Dagbog fra Goa, 2019

 

Goa 2019

 

Vi er atter landet i vores Vinterparadis - efter at have fejret vores ældste datters 43 års fødselsdag mandag den 2 januar blev vi kørt til Billund Lufthavn, hvorfra vi rejste til Helsinki i Finland, her ventede vi i godt 3 timer inden vi fløj direkte til Goa med Finnair - vi fløj hen over Skt. Petersborg og Moskva videre hen over Det Kaspiske Hav, derfra passerede vi Teheran og fløj til sidst hen over Mumbai inden vi landede kl. 6.45 i Goa - her plejer vi at blive afhentet af Inacio, men i år var det anderledes - han havde ingen taxa licens mere da han fra nu af ernærer sig fuld tid som havfisker.

I følge aftale stod vores fælles ven Anthoni og ventede på os i lufthavnen, og vi blev så kørt “hjem til vores lejlighed” ved Irene og Inacio som stod og tog mod os da vi ankom. 

Alt var næsten som det plejede, bortset fra at Inacio havde været ude for at købe et komfur med 2 kogeplader til os, han var meget stolt da han viste os det - køleskabet var fyldt op med drikkevarer efter aftale, og efter vi havde pakket ud og Birthe havde vasket de tekstiler vi havde haft opbevaret hernede, gik vi på stranden hvor vi mødte Meta og Preben som ankom for en uge siden - vi var meget trætte efter den lange rejse, jeg tog mig den første svømmetur i det skønne hav og vi gik op til “Domino’s” og spiste frokost - herefter gik vi hjem til lejligheden, og jeg tror nok at jeg faldt i søvn inden mit hovede ramte puden - efter et par timer stod i op og lavede en kop kaffe og blev enige om at gå ud og få ordnet nogle småting.

Vi gik op i byen og fik sat et indisk SIM-kort i min telefon ligesom vi havde vores router til wi-fi med, så nu har vi fri internet i 2 måneder for omkring 300 kr. - om aftenen gik vi på restaurant Paleta og spiste Butterchikken med kartoffelmos til, vi gik tidligt i seng og stod først op 9 timer senere - jeg lavede vanen tro en omelet til os begge, vi fik brød fra bageren samt juice og friskbrygget kaffe til, det hele nød vi på balkonen med udsigt ud over Det Arabiske Hav.

Naboerne har allerede budt os velkomne og vi har fået hilst på hele Inacio’s familie som består af konen, 2 pigebørn, hans forældre, onkler, fætre og kusiner samt venner og bekendte i nabolaget - vi føler os bare godt tilpas her i vores Vinterparadis

 

I går var jeg traditionen tro på besøg hos min indiske barber, jeg blev klippet, barberet og fik en gang ansigtsmassage, seancen tog 1 time og 10 minutter og kostede 60 kr. og jeg følte mig som født på ny da jeg forlod barbersalonen. Vi gik på stranden hvor jeg hjalp Inacio med at få hans fiskerbåd skubbet ud i havet, jeg havde bemærket at der var kommet en ny og større båd på stranden i år og spurgte Inacio om det? Han smilede skævt og sagde at det var ham der havde købt endnu en båd, så nu ejede han 3 fiskerbåde - den nye og største blev brugt i monsunen hvor havet ofte er mere uroligt, den han brugte nu var med en besætning på 5-6 mand og den mindre båd kunne de klare sig med 2-3 mænd om bord og når de fiskede tæt på land - han fortalte stolt at de havde haft godt fiskeri med et pænt overskud det sidste års tid.

I dag til middag har vi en aftale med Narayan som vil komme for at besøge os på stranden, vi glæder os til gensynet med ham selv om det kun er godt og vel 3 måneder siden vi besøgte og boede sammen med ham og hans familie i Nepal i 3 uger - jeg har lavet en fotobog og nogle laminerede billeder fra vores rejse rundt i Nepal, som jeg glæder mig til at give ham.

I aften er vi inviteret til bryllup i Inacio og Irenes familie, jeg er blevet bedt om at møde op i lange bukser og mon ikke jeg også skal finde en pæn skjorte frem til begivenheden

 

Bryllupsfesten

I aftes var vi til et brag af en fest da Carlos og Cecilia holdt bryllupsfest. Vi kørte til festen sammen med Irene og Inacio og deres døtre i deres bil - da vi ankom blev vi mødt at et storslået syn, festpladsen var meget stor der var lyskæder og stjerner overalt, der var dækket op med et utal af runde borde og stole som var dækket pænt med hvidt stof, bryllupsgæsterne ankom i deres stivestes puds, kvinderne var meget flotte med farver og glimmer her og der, mændene i jakkesæt og med guldringe på hver anden finger.

Der var en stor scene med et endnu større dansegulv og kort efter vi var kommet skulle alle gæsterne op på dansegulvet for at modtage brudeparret der ankom i en smukt blomsterpyntet hvid BMV af den store slags - der blev klappet og hujet da de trådte ind på scenen og vi smed glimmer og små papirhjerter på parret - bruden fik mikrofonen og holdt et flot tale på engelsk, herefter kom  2 professionel sangere og underholdt, vi blev budt på portvin og champagne, brudeparret skar et stykke af bryllupsdagen og herefter var der dans til livemusik indtil kl. 23.00 - vi dansede lidt sammen med de andre inden vi gik over til vores bord, her sad vi sammen med 10-12 stykker fra Irenes familie, der blev serveret øl, whisky, rom og cola samt sodavand og vand ligesom de mange tjenere sørgede for at servere små godbidder til alle - det var meget festligt alle var glade og der blev danset meget lystigt - midt i festlighederne stoppede musikken og en præst kom på scenen og mens alle gæster rejste sig blev der bedt en bøn, det tog 2-3 minutter herefter gik dansen lystigt igen, selv præsten var på dansegulvet.

Det var en kæmpefest, vi var 1200 indbudte gæster og der var fri bar hele aftenen, men vi så ikke en eneste beruset person - kl. 23.00 var der buffet hvor vi fik det lækreste mad bestående af ged, kylling, oksekød, ris, bønner, salater og meget mere, til dessert var der også buffet så ud over bryllupskage var der is, budding og frugtsalat.

Vi mødte rigtig mange som vi kendte fra de foregående år og snakken gik på kryds og tværs af bordene, da klokken var 12.45 var festen ved at slutte og vi kørte hjem - det var en helt igennem fantastisk oplevelse at få lov til at opleve,vi sov ret godt i nat - i dag er det søndag og vi har ingen planer

 

Søndag 6 januar 2019

I dag sov vi lidt længere end vi plejer, så morgenkaffen og omeletten var først klar til at blive serveret på balkonen kl. 7.45, vi sad længe og nød udsigten over havet, mens vi sad her kom rengøringspigen og skiftede sengetøj, vaskede gulv osv., ved 11-tiden gik vi til Baga langs stranden det er en tur på ca. 4 kilometer, der var rigtig mange indere på stranden i dag, men det er jo også deres ugentlige fridag, da vi gik hjemad gik vi op i byen og fandt et godt sted hvor vi fik en lækker frokost bestående af en halv vegetar pizza og et par stykker  bruschetta brød til, hertil delte vi en flaske vand - efter den sunde frokost kom vi tilfældigvis forbi en bager, - og nu havde vi jo lige været så sunde? Dette belønnede vi så med et stykke kage som vi tog med hjem til kaffen, og findes der nogen der kan lave lækre og flotte kager, så er det de indiske konditorer, puha den smagte godt!

Til aften gik vi ud og fik os en drink på restaurant Nirvana, vi daskede rundt og jeg købte et læderbælte da jeg var ved at tabe bukserne, vi gik ind på restaurant “ Taste Of India” hvor vi spiste Chikken Gordon Bleu - medens vi ventede på maden tog jeg min telefon frem for lige at tjekke facebook, jeg har et klistermærke inde i coveret på min telefon, det er det nepalesiske flag - det opfattede en tjener hurtigt og spurgte ind til om jeg kendte Nepal, da det var der han kom fra - jeg fortalte om vores ophold i Nepal i september 2018 og at vi havde boet hos en nepalesisk familie i Bhaktapur - det lyder spændende men jeg kender kun få mennesker i Bhaktapur da jeg selv bor i Kathmandu - jeg fortalte at ham vi boede hos hedder Narayan, han sagde at det sjovt nok også var en af dem han kendte der hed sådan - da jeg viste ham billedet af Narayan blev han helt rørt og fortalte at det var hans eneste ven i Bhaktapur og at han havde besøgt familien for et par år siden - vi lovede at hilse Narayan fra ham - i Bhaktapur som tildels er vokset sammen med Kathmandu bor der ca. 2 millioner mennesker, så det må siges at være et tilfælde af dimensioner vi var ude for her, vi lovede ham at kikke forbi igen inden vi rejser hjem til Danmark.

Vi sluttede dagen af med en times afslapning på balkonen.

 

Mandag 7 januar 2019

I dag til morgen vaskede Birthe lidt tøj, herefter gik vi en tur om i bagindien som jeg kalder det, det er omme bag ved byen og en af vores gåruter går ud til et sted vi kalder for John’s Place, det er på grund af en af vores danske venner hernede som er ivrig og dygtig fuglefotograf bruger stedet ofte - vi så da også både påfugle, glenter, ørne og grønne biædere og andre fugle jeg ikke kender til, Kingfisherfuglen har jeg ind til videre kun set afbilledet på øletiketterne. På vejen hjem handlede vi lidt småting hos NEWTON’S i Hovedgaden - vi gik på stranden hvor vi hyggede os med Meta og Preben - vi købte 1 liter Bihonning ved en strandsælger, hun øste det op i en plastflaske og vi pruttede prisen ned til 400 Rupees (40 kr.) og det var inklusiv de ca. 25 honningbier og andet der fulgte med.

Da vi kom hjem siede vi honningen og ristede et par stykker brød for at smage det - det smager himmelsk.

Kl. 19.00 gik vi op i byen og fandt et hyggeligt sted hvor vi nød en Gin og Lemca, som er vores foretrukne drinks - efter dette gik vi op på “Calangute Towers” hvor vi fik indisk buffet med mange forskellige retter, vi prøvede lidt af alt, der var intet vi ikke kunne lide, så her vil vi helt sikkert komme igen - vi var de eneste turister på restauranten som på det nærmeste var fyldt op med glade indiske familier,

Tirsdag,  er det planen at tage bussen til Mapusa hvor Bharati bor, vi vil møde hende på markedet hvor hun har sin lille bod med sjaler og andet tingel-tangel, vi glæder os meget til at møde hende igen, jeg har lavet en lille mappe til hende med billeder fra sidste år - mere om dette i morgen...

 

Tirsdag 8 januar 2019

I dag er det 90 år siden min mor blev født, så jeg startede dagen med at sende hende nogle kærlige og taknemmelige tanker, hun døde for et par gode år siden, hun elskede at se billeder og høre om vores oplevelser når vi kom hjem fra Indien - nu da hun ikke er her mere eksisterer der stadigt et behov i mig for at vise billeder og fortælle om vores oplevelser - så derfor er denne gruppe oprettet - og i tilfælde af at man ikke gider at følge os, ja - så kan man jo bare lade være! 

 

 

Vi tog bussen til Mapusa kl. 8.45, det tager ca. 40 minutter og koster den nette sum af 3 kr. for os begge, der var allerede mange mennesker på markedspladsen og der var god gang i handelen i de små boder - pludselig er der en der lægger hænderne på vores skuldre og råbte “Surprise” det var Bharati der havde set os på lang afstand, vi knuste og krammede hinanden inden vi fulgtes ad ned til hendes bod - her ventede hendes lillesøster med mand og 2 børn, de bor i Gujirat, en stat der ligger nord for Mumbai - de var i Goa i år for at hjælpe Bharati og hendes mor, som lige havde gennemgået kemo og strålebehandling for kræft, på et tidspunkt var moderens (Rita) vægt helt nede på 29 kg, men efter sigende går det nu fremad, hun er begyndt at tage på og klarer selv madlavning og husholdning igen - Bharati tog os med ind på en lille cafe i nærheden, vi fik en god snak og jeg gav hende mappen med billeder fra året før - vi købte nogle sjaler ved hendes bod, da hun pakkede dem ind fortalte hun stolt at hun ikke mere brugte plastikposer, da de jo som bekendt ødelægger vores natur, så fra nu af bruger hun kun papirsposer, det er noget vi har brugt en del tid på at snakke om de foregående år, så det glædede mig meget at det havde vundet forståelse også i hendes verden - vi aftalte at vi skulle ses igen på søndag som er hendes eneste fridag.

Vi fik frokost på stranden og efter svømmeturen i havet aftalte vi med Meta og Preben at vi ville mødes på restaurant Amavi i aften - her havde vi en hyggelig aften med noget helt ekstra ordinært god mad, vi fik kyllingesteaks med røget ost og tilbehør til samt en lækker chokoladedessert

 

Onsdag 9 januar 2019

I morges stod vi som sædvanlig op lidt efter klokken 6.00, vi nyder virkeligt at sidde på balkonen og se Indien vågne op samtidig med at lyset kommer, bageren kommer cyklende og for at fortælle at han er her og der båtter han konstant i båthornet der er monteret cyklen, der bliver tændt små bål rundt omkring, både til brug ved madlavning, men også affald der bliver brændt af.

I dag sprang vi omeletten over da vi havde købt lidt yougurt som vi spiste med stor velbehag, måske fordi vi ikke var nærige med honningen vi havde købt dagen før?

