vinter, vi bor jo ikke længere på hotellet når vi er i Indien, vi bor hos en indisk familie som vi har kendt alle årene vi er kommet her - vi har som sagt købt billetterne og Narayan glæder sig mindst lige så meget som os til at få besøg i hans hjem - vi er klar over at det er noget af en udfordring for et par halvgamle danskere som os, men vi er også forberedte på at vi må tage tingene som de kommer - vi skal blandt andet på en 4-dages tur til Pokhara, vi skal bevæge os rundt i Himalaya ( og måske møde den afskyelige snemand?) - vi skal opleve Kathmandu og vi skal have Narayan og hans familie som guider - for os er det bare vildt spændende

CAMPING

Efter børnene flyttede hjemmefra fik vi smag for campinglivet - lysten kom efter at vi i 1997 pakkede et lille 2-mands telt i bilen og satte kursen mod Nordkap, vi havde alletiders gode ferie og brugte 3 uger på turen, vi levede meget primitivt og blev enige om at forsætte denne ferieform, de efterfølgende 2 år tog vi på telttur i Frankrig, først til Nordmandiet og året efter til Ribeauville i Alsace. Efterhånden var ønskerne om lidt mindre primitiv ferie og lysten til lidt mere luksus til stede og i 2001 købte vi vores første campingvogn - vi kørte rundt i hele Europa og brugte gerne 4 ugers ferie om året til dette, allerede i 2002 fik vi en splinterny campingvogn som vi så havde indtil 2008 hvor vi købte vores nuværende Tabbert Puccini 560 med alde-varme som betød at det er en vintervogn med centralvarme som vi kan styre via vores smartphone, vi købte både et stort sommerfortelt og et mindre vinterfortelt og siden vi fik denne vogn har vi camperet året rundt og har haft stor glæde af dette.