Efter morgenmaden gik vi en tur på godt 11 km. på stranden, vi gik til Candolim hvor vi var oppe at se fortet, inden vi gik hjem igen hvor vi indfandt os på vores solsenge som er fredede til os i de 6 uger vi er her, det er gratis blot man køber drikkevarer osv. hos Domino som ejer Shack’en vi holder til ved.

Da vi kom op på vores værelse igen sidst på eftermiddagen var Irene lige blevet færdig med at gøre rent og lægge nyt sengetøj på, det var tredie gang i løbet af den uge vi nu har været her - jeg bad hende om lov til at betale for hele vores ophold 41 overnatninger i alt hun lavede et hurtigt regnestykke og omregnet i danske kroner blev det til lige godt 4100 danske kroner, altså 100 kr. I døgnet, og så var der endda betalt for 12 flasker vand og 24 øl - mangler vi noget skal vi blot sige det, og vups kommer de med det - vi er blevet inviteret til at spise middag hos dem på lørdag aften, jeg håber vi skal have friskfangede fisk og rejer.

Til aften gik vi på restaurant  “FIRE N’ ICE” hvor vi fik Tandorikylling, det var en god middag og kostede ikke meget - inklusiv alt hvad vi har brugt i dag er udgifterne løbet op i 192,00 kr. - men okay, vi har også kun været på restaurant 2 gange idag

 

Torsdag 10 januar

I morges startede vi dagen med et spejlæg lidt brød og lidt yougurt med honning samt kaffe og juice - gåturen i dag gik til Baga og gennem byen hjem, en tur på ca. 10 km. - vi fik vekslet 1000 kr. til 10600 Rupees, der hvor vi plejer at veksle, nemlig oppe ved fiskemarkedet i Calangute - vi handlede også lidt ind fordi Birthe havde fået den gode ide at hun ville lave pandekager til eftermiddagskaffen i dag, så efter vi havde været på stranden gik vi op i lejligheden og spiste de lækreste pandekager med banan, marmelade og honning til, det var bare mums. Vi slappede lidt af bagefter, Birthe med sit strikketøj, jeg med min iPad.

Når vi handler småting som vand, juice, æg, mel og lign. handler vi ved vores lille købmand der hedder Viktor, der ligger 150 m. fra hvor vi bor - når vi begge 2 går ind i hans butik kan der ikke være flere kunder, og vi må nærmest bakke ud igen, når vi køber æg, vi køber gerne 12 af gangen, får vi dem i en lille pose - oppe i byen ligger et okay supermarked der hedder Newton, her kan vi købe alt hvad vi har brug for, hvilket faktisk ikke er ret meget - i store træk spiser vi jo kun morgenmad og eftermiddagskaffe hjemme hos os selv, men vi har dog planer om snart at lave aftensmad med friskfangede rejer og andet godt til.

Til aften gik vi om til skrædderen og bestilte et par skjorter til vores gode ven Bent hjemme i Danmark, vi tog nogle billeder af forskellige skjorter som vi sendte til Bent, som så valgte hvad har ville have, jeg bestilte også til mig selv. Herefter gik hen til min frisør fordi Birthe ville gerne prøve at komme under behandling af hans saks, han klippede så Birthe som kom til at se endnu mere fantastisk ud - og så kostede det kun 25 kr. - jeg har bestilt tid til hende igen lige inden vi rejser hjem.

Vi spiste igen i aften på restaurant Taste of India og blev betjent af den nepalesiske tjener jeg før har omtalt - der rendte en besked ind på min telefon at Inacio gerne ville ændre vores aftale med spisning sammen med hans familie til i morgen aften, det var helt okay med os - det er også kun 3. gang aftalen er ændret, men vi forsømmer jo intet og vi er forberedt på at alt hurtigt kan ændre sig her i Indien.

 

11 januar 2019

I dag fylder min svigermor 83 - Stort Tillykke til dig fra Birthe og mig, vi ringer senere.

I vores kvarter bor der, foruden os to, udelukkende indere, de sidste år har der også boet en tysk dame der hedder Suni, hende havde vi en del med at gøre, hun kom desværre galt afsted med et brækket ben og en brækket ankel sidste år hernede, men hun har stadig store komplikationer med dette, så hende må vi undvære i år. På det lille strøg ned mod havet er der bygget omkring 8-9 huse som alle både fungerer som guesthouse og som bolig for ejerne - i guesthousene er der jævnligt udskiftning da de fleste indere kun er her på korte ophold, 1-3 dage - de almindelige værelser indeholder gerne en stor dobbeltseng, køleskab, toilet og bad og en balkon, og det er meget almindeligt at der flytter 5-6 personer ind i et rum, hvilket jo gør det noget billigere pr. person - langt de fleste nætter er der ro i kvarteret, men i nat var der dog en del uro fra nabohuset, her var der aftenen før flyttet 10 glade personer ind og vi sover jo med åbne vinduer? 

Vi føler os meget trygge her hvor vi bor og kunne faktisk ikke forestille os at bo andre steder her i Goa, vi har en god lejlighed, efter vores mening den bedste i hele området, og at den er rimelig billig gør jo heller ikke noget, vi har udsigt over havet og kan følge med i hvad der sker i kvarteret fra vores balkon, de mange indere vi kender råber ofte op til os med en venlig hilsen og børnene nedenunder vinker til os når de går i skole - udenfor huset står der gerne en hel del kurve som Inacio bruger til at transportere hans fangster fra havet i - der er ikke asfalteret eller fine belægninger på vejen, det er en ujævn leret og stenet sti og renligheden kan man heller ikke prale af, der ligger ofte pizzabakker, engangsbægre og andet affald hensmidt her og der, og ikke sjælden kommer der en flok køer forbi og gnasker i det der ligger - det er ligeledes almindeligt at der færdes en del løse hunde overalt, langt de fleste er meget fredelige, nogle enkelte vil dog gerne lige markere at nu er vi på deres område, det bliver dog kun til lidt bjæfferi.

Kl. 19.30 i aftes, var vi inviteret til middag hos vores værter Irene og Inacio, vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem og deres 2 piger Illiona og Iezena - vi fik fyldte blæksprutter og hvidløgsbrød samt krydrede pølser til forret og til hovedret fik vi kingfish med lemon og blæksprutteringe, det smagte henrivende - jeg fik et par øl sammen med Inacio, Birthe drak vand - vi havde lidt forskellige gaver med til dem, børnene fik hver en dåse med dansk slik og både dem og deres mor fik hver en parfume Birthe havde købt til dem hjemmefra, til Inacio havde vi en blå T-shirt magen til den Narayan i Nepal, og Ricky på stranden også havde fået af os - det var Royal Run t-shorts fra kronprins Frederiks 50 års fødselsdag som vi havde fået fat i nogle stykker af, de har gjort stor glæde - vi talte sammen om mangt og meget, men ved 22-tiden takkede vi pænt for aftenen, vi blev inviteret til at deltage i familiefest på Republikkens dag den 26 januar, vi takkede selvfølgelig ja, vi plejer jo at være med denne dag, jeg tror det er 6. Eller 7. gang vi deltager i dette arrangement, nogle gange er vi med dem i kirke, andre gange springer vi over?

 

Lørdag 12 januar 2019

I morges startede dagen med strømafbrydelse, det forekommer med jævne mellemrum og varer nogle gange blot et øjeblik, andre gange halve eller hele timer - vi ventede 25 minutter i dag og kunne derefter få gang i brødristeren og fik så lidt senere morgenkaffe idag, men pyt - vi har jo al den tid til at vente som der kræves under de nuværende omstændigheder. I dag får vi igen gjort rent og skiftet sengetøj, og selv om vi bor under “ordnede forhold” rent hygiejnisk har jeg dog dræbt 2  kakerlakker og jaget et enkelt firben ud fra vores lejlighed -indtil videre!

I år er der ikke ret mange russere i Goa, efter hvad Inacio fortæller er det på grund af at priserne på visum fra Rusland til Indien er steget med mere end 100% - dette gør at russerne kan rejse meget billigere til eksempelvis Thailand - nu skal man jo heller ikke her feje alle over en kam? Birthe og jeg har også haft gode oplevelser med russere - for et par år siden var vi på en bådtur med krabbefiskeri og efterfølgende spisning, den gang var vi et selskab på 10 russere og os 2 - vi havde en spændende og god oplevelse sammen og blev faktisk inviteret til at besøge dem i en lille by i Uralbjergene i Rusland - dette takkede vi dog pænt nej tak til.

Vi gik op i byen og forsatte ned mod Candolim hvor vi besøgte Irene’s brors nye bageri med cafe på førstesalen, herefter gik vi på St. Anthoni’s Teagarden hvor vi fik en Banana-Lassi og for at det ikke skal være løgn forsatte vi gåturen ud til et sted der hedder Georgies Place, her fik vi en gang Spaghetti Bolognaise og en kop kaffe, vi var først hjemme igen midt på eftermiddagen hvor vi slappede af. 

Jeg ringede til Bharati og aftalte at vi skulle mødes med hende og familien i morgen, vi skal mødes i “Mall de Goa” som er et stort moderne indkøbscenter, hun fortalte at da hendes mor hørte at vi var i Goa nu ville hun gerne med i morgen - det bliver spændende hvad vi finder på sammen med dem, jeg har inviteret dem alle på Pizza - en ting de prøvede for første gang sidste år sammen med os - det var noget de kunne lide.

- til aften havde vi reserveret bord på Lazy Days hvor vi spiste sammen med Meta og Preben, vi fik deres berømte burgere med spejlæg og pommes frites til - endnu en god dag er gået.

 

Søndag 13 januar 2019

Kl. 6.15 stod Birthe op og bryggede de første kopper kaffe, når vi åbner døren ud til balkonen bliver vi hver morgen mødt af duften fra de små bål her og der, gryderne de koger vand i minder til forveksling meget om dem man koger missionærer i på diverse vittighedstegninger - vores Guesthouse har i nat været fyldt op i alle rum med mange indere i hver, næsten kun unge mænd, da vi kom hjem i aftes sad der 5 mand på vores naboværelse og røg vandpibe, de hilste høfligt på os - vi forventede faktisk en støjende nat, men blev positivt overraskede, vi fik en rolig nat uden støj fra de andre værelser.

Bharati ringede mig op kl. 9.30 for at høre om aftalen med mødet i dag gjaldt hele familien - selvfølgelig gør den det, nu er vi bare spændt på hvor mange de kommer, og hvad der kommer til at ske i dag:

Som aftalt tog Birthe og jeg en taxa til Mall de Goa og var derinde 5 minutter i 11, vi skulle mødes kl. 11.00 og som forventet blev klokken næsten 11.30 inden Bharati og familien troppede op på 2 scootere og en TukTuk - vi var ialt 16 personer, de havde glædet sig meget og vi gik rundt og kikkede og snakkede, vi spurgte om drengene måske gerne ville ind i lege og spille området, det kostede 300 Rupees pr. person, jeg ville betale - men nej, de ville hellere have noget at spise - så da vi skulle bestille mad til 16 personer der alle ville have noget forskelligt var der i min verden skabt et rent kaos, men Bharati havde overblikket så hun bestilte stille og roligt alt hvad vi skulle have, både mad og drikkevarer - og der blev bestilt store mængder mad kylling, rejer, fisk, ris og grøntsager samt forskellige brød og pommes fritter - hun sagde til mig at hun nok skulle betale det halve, men jeg insisterede hårdt på at jeg havde inviteret så det måtte også være mig der skulle betale, efter lidt diskussion fik jeg lov - og alt inkl. drikkevarer til os alle 16 rendte op i  480 kr. 

Vi fik snakket meget med både broderen Manoj og han kone Mamta samt deres 2 børn, og med søsteren Sarita, hendes mand og 2 børn - Bharatis mor og far var også med, moderen klyngede sig straks op af Birthe som hun altid har holdt meget af, hun var meget svag og yderst spinkel efter hendes sygdomsforløb med kemo og strålebehandling som lige var afsluttet, vi blev inviteret hjem til moderen og faderens bolig til middag næste søndag, den dag bliver vi 17 personer da Bharatis mand Roshan er kommet hjem igen efter et ophold i hjemstaten Gujirat - da vi havde spist hvad vi kunne, de fleste af os spiste med fingrene, skulle vi hjem igen, levningerne blev skrabet sammen og taget med hjem - Bharati og hendes lillebror Mehul spurgte om de måtte tage med os hjem til vores lejlighed for at se billeder og få en snak under mere rolige forhold, vi hyggede os sammen resten af dagen hvor vi blandt andet gik på stranden og drak kaffe og colaer - det har helt igennem været en fantastisk dag som vi kun kan se tilbage på med glæde - til aften gik vi “hen i gaden” hvor vi spise Pizza og det blev tidligt sengetid, klokken var 22.00 og temperaturen var 26 grader

 

Mandag 14 januar 2019

Tiden flyver afsted, synes næsten lige vi er landet, men vi forlod Danmark den 2 januar og i dag er der præcis 1 måned til vi atter vender snuden hjemover - vi nyder hvert et øjeblik her midt i vores Vinterparadis - vi taler ofte om hvor tilfældigt vores bekendtskaber hernede opstod - 

Inacio var den første inder vi nogensinde talte med, vi prajede en tilfældig taxa ude foran vores hotel - nu bor vi hos ham og hans familie!

Narayan er tjener på Empire Beach Resort, hvor vi boede de første 5 år vi var i Indien - ham har vi haft et helt særligt forhold til siden jordskælvet i Nepal 25 april 2015 - vi har besøgt ham og boet sammen med hans familie i Nepal i 3 uger i 2018

Bharati mødte vi ligeledes første år vi var i Indien, hun henvendte sig til os på markedet i Mapusa hvor hun har en lille bod hvor hun sælger sjaler - vi er hvert år en del sammen med hende og hendes efterhånden store familie!

Inacio som vi  bor hos er katolik, Narayan er hindu, og Bharati er ligeledes hindu, de hører dog til hver sit sted i hinduismen og lever efter vidt forskelligt - vi har haft mange interessante snakke om de forskellige religioner vi tilhører og de meget forskellige levemåder vi har - vi kan alle lære noget af hinanden.

Vi har i en del år sendt et mindre beløb til Bharati hver eneste måned året rundt, sidste år viste de os at de havde sparet pengene sammen og købt en scooter, i år havde de investeret deres første vaskemaskine - det er en stor glæde for os at se at vi er med til at gøre en forskel der betyder noget for disse mennesker.

I dag gik vi 8 km. på stranden fra morgenen af - ellers har vi bare slappet af på stranden ved Domino’s - til kaffetid om eftermiddagen gik vi op på vores balkon og fik ringet hjem til Danmark. 

I dag var en speciel festdag for inderne de fejrede “Makar Sankranti” hvilket vistnok betyder at dagene nu bliver længere - det vrimlede med festglade indere på stranden og om aftenen oppe i byen hvor der også blev drukket en del - vi listede hjem til os selv efter at have nydt en gang Spaghetti Carbonada på et listigt sted - vi sad længe på balkonen og nød musikken fra et hotel et par hundrede meter fra hvor vi bor - 60’er musik er stadig hot i Indien, og det falder også godt sammen med vores smag

 

Tirsdag 15 januar 2019

I dag til morgen hørte jeg Radioavisen i mine nyindkøbte trådløse JBL-øretelefoner som jeg købte på stranden i går, jeg havde forhandlet lidt frem og tilbage om prisen i et par dage - han ville have 4000 Rupees for dem i starten, men efter lange seje forhandlinger endte prisen på 1500 Rupees (150 kr) - jeg er dog ikke i tvivl om at sælgeren tjente på dem alligevel !

På stranden er der ikke så mange strandsælgere som der har været, men nogle få trodser det forbud der er, politiet patruljerer ofte frem og tilbage dernede, og når de hapser nogle bliver deres varer konfiskeret, de kan dog mod et forholdsvis højt beløb købes fri igen - men det er et meget korrupt system hvor man gennem bestikkelse kan gå i fred for politiet !

I dag hentede vi skjorterne til Bent og mig ved skrædderen, de havde lavet et flot stykke arbejde, så vi bliver helt bestemt et par flotte fyre som pigerne vil se langt efter, når vi viser os i dem rundt omkring på campingpladserne i Europa.

Til aften gik vi på Tibetaner restaurant i Calangute, hvor vi spiste Momos og Shitzlers - det var rigtig lækkert

 

 

Onsdag 16 januar 2019

Vi lever meget simpelt her i vores Vinterparadis, og mange forstår måske ikke hvorfor at det er det vi gerne vil? Det gør heller ikke noget, men for os er det den største luksus rent mentalt - her slapper vi af både i sjæl og legeme, vi tager tingene som de kommer og stiller ikke krav til ret meget - i går eftermiddags var der for eksempel ikke strøm i 2,5 timer, men den største skade der kunne ske for os var at vores isterninger kunne tø op, fra i aftes og indtil i morges havde vi ingen rindende vand, da man havde glemt at fylde vandtanken på taget - mange morgener er vandet ikke varmt så vi må tage et koldt bad - hver gang disse ting opstår kikker vi på hinanden og smiler mens vi siger : vi er jo bare i Indien! 

Vi har førhen boet på både 4 og 5-stjernede hoteller i Thailand, Cambodia og Vietnam, det var også fedt med den slags luksus, men da vi første gang landede i Indien var vi solgt, det var lige det her vi ledte efter, så de sidste 9 år har destinationen ikke været et svært valg, vi skulle blot finde datoerne.

TV’et hænger på væggen, men er aldrig tændt - vi er bedøvende ligeglade med om der er fodbold, håndbold eller andet sport, og Bagedysten, Hammerslag, Bonderøv, X-Factor og andre for mig intetsigende ting, er overhovedet ikke et savn - så længe jeg kan sidde i palmernes skygge og kikke ud over Det Indiske Ocean og se solen gå ned, eller om morgenen når man er heldig at få øje på delfinerne der kommer svømmende tæt på land.

Langt de fleste dage har vi ingen planer om andet at vi skal have vores morgenmad og den daglige gåtur, vi har indtil videre gået mellem 10 og 17 km. hver eneste dag siden vi ankom, men vi får mange pludselige ideer til hvad dagen skal bruges til, vi har selvfølgelig vores aftaler med de forskellige indere vi kender, men disse aftaler har det med at blive ændret i tide og utide, men vi har ikke svært ved at tilpasse os da vi jo ikke forsømmer noget som helst.

I skrivende stund kom der pludselig en mand kravlende forbi mig i kokospalmen der står lige uden for vores balkon, der skal høstes kokosnødder - i løbet af en halv time havde 3 klatrende indere høstet omkring 2-300 kokosnødder - et fascinerende syn, lige udenfor vores balkon vokser der også et mangotræ, det bærer dog ingen frugter på nuværende tidspunkt, bananpalmerne gror lige henne om hjørnet og mange andre eksotiske planter vokser vildt hvor vi færdes.

I dag vil vi gå langs stranden til Baga og på vejen tilbage skal vi op til fiskemarkedet for at veksle penge - rundt regnet bruger vi ikke flere penge her end når vi er hjemme, det er selv om vi for det meste spiser på restauranter 2 gange dagligt - vi har indtil videre været her 9 år i træk og ser ingen grund til at det ikke også bliver 10. gang til næste år - osv...?

I dag hjalp jeg Inacio og hans 5 mand store besætning med at få båden i havet, de sidste 3 togter havde ingen fisk givet, så han har været lidt slukøret, han havde medbragt lidt røgelse fra kirken, det blev båden nu indhyllet i - så han var sikker på at “Mother Mary” ville tilsmile ham denne gang - 3 timer senere hjalp jeg dem båden på land igen, fyldt op med fisk - alle var glade og de kikkede taknemmeligt op i himlen.

Til aften spiste vi på restaurant Tulip, et godt sted vi kender fra de foregående år, jeg fik tandorikylling og Birthe fik butterchikken.

 

Torsdag 17 januar 2019

 

I dag hjalp jeg igen Inacio og besætningen med at få båden skubbet i havet, men i dag var det meget mere speciel, jeg skulle nemlig med på havet som 7. mand på båden, det blev en utrolig spændende oplevelse - efter vi havde sat garnet første gang fik besætningen øje på en meget stor fisk, vi sejlede hen til den og så at det var en gigantisk rokke med et vingefang på over 2 meter, den svømmede rundt i overfladen, jeg prøvede at fotografere den uden det helt store held - vi sejlede videre nord på til Arambol og prøvede lykken her også - da garnet var sat blev vi omringet af delfiner, rigtig mange 10-15 stykker tror jeg der var, de kom op meget nær på båden og nogle gange sprang de et par meter op i luften, her var jeg heller ikke for heldig med fotograferingen som foregik med mit lille lommekamera, det store spejlreflekskamera turde jeg ikke tage med - fiskerne nød ikke synet af delfinerne på samme måde som mig, da de var bange for at de vil gå i garnet og ødelægge det, dette skete heldigvis ikke - vi kom hjem igen efter ca. 5 timer på havet og skulle så trække den tunge både op på stranden igen - jeg må nok indrømme at jeg var godt gammeldags træt da jeg atter kom op til Birthe på balkonen, hvor jeg fik mig en tiltræng iskold Kingfisher øl - til aften spiste vi hos vores gode ven Glen på “Glen’s Corner” vi fik Beuf Stroganoff, der er levende musik og dans hver torsdag, men da vi havde spist, listede vi lige så stille hjemover ved 21-tiden

 

Fredag 18 januar 2019

 

De første 4 billeder er taget fra vores balkon i morges omkring klokken 6.30, det er ret så koldt om morgenen indtil solen står op, denne morgen var temperaturen på 21 grader og der var en svag vind, i går toppede temperaturen ved 36 grader, hvilket er meget normalt lige nu, den forventede nedbør i januar og februar er 0,00 mm.  - jeg har lige læst at der er kommet sne i Danmark, det er jo godt til dem der har savnet det. 

Hytten der dækket til med blå og grøn presenning er Laxmi’s bod,den åbner omkring kl. 8.00 og lukker igen ved 21-tiden i aften, Laxmi og hendes mand bor i nabostaten Karnataka, de har 5 børn hvoraf den ene er død - de flytter til Goa hver år i omkring 5-6 måneder, hvor børnene bliver hos familien i Kanartaka for at passe deres skolegang - i shoppen sælger de sandaler, T-shirts, hatte, kjoler, sjaler og alt muligt andet tingel-tangel - hver dag pakker Laxmi en stor bylt med diverse varer som hun sætter på hovedet og går på stranden for at sælge, imens passer manden butikken - hun har haft svært ved at sælge på stranden i år på grund af politiet jagter de ulovlige strandsælgere, vi taler med hende hver eneste dag da vi er naboer, hun er overhovedet ikke påtrængende og har aldrig bedt os om at købe noget hos hende, men kommer jeg i tanke om at købe en T-shirts’s eller lign. kunne det godt blive ved hende.

Efter morgenmaden gik vi om til den lokale barber hvor jeg blev klippet og barberet for anden gang i år, jeg vil måske derom et par gange mere inden vi skal hjem - det er for mig en nydelse at blive klippet, barberet og nusset lidt om samtidig få en snak med min gode ven barberen, og så koster denne nydelse kun 30 kr. - på vejen derop mødte vi en flok af de englændere der ligger nær ved os på stranden, de havde set at jeg stak til søs med Inacio og besætningen i går - så de hilste pænt med et “Goodmorning Popeye” - det er også yderst sjældent at der er andre end indere ombord på fiskerbådene, sidste år prøvede en svensker, han blev så søsyg at han nægtede at komme i nærheden af havet i de følgende dage - jeg føler mig også lidt som en af “Gutterne på kutterne”

Til aften fik vi en pludselig indskydelse - i dag ville vi selv lave mad, så vi gik til fiskemarkedet og købte et kilo store friske rejer samt noget hvidløg, chili, persille, lemon, tomater, smør og noget friskbagt brød - sammen med en flaske Madeira hvidvin blev det en Gude-middag som vi allerede har planer om at gentage igen i nær fremtid - hold da helt kæft, hvor vi hygger os.

 

Lørdag 19 januar 2019

Så blev det endelig weekend, vi havde fravalgt at besøge Domino og vores solsenge på stranden sidste weekend, det gør vi igen denne weekend, det gør vi på grund af at vi så besøger andre steder, evt. også ved havet, eller hvad vi nu kommer i tanke om, og så fordi at dagene ikke skal være ens, vi er nemlig ikke bare på badeferie, vi vil også gerne opleve noget når vi er her, og det gør vi! 

I dag har vi snakket om at gå til Candolim som er nabobyen, og her finder vi nok på et eller andet? - i morgen er det planen at vi tager en taxa til Mapusa hvor vi skal have middag ude ved Bharatis forældre, og senere skal vi besøge Bharati i hendes hjem, det glæder vi os meget til.

Birthe startede dagen med at lave indiske pandekager til os, det var lavet af kokosmel, æg, bananer og hakkede mandler, de smagte pragtfuldt med honning på.

Vi gik som sagt til Candolim på stranden godt 6 km. i bare tæer i vandkanten, vi mødte en havslange der var gået i land, jeg tog et par billeder af den og lod den ellers i fred - jeg kunne ikke lide at røre ved den, inderne siger godt nok at den ikke er særlig farlig - hvis du bliver bidt af den vil du kun dø lige så langsomt - vi gik op i Candolim og fik en lækker frokost på restaurant Chokolat og forsatte derfra til St. Anthoni’s Teagarden hvor vi fik vand og milkshake, vi havde nu gået mere end 12 km. og gik hjem for at tage en slapper.

Aftenen sluttede af med middag på Nirvana hvor vi tilfældigt mødtes med Meta og Preben, som vi faktisk har en aftale med at mødes med søndag aften på restaurant Vilo Vila.

Vi har gået mere end 18 km. i dag

 

PS. Jeg godt selv klar over at der forekommer stavefejl og især tegnsætningsfejl i det jeg skriver og nogle gange er formuleringerne heller ikke det de burde være - men så skal i bare se og høre når jeg forsøger mig på engelsk! - en ting skal i bare vide: jeg er ikke spor flov over det, og så hygger jeg mig gevaldigt med det👍

 

 

Søndag 20 januar 2019

I dag skal vil til Mapusa for at spise middag hos Bharatis forældre Rita og Mr. Mukash samt resten af familien - vi har aftalt med Bharati at vi ringer hende op når vi sætter os i en taxa, vi skal sættes af et stykke fra hvor de bor, da det er inde i et område med små stier veje som hverken vi eller taxichaufføren kender, vi skal sættes af ved et primitivt bilvaskeanlæg i udkanten af byen, her vil Bharati vente på os, så skal vi gå 10-15 minutter af de små stier til forældrenes bolig - vi har fået en seddel af Bharati som hun har skrevet på engelsk og på hindi, som vi skal give taxichaufføren - jeg forventer at vi skal spise ris og makrel med en stærkt krydret sovs til, måske får vi også rejer? 

I aftes kom vi forbi Laxmi’s bod da hun var ved at lukke, vi talte lidt sammen og hun fortalte at dagens handel havde været meget ringe, hun havde kun tjent 300 Rupees hele dagen, jeg fik lidt ondt af hende og havde 200 Rupees i lommen, dem puttede jeg i hånden på hende, men hun ville ikke modtage dem, hun sagde at hun var glad for at vi er gode venner, men hun ville ikke ses på som en tigger så hun ville ikke modtage pengene - jeg må hellere købe noget af den stolte kvinde inden vi skal hjem igen? 

Vi gik op i byen og købte 2 flotte buketter blomster, en til Bharati og en til hendes mor Rita, inden vi tog en taxa ud til Mapusa hvor de bor - de blev begge meget glade for blomsterne , søsteren og hendes familie var desværre lige rejst hjem til Gujirat hvor de bor, på grund af deres mindste barn var blevet syg, vi var glade for at have været sammen med hende sidste søndag - vi blev godt modtaget med kram og knus og blev placeret på deres eneste møbel som er en to personers sofa, der blev lavet festmiddag som i år bestod af krydret ris med kylling tilberedt på 2 forskellige måder, og vi fik 2 slags rejer med skal på, de var stegt i Marsala og hvidløg - vi fik 2 forskellige slags friskbagt brød til, og ikke mindst - så slap vi for makrellen i år - af drikkevarer kunne vi frit vælge mellem vand eller Pepsi-Cola - det hele smagte rigtig dejligt og var ikke for krydret til vores efterhånden hærdede ganer, snakken gik lystigt, Birthe havde små slikposer med til alle børnene, da vi havde været der i ca. 3 timer skulle vi så hen og besøge Bharatis hjem, vi gik i ca. 20 minutter og kom hen til en typisk indisk bygning hvor de boede på førstesalen, det er meget primitivt, men dog det bedste af de 3 steder de har boet siden vi har lært dem at kende - her var en lille stue, et endnu mindre køkken, et soveværelse (uden seng) og et toilet med håndvask og brusebad samt et rigtigt sidde-toilet, der var orden i sagerne og gulvene var nyvaskede, men væggen meget nussede og beskidte, de havde et mindre TV og en føromtalt vaskemaskine i stuen - vi hyggede os sammen, moderen og lillesøsteren var også med, vi fik at vide at til næste år kunne vi da bar bo hos dem når vi var i Goa, det skulle ikke koste noget, og vi blev ligeledes indbudt til at bo gratis hos familien i Gujirat, men vi takkede dog pænt nej tak til det fine tilbud  - de gav Birthe et par øreringe og et armbånd, jeg fik en speciel bog med blanke sider, Bharati gav os også lidt tingeltangel til vores 4 pigebørnebørn - vi delte lidt Cola og sidst på eftermiddagen bestilte de en TukTuk til os og vi kørte hjem efter endnu en pragtfuld oplevelse.

 

Mandag 21 januar 2019

Vi stod op kl. 6.00 og så den flotteste orange blodmåne vi nogensinde havde set, næste gang vi får den mulighed er vistnok først i 2025, gad nok vide om vi får muligheden for at se den ud over Det Indiske Ocean igen til den tid?

I dag tror jeg nok vi tager en “slapper” - gældende plan er følgende: en gåtur efter morgenmaden, en svømmetur i havet, læsning af bøger på solsengen i vandkanten, frokost ved Domino og aftensmad et endnu ikke udvalgt sted - men man ved jo aldrig hvad dagen ellers kommer til at byde på.

Vi gik langs stranden hen til de store trapper der fører op i byen, vi skulle op til fiskemarkedet for at veksle penge, vi var der kl. 10.00 hvor der skulle være åben, men de havde vist sovet over i dag vi kom i hvert fald til en lukket dør, så vi gik ned på gaden igen - ovre på den anden side af gaden ligger Dangue Optic, hvor jeg 4 gange før har købt briller, vi gik derover og kikkede! - når der er 4 personer i butikken er der fyldt op, vi var 6 - optikkeren kunne kende mig fra de forrige gange vi havde købt briller hos ham og spurgte om der var noget han kunne hjælpe med, jeg sagde til ham at hvis det var muligt ville jeg gerne have taget en synsprøve - og inde i den lille butik fandt han en lille plastskammel jeg skulle sætte mig på - han pakkede sit målerudstyr frem fra en lille trækuffert, bag ved mig over mit hovede hang der en bogstavstavle, den kunne jeg se foran mig i et spejl på væggen - 5-7 minutterefter havde han færdiggjort testen, jeg fandt et stel jeg godt kunne lide og sagde at jeg ligesom de foregående år gerne ville have de bedste og dyreste glas med glidende overgang, refleksfri og alt det der - jeg bad ham tage hensyn til at jeg nu var folkepensionist og at jeg nu var ved at købe det femte par briller af ham, så det måtte han gerne tage med i beregningen af prisen - jeg kan hente brillerne på fredag og har betalt et mindre forskud - det hele rendte op i 5750 Rupees, hvilket svarer til 528,00 kr - da vi kom tilbage til vekselkontoret var den bemandet igen og vi fik ordnet hvad vi skulle.

Vi gik på stranden og slappede af og læste lidt, da vi gik op til Domino for at spise frokost havde Inacio været der med et par friskfangede kingfish som køkkenet tilbød at tilberede, de smagte rigtig godt, og de var gratis - jeg så på det som en slags afregning for den hjælp jeg havde ydet med hans fiskeri.

Om aftenen gik vi på “Taste of India” og på vejen hjem var vi et smut inde på Glens Corner - tirsdag formiddag skal vi mødes med 4 andre danskere ved busstoppestedet for at tage sammen ind til Panjim

 

Tirsdag 22 januar 2019

Bedre sted i verden til at indtage sin morgenmad findes for mig ikke! at sidde her på balkonen ved det lille plastrullebord, Birthe i en kurvestol og jeg på enden af en solseng - og samtidig med kunne vi i dag nyde synet af 2 delfiner der legede i havet - det er bare guld! - inderne fortæller at delfinerne svømmer længere inde ved strandbreden når det som nu er fuldmåne.

I dag skal vi mødes med Bonnie, Henrik, Lise og John som vi kender fra de foregående år, de er her ligesom os hver vinter og har været det mange flere år end vi har, de bor på hotel Empire Beach resort som vi selv boede på de første 5 gange vi var i Indien - vi skal på tur til Panjim, hvor vi blandt andet skal på Bombay Bazar og spise frokost på hotel Mandovi.

Vi tog bussen sammen ind til den gratis færge, her var der et mylder af scootere, motorcykler og gående passagerer i begge retninger - da vi kom i land gik vi til Bombay Bazar som er et indkøbscenter med guld og glimmer, sjaler og træelefanter i læssevis, Birthe købte nogle ørenringe, vi gik videre ned til en skobutik der udelukkende solgte Sketchers sko, her købte vi alle en del sko, Birthe fik 2 par - jeg fik et par - de kostede under det halve af hvad de gør hjemme i Danmark - da vi skulle betale opdagede jeg at jeg havde mistet min pung, som indeholdt en del penge, det var godt nok træls! - vi gik herefter på hotel Mandovi hvor vi fik en super lækker frokost, blandt andet med den indiske ret der hedder “Harra Bara Kebab” -  turen hjemad foregik i en meget overfyldt bus, men det var nu meget charmerende.

Da vi kom hjem endevendt vi værelset for at finde min pung, men den er desværre pist væk, så vi måtte spærre mit VISA-kort og tage en taxa til den lokale politistation, her kom vi ind i en meget ussel bygning med en masse bevæbnede betjente, jeg kom i kø sammen med et par forbrydere inden jeg blev trukket ind i et tilstødende lokale, Birthe blev placeret på en lille plastskammel udenfor - her kom jeg næsten i forhør, men det endte med at jeg blev ret gode venner med betjenten, og jeg lovede ham et par tusinde Rupees hvis de fandt min pung, det var lige før vi kom på facebook sammen også, så vi fik lov til at  tage et par billeder af ham, det synes han var meget sjovt, da han fik at vide de kunne se ham helt hjemme i Danmark - jeg kan ikke sige om den er stjålet eller tabt eller forlagt, men væk er den, Inacio fortalte at der desværre foregår en del tyverier i de tætpakkede busser, men jeg kan intet bevise og påstår derfor heller ikke noget ( men tyveri i bussen kunne godt være en mulighed ) - hele ceremonien på stationen tog mere end en time, det var meget primitivt og alt foregik med papir og kuglepen - vi er nu en oplevelse rigere og samtidig en smule fattigere, men jeg har stadig mit Master-kort og Birthe havde de fleste kontanter, så vi lider ingen nød! Både Inacio og Glen har tilbudt os kredit til næste år og hvis vi skulle få brug for penge skulle vi bare sige til - det er meget rørende, men heldigvis ikke nødvendigt!

 

PS.

Når vi veksler 1000 kr. får vi 10600 Rupees - men hvis vi bruger Masterkortet får vi 10824 Rupees for 1000 kr. - men der er mange steder hvor de kun modtager kontanter, så derfor veksler vi af og til.

 

Onsdag 23 januar 2019

Morgenmad med delfinerne er altid en god start på dagen - i dag skal der vaskes lidt tøj, laves lidt småhandel, veksles penge osv. - og efter gåturen er der atter dømt afslapning på stranden

Vi gik til Baga langs stranden og kom forbi nogle fiskere der prøvede lykken med et stort net der var sejlet ud i en ring, for derefter at blive trukket i land med håndkraft, jeg tror de var omkring 30 mand der hev og trak nettet hjem, resultatet var nedslående, der var omkring en halv spandfuld småfisk.

Vi gik op og vekslede penge, og gik lige over til min brillemand og fortalte ham at min kvittering på brillerne som jeg kan hente på fredag er gået tabt - ingen problem kære ven, sagde han - dig kan jeg altid huske! Birthe havde fået mod på at købe et par solbriller med styrke i, så de blev bestilt ved samme lejlighed, hun prøvede godt nok for 9 år siden hernede, uden held, det var et andet sted, ikke i Calangute men i Candolim, de kunne ikke lave nogle brugbare briller til hende dengang på grund af den stærke styrke hun bruger - vi håber på bedre held denne gang.

I dag blæste det mere end normalt, fiskerbådene blev på land og oppe på vores balkon var der meget frisk vind, vi kan dog sagtens skabe læ ved at dække af med et lagen ud mod vest, og varmen er her jo alligevel - vi havde reserveret bord til kl. 20.00 på Anthoni’s Teagarden, et hyggeligt sted oppe ved den lille kirke, og så laver de noget rigtig godt mad - vi fik Chikken steak with garlic and peppercorn sauce og delte en flaske Madeira hvidvin til, til dessert fik vi den lækreste ostelagkage og en kop kaffe - jeg fik en large Honniebie! - vi gik i seng kl. 22.45 og temperaturen på balkonen var 25,4 grader.

 

Torsdag 24 januar 2019

Efter morgenmaden gik vi en tur over til John’s Place, som er ovre bag bag byen, vi mødte John på vej derover og slog følgeskab med ham, da vi kom frem fortalte og viste John os en masse forskellige fugle, han er meget fugleinteresseret og en dygtig fuglefotograf - vi har både set grønne biædere, indiske ellekrager, hærfugl, påfugle, kingfisherfugle, skestorke, glenter og mange andre spændende fugle derovre - mest når vi er sammen med John, for han har øjne for det.

Vi fik tanket vores telefon op med 500 Rupees og gik hjem igen, det blæser stadig meget, bølgerne fra havet slår voldsomt mod strandbreden, så vi blev enige om at springe strandturen over i dag, vi valgte at spise frokost hjemme hos os selv i dag, og ellers bare slappe af med en bog og måske gå en tur senere - blæsten mærker man overhovedet ikke oppe i byen. Vi lavede en omelet med løg, ristet brød med Baked Beans, og lidt nudelsuppe hertil drak vi vand af flaske.

Vi fik ringet hjem og talt med et nært familiemedlem der bor på Hospice, vi håber at vi når at komme hjem, inden livet ebber ud for ham og at han får en værdig og smertefri afslutning på livet - når der er ting derhjemme der ikke er som man ønsker, føles afstanden til Danmark uendelig lang - men heldigvis er det i dag nemt at komme i kontakt med hinanden via mobiltelefon, e-mail, messenger osv... - i år har vi måtte ringet en del mere hjem end vi plejer, men med et indisk Sim-kort i telefonen holdes udgifterne nede på et rimeligt niveau.

Jeg blev i dag færdig med at læse “Mine unge år - Kim Larsen” hvor i der var mange ting jeg kunne nikke genkendende til fra min egen ungdom - god bog!

Til aften gik om på Holliday-Street hvor vi først besøgte “Nirvana” og derefter spiste Butterchikken på restaurant “Top Nosh” 

 

 

Fredag 25 januar 2019

I går var halvdelen af vores ophold i Indien gået, nu er der kun 3 uger tilbage inden vi atter må bevæge os rundt i det kolde nord med hue og handsker på - her i Goa prøver vi så vidt muligt at gå mindst 10 km. dagligt, dette har vi også overholdt når man ser på gennemsnittet - de første 3 uger har vi gået 257 km. efter Birthe’s Garmin armbånd - vi spiser og drikker ikke lige efter nogen plan, andet end at det skal være hyggeligt og at vi indtager hvad vi har lyst til - så vi kommer nok til at stramme os lidt sammen til en mere helserigtig levemåde når vi igen er hjemme igen - men lige nu nyder vi det bare.

Vi var oppe i byen om formiddagen, nød en kop kaffe og gik ind efter mine briller, de var som forventet og jeg tog dem i brug med det samme og vi gik på stranden og solede os lidt inden frokosten - vi har ligesom de foregående år fået en invitation til at fejre republikkens dag i Indien i morgen 26 januar, vi skal være sammen med “vores indiske familie” som vi bor til leje hos, det plejer at være meget hyggeligt og med god mad i rigelige mængder.

I dag købte jeg et par T-shirts ved Laxmi som har boden neden for vores lejlighed, jeg gav under 30 kr. pr stk. Hun er en ihærdig pige som arbejder hver eneste dag i hendes lille bod fra tidlig morgen og til sen aften, butikken lukker når der ikke mere er strøm på bilbatteriet som er strømforsyningen i butikken, den skal så fragtes et andet sted hen for at blive ladet op til næste dag.

Vi måtte også lige en tur på apoteket da jeg i går blev stukket af et eller andet insekt på benet, det er lidt hævet og det væsker lidt fra det og klør ad Pommern til, vi købte noget alkohol til rensning af sår samt noget plaster, mest for at undgå at der kommer skidt og snavs i når vi bevæger os rundt i det støvede Indien - vi er ellers ikke plagede af myg eller andet, men denne her havde altså fået et godt øje til mine ben (det har nok været en hun)

Til aften gik vi på “Taste of Tibet” hvor vi fik en lækker nudelsuppe med grøntsager og kødstrimler i, herefter fik Momos med oksekød i - de tibetanere forstår nu at skabe en rigtig hyggelig stemning på deres restauranter, vi kan i hvert fald godt lide at komme der.

 

Lørdag 26 January 2019 

Republikkens dag i Indien.

 

KL. 6.15 I morgen oplevede vi den køligste temperatur vi nogensinde har haft i den tid vi har været i Goa, termometeret var helt ned på 17,5 grader, det føles faktisk koldt så vi svøbte et par tæpper rundt om os da vi fik morgenkaffe på balkonen - jeg gætter på at temperaturen runder 30 grader omkring kl. 11-12 stykker.

Vi gik op til kirken ved 9-tiden og fulgte de kirkelige ceremonier ovre fra Anthonis Teagarden, kvinderne var mødt op i deres farvestrålende sarier og mændene i jakkesæt, det er meget festligt med levende musik og gospellignende sang, der bliver bimlet med kirkeklokken ind i mellem og efter højtideligheden marcherer alle rundt om den lille kirke der ligger ude midt på den trafikerede vej, det hele afsluttes med et festfyrværkeri der bliver antændt af præsten selv - vi mødte tilfældigt Aase og Finn som vi kender fra de foregående år, de var landet i Goa i går, vi aftalte at spise middag sammen på restaurant  “Fire N’ Ice” på mandag.

Birthe rensede mit insektbid med alkoholen fra apoteket, det ser allerede meget bedre ud og klør næsten ikke mere, så en enkel eller 2 gange rensning mere - og resten af alkoholen kan vel bruges i kaffen?

Vi gik ned til vores værtspar kl. 13.15, de diskede op med en pragtfuld middag (som de kaldte frokost) der var ris, kylling, oksekød, svinekød og tilberedt på forskellige måder med hver sin sauce til, der blev serveret øl og vand, farens søster og mand dukkede også op, dem kendte vi fra før så snakken gik lystigt - til dessert fik vi den lækreste kage med is til, det var noget Irene’s bror havde lavet i hans bageri. Efter sammenkomsten listede vi op af trappen til vores lejlighed hvor vi fordøjede det gode mad med henholdvis strikketøj og iPad.

Til aften spiste vi på den udmærkede italienske restaurant Roma, der var meget musik og mange unge mennesker på gaden som altid, måske lidt flere på grund af Republikkens dag som fejres i stor stil, både af katolikker og af hinduer.

 

Søndag 27 januar 2019

Efter en lang og god nats søvn sad vi på balkonen fra kl. 6.15 og fulgte med i at Indien lige så langsomt vågnede op samtidig med at lyset kom - damerne der samlede plastflasker kom forbi med deres enorm store sække på ryggen, hindupigerne der hjælper til på stranden kom bærende med deres varer på hovedet, bageren kom cyklende mens han flittigt brugte hans båthorn for at fortælle hvor han nu var - omkring kl. 7.00 gik døren op neden under og Irene, Inacio, Illiona og Iezena kom ud i deres farvestrålende tøj, de skulle i kirke - et enkelt hundebjæf, et par katte der smyger sig forbi på taget ved siden af, en flok hellige køer der langsomt bevæger sig forbi, og fuglene der er begyndt at give lyd fra sig, ligesom naboerne i husene til begge sider kommer ud og råber Goodmorning - for os er det alt sammen et flot potpourri som vi elsker at være tilskuer til hver eneste morgen vi har muligheden for det.

Vi gik en tur over i bagindien til John’s Place og på vejen hjem var vi inde på en lille cafe hvor vi fik kaffe, til middag gik vi over på Geogie’s Place hvor vi fik søndagsmenuen inkl. Drikkevarer kostede det 810 Rupees ( ca. 75 kr.) vi gik op i byen hvorfra vi tog en TukTuk til cafe Chokolatti i Candolim hvor vi ville have haft kaffe og kage, det fik vi så ikke - vi fik en lang næse for de har lukket om søndagen - men pyt, vi gik den lange vej  tilbage og kom forbi Irene’s brors bageri med cafe på førstesalen, her fik vi en kop varm chokolade og et lækkert stykke kage til, da vi kom tilbage til lejligheden havde vi næsten gået 15 km. i dag.

Efter nogle dage med frisk vind har vinden nu lagt sig og temperaturen er igen sneget sig op omkring de 32-34 grader, så i morgen må vi hellere tage en slapper på stranden og en svømmetur i havet.

Til aften lavede vi selv et let måltid af friskbagt brød, æg og spegepølse fra Slagter Lampe, vi drak en flaske rosevin fra Newton til- senere til kaffen fik vi en chokoladekage fra bageriet i Candolim - endnu en god og rigtig hyggelig dag er gået - og mit insektbid generer mig ikke længere, men Birthe synes ikke om min ide med alkoholen som jeg omtalte i går!

 

 

Mandag 28 januar 2019

Kunne se på min iPad at Danmark vandt over Norge i WM-finalen i håndbold - ikke noget vi går sønderligt meget op i, men Tillykke med det!

Vi er i dag stået op fra en ualmindelig urolig nat, der har været et voldsomt hundeglammeri i omkring et par timer lige neden for vores vinduer, det er første gang siden vi kom at vi er blevet forstyrret af dette om natten - der er mange løsgående hunde rundt omkring og hver især vogter over deres område, så hvis andre hunde kommer ind på deres område starter balladen straks - her i huset har man ingen hund, men naboen har, den er faktisk meget rolig og vi hører den sjældent, men der har nok været uønsket besøg på grunden i nat - mange turister fodrer, klapper og nusser med både katte og hunde hernede, vi rører aldrig nogen af dem da vi tænker at deres pels sikkert er fyldt med lus og andet utøj og måske har nogen af dem også rabies? - jeg ved det ikke, men vi holder os i hvert fald fra dem!

Efter sådan en urolig nat er det godt at vi skal på stranden i dag, her kan man da lige tage en lille lur på solsengen - men først skal vi ud at gå vores daglige tur, som i dag går til Baga!

Det var dejligt med en dag på stranden og delfinerne havde øjensynligt savnet os, de gav i hvert fald et flot nummer i vandkanten lige ud for vores solsenge, i dag de lavede flere spring hvor de var langt oppe over vandoverfladen, et utroligt smukt og fascinerende syn som man aldrig bliver træt af at være tilskuer til - vi fik en lille lur på solsengen efter frokosten hos Domino. Vi havde en hyggelig aften sammen med Aase og Finn og aftalte at gøre det om igen i nærmeste fremtid.

I dag talte vi med naboen da vi gik forbi, han inviterede os ind for at se hans nye guesthouse, det ser rigtig tiltalende ud og kan lejes for 800-900 Rupees i døgnet (ca.75 - 85 kr.) hvis man lejer det for en længere periode - billederne er herfra.

 

Tirsdag 29 januar 2019

 

Nogen gange skal det også være nemt for mig, så i dag får i et omskrevet indlæg fra sidste år, men som danskere er vi jo vant til genudsendelser:

 

Mange venner og bekendte derhjemme i Danmark har ofte sagt til os at Indien i hvert fald ikke var et land de ønskede at holde ferie i, der er jo så meget fattigdom og der er så beskidt, og så den lange rejsetid? 

Vi har rejst i knap 30 forskellige lande i vores tid, hvert land har noget forskelligt at byde på - jeg kan ikke komme i tanke om nogen af landene jeg ikke ville have lyst til at besøge igen - eller for den sags skyld nogen som helst land i verden som jeg ikke ville have lyst til at besøge hvis muligheden pludseligt dukkede op - MEN Indien er helt klart blevet vores foretrukne rejsemål. 

Vel er her fattigdom, men der er samtidig en livsglæde, brede smil, taknemmelighed, medmenneskelighed, venskaber - vi har venner hernede der intet ejer, men alligevel er rigere end os på andre måder. Vi bilder os heller ikke ind at vi kan komme herned og frelse nogen som helst, hverken på den ene eller den anden måde - men vi ved at vi kan være med til at gøre en lille forskel for nogle få - jeg tænker i den forbindelse ofte på disse ord som kommer fra Dalai Lama: hvis du tror du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove sammen med en myg !

Vel er her også beskidt, det flyder med affald mange steder rundt omkring, køerne vælter skraldespandene og gnasker det der gnaskes kan, vi møder ihjelkørte rotter på veje og stier, nogle brænder affald af hver morgen og det lugter ikke altid lige godt - toiletforholdene bliver langsom bedre år for år i turistområderne, men mange steder er de slet ikke eksisterende og toiletbesøgene foregår i krat og busk eller hvor man nu lige kan komme til - MEN der har været adgang til toiletter overalt hvor vi har haft brug for det, og vores eget badeværelse med toilet i lejligheden ved Inacio er helt up to date efter europæiske standarder. Strandene hvor vi holder til er derimod altid rene og her er også små fine rene toiletter. 

Vel findes der slanger og andet kryb her, nogle gange får vi besøg på værelset af en Gekko (firben) de er ganske uskadelige så vi lader dem værre, kakkelakkerne kan godt være ret så store, men det er ikke hvert år vi ser dem, når vi gør klasker vi dem blot med en badesandal - om aftenen er myggene her , men når vi bruger myggebalsam eller spray udgør de ikke noget problem.

Der er ved at ske en holdningsændring med hensyn til affald, der er sat mange skraldespande op med skilte der opfordrer til at holde Goa rent, der er sat store skilte op med oplysninger om at det er forbudt at spytte, tisse og det der er værre - det nytter bare ikke meget for dem som ikke kan læse, og dem er der stadig rigtig mange af - men man skal jo begynde et sted og ting tager jo tid, så mon ikke der bliver bedre styr på problemet engang? 

Vel er der lang rejsetid - fra ca. 13 timer og mere, men de fly vi har været med har altid været komfortable og med rigelig benplads, selv til en stor fyr som mig.

Der er andre danskere der ligesom os er faldet pladask for Goa og mange vender tilbage år efter år - vi har kun været her 9 gange, men mange af de andre vi har lært at kende hernede er kommet i omkring 20 år eller mere, nogle endda flere gange årligt.

 

Indien er for altid krøbet ind under huden på os - 

Birthe og Knud

 

Onsdag 30 januar 2019

I går hentede vi Birthes solbriller hos Dangue Optician i Calangute, vi var meget spændte på om de kunne lave nogle der kunne bruges, for 8 år siden prøvede vi også at bestille briller til Birthe hernede, dog ved en anden optikker i Candolim, men efter 3 mislykkedes forsøg måtte de give op på grund af den stærke styrke Birthe bruger, så vi fik alle pengene retur dengang - denne gang passede brillerne og styrken perfekt og Birthe bar brillerne på fra butikken og resten af dagen på stranden hvor hun ivrigt læste i sin bog.

Vi spiste sammen med Meta og Preben på restaurant “Taste of India” hvor vi jo har en god ven fra Nepal der er tjener, Meta og Preben har sidste dag i Goa i dag og rejser hjem i morgen tidlig efter 5 uger i Goa, vi ønsker dem god hjemrejse og siger tak for hyggeligt samvær.

Vi har kun planer om en gåtur og ellers afslapning på stranden i dag, men ting hernede har jo tendens til at kunne ændre sig fra minut til minut, så vi får se hvad dagen byder på?

I dag har vi i følge Birthe’s Garmin-ur gået 329 km. i Indien siden vi landede 3 januar

Vi gik som sagt til Baga og tilbage igen på stranden, en tur på ca. 8 km. - på stranden talte vi både med John, Meta og Preben samt Aase og Finn - det er rigtig dejligt at vi har skabt os et godt netværk blandt de danskere der ligesom os kommer her hver vinter, vi kan hjælpe hinanden med mange praktiske ting, samt oplysninger om dit og dat - i dag var der eksempelvis et par danskere der havde set mit opslag vedrørende naboens Guesthouse som jeg omtalte i går, vi var med dem inde og få et tilbud på næste års ophold, i morgen kommer der en enlig dansk kvinde og ser på forholdene, og hun skal måske også have et tilbud - det er ikke et problem at finde noget at bo i her i Calangute, sidste år fik vi selv tilbudt en stor lejlighed med stue, soveværelse, fuldt udstyret køkken og badeværelse til ca. 30 kr. pr. døgn, det ligger bare et par kilometer fra stranden, og noget helt andet er at vi nødigt vil bo andre steder end her hos “vores familie”  - her føler vi os hjemme!

Da vi kom op til os selv lavede Birthe indiske kokos-pandekager som vi fik honning og syltetøj på, til aften vil vi også spise hjemme, så vi  går snart på fiskemarkedet for at se om vi kan få friskfangede rejer i dag?

Vi købte 1 kilo store fine rejer på markedet som jeg pillede da vi kom hjem, vi købte også lidt rød chili samt noget Marsala som jeg vil prøve at stege rejerne i sammen med hvidløg, løg og olie, vi har købt en flaske vin til og til forret laver Birthe bruschetta (ristet brød med tomat, persille,hvidløg,løg og lidt rød chili) - det endte med at blive en rigtig god dag med et hjemmelavet måltid som vi sætter stor pris på, det var bare Mums! ( 1 kg. store rejer kostede 35 kr. )

 

Torsdag 31 januar 2019

I dag er det 4 uger siden vi landede i Dabolim lufthavn i Goa, og i dag er der 2 uger tilbage inden vi vender snuden hjem igen, sidste år var vi ligeledes afsted i 6 uger og vi taler allerede om at det nok bliver nogenlunde det samme til næste år, vi har faktisk boet sammenlagt 33 uger i Indien i de år vi er kommet her - der er nogle der tager meget længere ophold end os hernede - op til et halvt år ad gangen ligesom eksempelvis John der kommer til oktober og rejser hjem igen sidst i marts, han har gjort det i rigtig mange år - så længe kommer vi aldrig til at være væk fra vores børn og børnebørn, og nu har vi jo heller ikke noget i mod at være hjemme i lille Danmark, men når den dag kommer at vi ikke længere kan rejse til Indien vil det helt sikkert blive et stort savn.

I dag mødte vi Bonnie og Henrik på stranden og vi spiste frokost sammen hos Domino’s, de bor ligesom Meta og Preben, Lise og John og Lis og Otto samt Aase og Finn på Hotel Empire Beach resort, det samme hotel som vi boede på de første 5 år vi var i Goa, det er også her vores gode ven Narayan fra Nepal arbejder - selv om vi ikke bor på hotellet længere holder vi kontakten til hinanden og mødes i ny og næ.

I formiddags fik vi en snak med Inacio da han var ved at vaske 2 af familiens 3 scootere, bag efter skulle bilen vaskes, han var ikke lige så tilfreds med fiskeriet som han var da vi kom, det kniber lidt med fangsterne for tiden, men sådan er det jo at være fisker - jeg taler af erfaring! - men lejlighederne i deres Guesthouse er godt udlejede, så det de sætter til på karusellerne tjenes nok ind på gyngerne? - de ser i hvert fald ikke ud til at lide nogen nød. Jeg hjalp ham med at søsætte båden i dag igen, han er en meget ihærdig fisker.

Da vi i september 2018 var i Nepal købte jeg lidt forskellige T-shirts med bla. Nepals flag på, når jeg har dem på bliver jeg meget ofte kontaktet af de mange nepalesere der arbejder her i Goa, så det har været grobund for mange gode snakke med de altid venlige folk fra Nepal.

Vi spiste på restaurant Tulip, hvor man altid får god mad og god betjening, på vejen hjem mødte vi Karen og Jørgen som vi har lært at kende hernede i år, de inviterede os med op i deres rum på Veronica’s Guesthouse, vi hyggede os sammen og snakken gik lystigt samtidig med at vi nød en rom og cola - vi blev enige om at mødes igen til næste vinter, de rejser hjem til Danmark igen på tirsdag.

 

1 februar 2019

Sidder lige nu kl. 6.30 på min vante plads på balkonen og nyder udsigten ud over havet, der er endnu ingen delfiner at se i dag, men udsigten og duften af Indien gør mig glad, planerne for i dag er følgende: ingenting - men det udvikler sig nok?

I aftes købte jeg mig et par “Hush Puppies” sandaler til 240 kr. den anden dag købte vi 3 par “Skechers” sko til lidt under 400 kr. pr. par - så nu skulle vi gerne have fodtøj til rigtig mange kilometer i år - vi skal også have købt lidt forskellige krydderier og noget the til at tage med hjem, ligesom vi gerne køber vores foretrukne mærke tandpasta hernede, det er et produkt der hedder “Himalaya” som også laver andre forskellige ting som Birthe gerne vil have med hjem, vi har ingen planer om andre former for souvenirs denne gang.

Jeg sad lige og kom i tanke om en sjov ting? Alle vores måltider i den sidste måned har vi spist ude i det fri, det gælder både morgenmad, frokost og aftensmad - på nær et enkelt måltid på Hotel Mandovi i Panjim, og på nær de gange vi har været inviteret til at spise sammen med vores værtsfamilie Inacio og Irene, det samme gælder ude i Mapusa ved Bharati og hendes familie!

Vi var i dag oppe ved fiskemarkedet for at veksle lidt penge, kursen var i dag den bedste vi har fået i år 1000 kr. = 10700 Rupees - efter strandturen i dag hvor vi gik tidligt op, tog vi til Candolim hvor Birthe gerne ville besøge en butik der hedder “Helping hands” et koncept vi også mødte i Nepal, det er syns-handicappede kvinder der laver tasker, sjaler, trøjer og andet - de havde heldigvis ikke noget som hun ikke kunne undvære, så vi gik videre hen på Cafe Chokolatti, her havde de noget som vi absolut måtte prøve det blev til 4 stykker kage med varm chokolade til, det smagte vildt godt, men var lige akurat nok til at vi mistede appetitten - så aftensmaden er sat ud til ubestemt tid?

Jeg har gået hen og raget mig en snotnæse til, sikkert på grund af den friske vind der har været på stranden, eller også fra propellen i loftet i vores soverum, jeg ved det ikke? Men håber på snarlig bedring - vi har aircondition i lejligheden, men bruger det så godt som aldrig da vi har dårlige erfaringer med luftvejsbesvær efter brugen af dette.

Dagen endte  med at vi sneg os ud af døren og listede op på Glens Corner efter kl. 20.00 og fik en tallerkenfuld Chikken-soup med olivenbrød til, inden vi gik til køjs nød vi en stille drink på balkonen - vi nåede lige at hilse på vores nye naboer, det er 4 henrivende unge kønne indiske piger - de fik mig straks til at ønske mig 40 år yngre, men da jeg vendte mig og fik øje på Birthe var jeg faktisk ret godt tilfreds med min alder og mit valg af kvindfolk! - godnat🥴

 

Lørdag 2 februar 2019

Min forkølelse har taget til, så jeg har et ret stort forbrug af papirservietter for tiden, det giver ingen mening at klæde sig varmt på når udendørstemperaturen er over 30 grader, eller for den sags skyld at være sengeliggende - men jeg tror nok at aktivitetsniveauet skal sættes et par gear ned indtil jeg er mere ovenpå igen - Inacio skal ikke på havet de næste 2 dage, i dag fordi det er Kyndelmisse og i morgen fordi det er søndag, så jeg kan roligt holde fri fra mit job som fiskeri-medhjælper her - Birthe holder vaskedag i dag så alle tørresnore er godt besatte, tøjet tørrer med rekordfart her i varmen.

Op af formiddagen slentrede vi en tur på stranden, vi gik helt ud til Baga hvor vi satte os op på en tilfældig strandbar hvor vi fik en kop kaffe, herefter gik vi op i byen og fik frokost på en italiensk restaurant - på vejen hjem kom vi forbi et tibetanermarked hvor vi mødte et par danskere der var ved at købe stort parti sjaler til videresalg i Danmark - det var nogle store lækre håndlavede 100% Yak Wool Shawls fra Tibet - prisen var 1250 Rupees pr. stk. - men han havde handlet dem ned i 600 Rupees (55kr.)- vi blandede os lidt og fik lov til at købe 2 til samme lave pris, så planen fra i går med at vi ikke skulle købe mere med hjem, er hermed ødelagt. 

Til aften gik vi op på “Spice Rack” hvor vi spiste middag, vi mødte et par andre meget berejste danskere der var i Goa for første gang, men de var dog allerede klar over at det ikke var sidste gang, - vi havde en hyggelig aften og sluttede som altid af med afslapning på balkonen.

 

Søndag 3 februar 2019

Forkølelsen er stærkt aftagende og jeg er frisk som en havørn igen? - i dag er det jo søndag og vi har som før sagt fravalgt at lægge os på stranden både lørdage og søndage, men derfor færdes vi nu og da dernede alligevel på vores daglige gåture - der findes ikke længere ret mange strandsælgere, da politiet har slået ekstra hårdt ned på dette i år, men nogle ganske få tager chancen alligevel - vi synes at det er en smule trist, det var jo også charmerende at se de flotte farvestrålende sariklædte kvinder komme gående med deres varer på hovedet, mange tilbød friske ananas, bananer, kokosnødder og andre frugter, nogle kom med spande med honning i, andre solgte sjaler, tæpper, solbriller og alt muligt andet Tingel-Tangel, ligesom nogle tilbød pedicure og manicure samt massage - men okay, det ville sikkert også tage overhånd hvis der ikke bliver gjort noget?

Vi besluttede os for at gå den tur som Anita her på siden, har foreslået os - det blev så til en gåtur på 12 km. inden vi var hjemme igen, vi gjorde 3 stop undervejs hvor vi det ene sted fik kaffe, det andet sted fik vi 2 colaer og det 3.  sted i Calangute spiste vi frokost, det blev på Rock Cafe - da vi kom hjem overmiddag troede vi lige at vi skulle have haft en middagssøvn - men telefonen bimlede pludseligt, det var Bharati der ringede og spurgte om vi ville have besøg af hende, og selvfølgelig vil vi gerne det så lige nu venter vi på at hun dukker op, og er spændt på hvor mange hun har med sig?

Bharati dukkede op med sin mand Roshan og lillebroren Mehul, de kom alle tre på scooteren de købte sidste år, de havde sparet sammen til den af de 200 kr. vi har sendt til dem en gang hver måned. De fortalte at Bharati’s mor, Rita skulle i CT-scanner i Panjim i morgen for at  se om kemoen og strålebehandlingen havde haft den ønskede effekt?

Birthe lavede banan og kokos pandekager til dem, det havde de aldrig smagt før, men det faldt i god jord og Bharati ville straks have opskriften, så hun kunne lave det til familien - vi hyggede os og de så billeder på iPad’en, noget især Bharati holder meget af, vi delte et par colaer og efter et par timer kørte de hjem igen, de kommer nok snart på besøg igen? Men det er også hyggeligt at være sammen med dem, så de er altid velkomne!

Vi sluttede dagen af med middag på “Taste of Tibet” hvorefter vi gik meget trætte hjem og satte os på balkonen - i dag nåede vi op på 16 km. i alt, jeg gætter på at vi sover godt i nat? - men man ved jo aldrig?

 

Mandag 4 februar 2019

Efter en lang god og rolig nats søvn sidder jeg lige nu med vand i øjnene ude på balkonen, ikke fordi jeg er ked af det, men fordi naboen lige har sat vand over til kaffe eller the, det foregår jo ikke på samme måde som hjemme i lille Danmark, næh, han laver et lille bål hver eneste morgen og gryden med vand bliver placeret på 3 sten midt i bålet, og røgen fra bålet får altså mine øjne til at løbe i vand - vi taler faktisk tit om denne fremgangsmåde når vi derhjemme blot skal trykke på en knap, eller når vi sætter timerne til på kaffemaskinen, opvaskemaskinen, vaskemaskinen og tørretumbleren - det er noget nær det samme når gadebelysningen bliver tændt eller slukket på stien overfor os, her sidder der et stort håndtag der skal skubbes op når lyset tændes og hives ned når det skal slukkes, det kommer der så en mand på en cykel og gør 2 gange i døgnet, først ved solopgang og dernæst ved solnedgang - håndtaget sidder frit tilgængelig for alle, men vi har aldrig oplevet at det er blevet misbrugt! - hjemme i vores hus i Esbjerg tændes og slukkes lyset i de forskellige rum på forskellige tidspunkter mens vi er her! - joh, vi bevæger os rundt i 2 forskellige verdener!

Hele dagen i går fløj en stor farvestrålende Kingfisherfugl rundt og satte sig i træer buske nær vores balkon, efter min mening er den på Top-10 over verdens smukkeste fugle, men den er ekstrem svær, i hvert fald for mig,  at fange med et almindeligt kamera. (Foto’et af fuglen er hentet fra nettet)

Vi var oppe ved skomageren i dag for at hente Birthe’s sandaler der var blevet forsålede, de havde lavet et pænt stykke arbejde til billige penge, herefter gik vi lidt rundt på må og få, vi besøgte blandt andet den lokale katolske kirkegård, inden vi igen gik på stranden hvor jeg hjalp Inacio med at få båden i havet, og herefter slængede vi os på solsengene ved Domino’s hvor vi også fik frokost.

Til aften gik vi om i Holliday-Street hvor vi først var på Nirvani og efterfølgende på den italienske “Roma” hvor vi fik en slags tapas til forret, Pizza til hovedret og Tiramisu med Portvin til dessert - på vejen hjem købte vi en hel flaske Gin,da vi var løbet tør - den koster næsten 22 kr. - men hva’ pokker, vi har jo ferie!

 

Tirsdag 5 februar 2019

Vi sad lige og talte om hvor heldige vi egentlig er med vores liv, og hvor mange gode oplevelser vi har haft sammen - ting der ikke bare er en selvfølge? Vi har boet sammen i mere end 45 år, vi har 2 dejlige børn, 6 skønne børnebørn, 2 drilagtige svigersønner - alt i alt en pragtfuld familie. Sidste år var Birthe gennem et længere forløb med flere operationer til følge, der var fundet forstadier til brystkræft, men det blev opdaget i tide, og hun er færdigbehandlet uden kemo eller strålebehandling - i går fik jeg en meddelelse om en tidligere skolekammerat der var afgået ved døden af kræft - sidste år vi var i Goa døde der også en af vores bekendte i Esbjerg i en alt for ung alder - lige nu har vi et nært familiemedlem liggende på Hospice i Danmark! - ingen ved hvornår vores nummer bliver trukket ud?

Blandt vores største rejseoplevelser er turen til Nordkap, som vi gjorde i en lille Toyota Corolla i 1997, vi kørte 6625 km. op gennem Sverige, Finland og ned igen af Norges vestkyst, med flere afstikkere, som eksempelvis til Lofoten - vi havde et lille telt med, men boede dog for det meste i nogle af de primitive hytter man kunne leje, det var på denne rejse at vi fandt ud af at vi elskede det primitive liv!

I 2010 var vi på en fantastisk 3 ugers rundrejse i Cambodia og Vietnam med en uges badeferie på et 5-stjernet hotel i Hua Hin i Thailand som afslutning, især rejsen gennem Cambodia gjorde stort indtryk på os

Vi har i rigtig mange år trukket vores campingvogn rundt i Europa, hvor vi har besøgt mange forskellige lande lige fra Frankrig til Italien og Kroatien og mange andre - denne rejseform “udviklede” sig så sidste år hvor vi kørte Europa rundt med telt og Trangia, vi besøgte 11 forskellige lande i sommeren 2018 og har store planer om endnu en teltferie til den kommende sommer, campingvognen vil vi så bruge hjemme i Danmark.

De sidste 9 år har vi så valgt at rejse til Goa, her har vi haft nogle de største personlige oplevelser fordi vi har været så heldige, første år vi var her, at møde de mennesker hernede som vi stadigvæk har et meget tæt forhold til, her taler jeg selvfølgelig om vores værtsfamilie Irene og Inacio samt deres familie, og ikke mindst hindupigen Bharati fra Mapusa og hendes familie - og ikke at forglemme nepaleseren Narayan der arbejder på hotellet hvor vi boede de første år vi var her.

Den absolutte største rejseoplevelse af dem alle var da vi sidste år rejste til Nepal for at bo hos Narayan og hans familie bestående af kone og 3 børn - vi levede som hinduerne gør i 3 uger, vi var rundt for at se det storslåede land med verdens højeste bjerge - vi var ude i Himalayabjergene, uden dog at bevæge os for højt op, ca. 3200 m. var vist det højeste vi nåede - vi besøgte bjerglandsbyer der aldrig havde haft besøg af europæere før, vi lærte at spise ged og gjorde det endda med fingrene, vi var ude på de mest dramatiske køreture i bjergene, hvor vi ofte talte om at nu er det da vist med livet som indsats - det var på ingen måde nogen badeferie, det var en oplevelsesferie der vil stå printet i vores hukommelser indtil den dag vi ikke er her mere.

Vi har også været på charterferier til blandt andet Tyrkiet og nogle gange til Kreta i Grækenland, og har helt bestemt også haft nogle gode ferier her, men de gange vi har rejst på egen hånd, altså hvor vi blot har en flybillet og så ellers skal klare os selv, har helt sikkert været de rejser der har været de allerstørste oplevelser med - de absolutte bedste guider vi har haft er vores venner i Indien og vores venner i Nepal, vi har deltaget i så mange forskellige  ting som intet rejseselskab kan tilbyde - vi har været til fødselsdage, 2 konfirmationer, stort bryllup i Goa, familiefester, kirkelige højtideligheder, vi har været på hospitalsbesøg i Indien, været med til ligbrænding i Kathmandu, været ofre for en lommetyv i en indisk bus, Birthe har hjulpet til med plantning af hvidløgsmarker  i Nepal, jeg har deltaget aktivt i fiskeriet i Indien - vi føler faktisk at vi på en eller anden måde er blevet lidt i familie med disse herlige mennesker som vi har planer om at besøge igen for 10. gang i 2020.

På morgen-gåturen i dag kom vi forbi et gadekøkken hvor jeg ikke kunne holde mig tilbage for at prøve en omelet i et stykke brød, den blev lavet med forskellige krydderier i, dog uden at være for stærk, den smagte dejligt og kostede kun lidt under 3 kr. - vi gik ud til John’s Place og på vejen hjem handlede vi lidt ind i Newton’s Supermarked - eftermiddagen gik med afslapning på stranden og hjemme på balkonen - vi har planer om at besøge Hippiemarkedet i Anjuna i morgen, vi synes ligesom at vi skal besøge Anjuna en gang hvert år, og jeg elsker at tage billeder derude, det bliver med garanti farvestrålende.

Til aften spiste vi på “Over the Flame” udmærket mad, men live-underholdningen med en fed inder der sad og spillede  på Citar for fuld udblæsning var ikke lige vores kop the!

 

Onsdag 6 februar 2019

I dag skal vi til det såkaldte Hippiemarkedet i Anjuna, det ligger en halv times kørsel herfra hvor vi bor, vi har en aftale med en bekendt der hedder Fransiz, han er taxachauffør, vi skal mødes med ham kl. 10.30 oppe ved St. Anthoni’s kirke - vi regner med at finde et sted at spise frokost ude på markedspladsen, og ellers bare daske rundt og knipse nogle billeder af de farvestrålende boder og mennesker.

Da vi i dag har været afsted i 5 uger er der kun en enkelt uge tilbage inden vi rejser hjem igen, så vi har som sædvanligt besluttet os for at invitere Irene, Inacio, Illiona og Iezena til middag oppe på Glens Corner - vi har bedt dem om at finde den aften der passer bedst ind i deres kram, det plejer at være ret så hyggeligt.

Vi tog som sagt med Fransiz til Anjuna, undervejs lovede jeg ham at gøre lidt reklame på nettet for hans nyrenoverede guesthouse, som ligger oppe i byen, vi besøger ham en af dagene og jeg vil tage nogle billeder osv. - markedet forandrer sig næsten ikke fra år til år, men der er altid mange mennesker og rimelig god gang i handelen både her og der, enkelte steder duftede det lidt af sjov tobak! - vi var først inde et sted for at få en cola, og senere gik vi ind på en restaurant hvor vi fik “Indisk Vegetabilsk Thali med Nanbrød” til, inklusiv drikkevarer kom vi af med 37 kr. for os begge, det er faktisk blevet en tradition at spise denne ret når vi er i Anjuna - jeg købte et læderarmbånd til mig selv og Birthe fandt et par sjaler, ellers købte vi ikke noget, men jeg fik knipset mange farvestrålende billeder - 3,5 time senere tog vi en taxa hjem igen og slapper lige nu af på balkonen. I aften vil vi gå til “Glens Corner” for at få en drink og for at bestille bord til 6 til søndag aften hvor vores værtsfamilie havde et hul i kalenderen - aftensmaden spiser vi i dag hjemme hos os selv, både fordi vi har muligheden, men også fordi vi hygger os med det! - så herfra siger vi godnat og sov godt!

 

Torsdag 7 februar 2019

I dag gik vi på markedet for at købe krydderier og the til at tage med hjem, vi var samtidig inde og tale med fyren som vi købte vores Wi-fi router af sidste år, han påstod at signalet fra Airtel ikke var godt i går og i dag, men at det måske bliver bedre om nogen tid - det har ellers virket nogenlunde tilfredsstillende i mere end en måned nu, hvis det ikke bliver bedre er det næsten umuligt for mig at uploade billeder.

I eftermiddag skal vi møde Anita her fra siden, vi har aldrig mødt hinanden så det er lidt spændende - kl. 15.00 har vi en aftale om at mødes på Glens Corner.

Det blæser meget idag, der har været flere dage med blæsevejr i år end der plejer at være, det er dog kun på stranden vi mærker til blæsten, lige så snart vi er oppe i byen er blæsten ikke generende, og varmen er her jo alligevel.

Vi mødtes som aftalt på Glens Corner med Anita og hendes mand Lasse, vores fælles interesse, som jo er Indien, fik snakken til at gå ret så lystigt, vi hyggede os sammen over lidt kaffe, the og et par Cola’er inden vi efter 2,5 timer gik hver til sit igen - det kan sagtens være at vi vil mødes igen, det var endnu en positiv oplevelse som jo er udsprunget her fra “Vinterparadiset” - vi har efterhånden lært en del mennesker at kende gennem denne side.

Til aften gik på Lazy Days hvor vi spiste deres berømte “The ultimativ Burger” det blev så afslutningen på en helt igennem god dag - en ny venter i morgen!

 

Fredag 8 februar 2019

Det blæser stadig en frisk vind fra vest, så i dag til morgen rykkede vi indenfor døren da vi spise vores morgenmad, det er første gang i alle de år vi er kommet her at morgenmaden er indtaget indendørs, stranden bliver fravalgt i dag, vi vil gå en tur op bag byen og et eller andet sted ud i bagindien, solen skinner og temperaturen ligger i dag omkring de 27 grader hvilket er okay.

Jeg taler hver dag med Inacio, mest om fiskeriet men også om alt muligt andet, det ligger langt uden for min fatteevne at en så oplyst og rimelig intelligent menneske som Inacio stadig fisker som man gjorde for 100 år siden,den eneste forskel er at i dag har de påhængsmotorer på bådene - de bruger udelukkende håndkraft til alt, lige fra når den tunge båd skal skubbes ud i havet til den igen skal trækkes op på land og ikke mindst når det store tunge net skal trækkes ind igen, her ville et hydraulisk spil have gjort underværker - der findes ikke så meget som en lanterne ombord på bådene - sidste år var jeg med en af bådene ude til det blev mørkt om aftenen, vi skulle sejle ind i floden for at lægge til sammen med nogle andre både - inde i floden står en masse pæle, både ligger for anker osv. - det var bælgmørkt og man kunne næsten ikke se en hånd for sig, inderne så ikke et problem i dette, den ene lagde sig med overkroppen helt ud over stævnen og lyste så med sin mobiltelefon, og råbte så til ham der styrede, når der skulle sejles udenom et eller andet.

Fangsten bliver kørt til Mapusa fiskemarked hvor Inacio’s kone Irene så står for salg af fiskene, de fisk der ikke bliver solgt bliver så fragtet tilbage til stranden hvor de bliver tørret efter et par dage bliver de så solgt igen på Mapusa markedet af svigermoderen som har en bod med tørrede fisk. Vi gik i dag igen forbi en skole, jeg ville gerne se lokalerne der blev undervist i og gik derfor direkte ind og og spurgte om det var okay at jeg tog et par billeder? Eleverne råbte Yes - læreren så blot lidt betuttet på mig uden at sige noget, så jeg knipsede 2 billeder, sagde tak og bakkede ud igen.

Vi besøgte Frasiz’s guesthouse som var et stort gammelt, ikke særligt pænt, hus i 3 etager med nogle store rummelige lejligheder, der var nymalet og nye gardiner i lejlighederne, priserne lå fra små 100 kr. Til 150 kr. pr. døgn - jeg tænker at de kan forhandles længere ned? -  lejlighederne er for så vidt udmærkede, men det var overhovedet ikke noget vi selv ville bo i, da beliggenheden var langt fra stranden (ca. 2,5 km.) det ligger faktisk omme bag byen, jeg kan derfor heller ikke anbefale det til andre! Men okay - smag og behag?

I dag spiste vi frokost på en Tibetanerrestaurant hvor vi fik suppe og en flaske vand, det var meget lækkert, herefter gik vi i ATM i YES-Bank overfor Taste of India for at hæve 10000 Rupees på vores Master-kort, mange steder kan man kun hæve 5000 Rupees, det koster jo 50 kr. pr gang (vistnok kun 30 kr. på Visa-kortet? men den har jeg jo ikke mere! )

Til aften gik vi først på Bombay Bazar for at købe et par nye kopper, den ene af dem vi havde sprang da vi hældte kogende vand i den i dag, derefter gik vi på Spice Rack hvor vi fik Butterchikken, vi sluttede af på Glens Corner hvor vi talte med en bordfuld danskere inden vi hjem til os selv - i dag har vi gået 19,5 km.

 

 

Et værelse med en stor dobbeltseng, et lille bord, 2 plaststole et klædeskab og et køleskab, 2 gasblus og et badeværelse med toilet, håndvask og bruser samt en balkon med en solseng 2 kurve-lænestole og et lille bord på hjul - 2 knive, 2 gafler, 2 krus, 2 tallerkener og andre småting - joh, vi lever meget simpelt her i vores Vinterparadis, men alle vores behov er godt dækket ind - vi taler ofte om at det liv vi lever hjemme i Danmark er et liv i overflod, hvor vi selv hele livet igennem har skabt flere og flere unødvendige behov for os selv, og så spørger vi nogen gange os selv om det har gjort os lykkeligere? 

Her på værelset har vi en pære i en fatning der sidder i væggen, derhjemme bliver stuen lyst op af PH- lamper og andre dyre lamper - her sidder vi og hygger os om aftenen rundt om et ille plastbord i et par kurvestole, derhjemme foregår det rundt om et ovalt designerbord og i et par Stressles-læderlænestole, her sidder vi og nyder lyden af havet og livet omkring os, derhjemme kører den store Smart-TV fladskærm hver aften, ofte med et eller andet ligegyldigt tidsfordriv eller en genudsendelse på programmet - her er vi fælles om at lave morgenmaden, vand til kaffen koges i en gryde, brødet ristes og omeletten laves over gasblusset og vi nyder det sammen ude på balkonen, mens vi hygger og taler sammen - derhjemme trykker vi på knappen til kaffemaskinen og tager en portion havregryn eller måske noget ymer eller yougurt, hvis der ikke hentes rundstykker, mens vi spiser dette sidder vi gerne henholdsvis med iPad og mobiltelefon for at se dagens nyheder - vores tøj vaskes i spand og hænger til tørre på balkonen, derhjemme sætter vi timeren på opvaskemaskinen og vaskemaskinen til at vaske når vi sover, en del af tøjet tørres i tørretumbleren, resten hænges til tørre i bryggerset- derhjemme har jeg et kontor? - Til hvad dog? Spørger jeg nogen gange mig selv - alt kan jo i dag klares fra smartphonen - vi har 2 ekstra værelser foruden ved kontoret, et stort spisekøkken og 2 badeværelser, vi har en stue på 48 m2 - i det hele taget et stort lækkert hus på 160 m2 med muret garage liggende på en grund på 1000 m2 - på grunden står lige for tiden også vores campingvogn, en vogn på mere end 7 meter, med Mover der gør at vi kan køre den på plads med fjernbetjening, vi kan styre varme o.l. via vores mobiltelefon, vi har 3 forskellige telte til vognen, alt efter hvad og hvornår på året det skal bruges - i garagen holder vores Ford Kuga årgang 2016 - jeg ved godt at det er 2 vidt forskellige verdener jeg taler om, men jeg kan ikke lade være med at drage sammenligninger - vi har boet i Nepal ved en familie på 5 i en meget lille lejlighed, men der var plads til at de havde os boende også og når familien kom på besøg boede de der også, de havde intet motorkøretøj men brugte deres fødder og hvis de skulle langt tog de bussen, jeg tror ikke jeg har mødt lykkeligere familie nogensinde? - Bharati’s familie i Indien består af 7 personer der skal klare til dagen og vejen ved at sælge sjaler på et marked i Goa, de har ingen butik, blot et par træplader på jorden og 2 små plastskamler, de er på markedet 6 dage hver eneste uge fra tidlig morgen til sen aften, de har været hårdt ramt af sygdom, men har selv klaret udgifterne til hospitalsvæsnet og andre ting - de kæmper virkeligt for det daglige brød - de er stort set tilfredse med deres tilværelse og går ikke rundt og drømmer om rigdom - de siger selv - blot vi kan klæde os på om morgenen og gå mætte i seng om aftenen kræver vi ikke mere, det vigtigste for os er at andre ikke taler dårligt om os.

Familien Rodrigues som vi bor hos har arbejdet sig op fra ingenting til i dag at have et hus med 6 lejligheder til udlejning, de har bil og scootere, Inacio har 3 fiskerbåde liggende på stranden de knokler næsten døgnet rundt, nogen gange tænker jeg tilbage på mine egne forældre de startede også fra intet og arbejdede sig op til et liv i luksus, men et liv i luksus var ikke ensbetydende med et lykkeligt liv - et simpelt liv med få materielle goder kan sagtens være et lykkeligere liv end et liv med overflod af luksusting - men vi hænger jo selv fast i det liv vi lever, selv om jeg en gang i mellem godt kan misunde det mere simple liv.

 

Vi har helt bestemt fået en bedre tilværelse ved at have fået en øjenåbner ved vores rejser til de fattigste dele af verden, først og fremmest Cambodia, Nepal og Indien, vores tanker og snakke med hinanden handler meget om det skrevne! - og hvis du synes at det var noget sludder jeg skrev, er det bare okay med mig!

 

Lørdag 9 februar 2019

Efter en lang og rolig nat er vi klar til en ny dag, blæsten har heldigvis lagt sig og selv om temperaturen her til morgen kl. 6.15 kun viste 16,7 grader tyder det dog til at blive en god dag.

Min Wi-fi router kører ikke særlig godt mere, jeg har fravalgt at gøre noget ved det da vi jo snart skal hjem, det betyder at jeg kun kan uploade billeder fra min mobiltelefon, så om morgenen uploader jeg alt det skrevne fra iPad’en og derefter foto fra mobilen som jeg har et indisk Sim-kort i med data, men jeg forsøger at være på til vi atter er hjemme.

I dag er det desværre Birthe’s tur til en forkølelse, så hun er lidt slap i betrækket lige nu - vi medbringer altid vores lille rejseapotek når vi begiver os ud på vores rejser, det indeholder medicin mod dårlig mave, mod ledsmerter, mod hovedpine, mod kløe, plaster osv. - det eneste vi har brugt i år er et par Panodiler i forbindelse med hovedpine ved vores forkølelser - det der med dårlig mave har heldigvis ikke været noget vi har beskæftiget os med - mange tager det ene eller det andet forebyggende mod dårlig mave, de spiser ikke på de små indiske restauranter og frabeder sig altid isterninger - vi spiser overalt og har aldrig taget hverken det ene eller det andet forebyggende, det eneste vi undgår er at drikke vand fra hanen, vi indtager dog isterninger uden at være helt sikre på hvor vandet kommer fra - men indtil nu, no problems! - i de 3 uger vi opholdt os i Nepal og boede sammen med en nepalesisk familie, spiste og drak vi hvad der kom bordet, her havde vi ikke på noget tidspunkt åbnet for vores medicinlager eller antydning til dårlig mave - her brugte vi dog en hel del håndsprit som forebyggende!

Kl. 11.00 ringede telefonen, det var Bharati der fortalte at hun lige nu havde fået besøg af et par danskere, de stod ved hende lige nu, og hun havde fortalt dem om hendes danske “Moar og far from Denmark” som hun har lært at sige, hun sagde at hun havde fortalt dem om min hjemmeside med historier om hende selv og hendes familie, hun gav så telefonen til en dansk mand der hedder Bjarne, han fik adressen til min hjemmeside www.knud-riis.dk - vi fandt ud af at vi skulle med den samme flyver hjem på torsdag og blev enige om at mødes til en snak i lufthavnen - efter de havde forladt markedet i Mapusa ringede Bharati mig glad op og fortalte at de havde købt 5 sjaler af hende, hun fortalte også at de havde hørt fra CT-scanninger af hendes mor Rita, det ser godt ud fortalte hun og hun mente nu at det sidste der skulle til for at hendes mor igen var helt oppe på dupperne, skulle komme fra en hjælpende hånd fra deres hinduguder, så de ville gå i templet og bede - de ville også lige ligge et lille ord ind for Birthe’s forkølelse, så den er nok væk i morgen? Bharati sagde at hun nok ville komme forbi på et sidste besøg i morgen - men som hun siger vi ses jo bare igen til næste år! - undskyld mig! men det pigebarn gør mig altså ind i mellem lidt blød i knæene.

Til frokost gik om på Georgie’s Place, gåturen i dag blev ikke særlig lang, da Birthe lige skal komme til hægterne igen, men vi har dog planer om at tage en taxa til SaturdayNigth-Marked i aften.

Vi tog en taxa  til det nye Saturdaynigth - marked kl. 18.00  hvor vi daskede rundt og kikkede på de mange boder, vi fandt også et sted at spise vi fik Chikken whap med pommes frites til samt en øl og en vand, vi kørte derude fra igen ved 21-tiden og satte os hjem på balkonen, vinden fra de foregående dage har nu lagt sig - vi går snart til køjs og glæder os til vores aftaler i morgen

 

 

 

Søndag 9 februar 2019

 

Hinduguderne har hørt Bharati’s bønner i templet, Birthe er frisk igen efter en god nats søvn, måske endda en anelse for frisk, for hun er allerede begyndt at jage lidt rundt med mig - lige nu har hun gang i en storvask og når det er hængt til tørre bevæger vi os ud på vores daglige gåtur, hvorhen vides endnu ikke. I eftermiddag kommer Bharati på besøg og i aften spiser vi den traditionelle familiemiddag med Inacio og familien downstairs, det foregår selvfølgelig oppe ved Glen, som jo er Inacio’s gode ven.

Vi gik en tur til Baga, på stranden, her gik vi så over på den anden side af floden for at indtage kaffe og juice på restaurant “Sunset” som Anita anbefalede os, det er et lækkert sted med en fantastisk beliggenhed, da vi gik hjemad igen gik vi ind hos Domino’s for at få frokost - det blev til en tur på 12 km. 

Aase kom forbi vores lejlighed i dag og spurgte om vi ville spise middag med hende og Finn i morgen aften, vi lavede en aftale og mødes med dem i morgen kl. 19.30

Bharati og Roshan kom kl. 16.00 og blev i et par gode timer, vi fik snakket, grinet og grædt sammen, Birthe fik nogle opskrifter på indisk mad - vi fik sagt farvel og på gensyn, og lovede hinanden at holde kontakten året igennem på samme måde som vi nu har gjort de i de sidste 8 år - d.v.s. Omkring en gang ugentlig, de kørte hjem til Mapusa kl. 18.30 - nu skal vi i bad for vi har jo inviteret vores værtsfamilie til spisning om en time.

Kl. 7.30 mødtes vi på Glen’s med Irene, Inacio, Illiona og Iezena hvor vi hyggede os over det gode mad de altid laver her, vi fik Butterchikken, Chikken Tikka Marsala, Chips, og alt muligt andet godt - det der ikke blev spist blev pænt pakket ind til vores familie - vi havde en fantastisk god aften med dem, og sidder lige nu og synker dagens oplevelser på vores elskede balkon 

 

Mandag 11 februar 2019

I dag skal vi et smut til guldsmeden som har poleret Birthes ring fra sidste år op - Birthe har også en ide med at gå til damefrisør i dag, måske vil jeg også selv få trimmet ansigtet for sidste gang inden vi skal hjem? I aften skal vi spise med Aase og Finn, ellers vil vi nok bruge en stor del af dagen på stranden i dag, og da det er nogle dage siden at jeg har været i havet er der også noget der skal indhentes her!

Jeg havde en længere samtale med Bharati i går, og hver gang føler jeg at jeg bliver en smule bedrevidende om hvordan de brødføder en familie med deres lille bod på Mapusa Marked, jeg spurgte hende om hun ikke ønskede at det var hende der havde en butik, i stedet for et par plader på jorden - hun sagde, nej - der er en ting du må forstå: dem der har lejet butik på markedet skal betale omkring 3000-4000 Rupees i døgnet, jeg betaler 100 Rupees - i butikkerne sidder de blot og venter på at kunderne dukker op, jeg opsøger konstant folk på markedet og sælger derfor mere end dem med butikkerne, jeg har ikke mange venner blandt de andre handlende på markedet, det er nok fordi de kan se at jeg har bedre handel end dem, jeg ved at jeg er god til mit job, men jeg arbejder også betydeligt mere for det end de andre gør - jeg rejser selv med tog til Gujirat flere gange årligt hvor jeg køber mine varer meget billigt - bagsiden ved mit hårde arbejde er at jeg desværre kan begynde at mærke slitage i mine ben og fødder, så vores fremtid ligger i vores søn og min lillebrors hænder, vi kæmper virkeligt hårdt for at de kan få en uddannelse, så de kan hjælpe os når vi ikke kan mere - det lyder måske forkert i jeres ører, men det er sådan virkeligheden er for os! - jeg tænker blot: denne kvinde kunne have drevet det vidt, hvis hun eksempelvis var født i Europa?

Man skal jo også være lidt god ved sig selv ind i mellem, så i dag gik vi på Beaty-salon, Birthe fik sat håret efter alle kunstens regler og jeg lod min krop komme under behandling af en lille thaipige i 1,5 time, nu er jeg bare som født på ny igen - vi plejer gerne at få massage begge to, men Birthe har fravalgt dette i år på grund af det hendes krop har været gennem sidste år.

Til aften spiste vi med Aase og Finn på restaurant “Tulip” og lige nu sidder vi hvor vi plejer inden vi går i seng - jeg husker ikke om jeg har omtalt det før, men vi har bare sådan en dejlig balkon!

 

Tirsdag 12 februar 2019

Så synger det på sidste vers for vores ophold i Vinterparadiset i denne omgang, efter planen lander vi i Billund lufthavn på torsdag kl. 17.00 - 44 døgn er så gået med den ene gode oplevelse efter den anden, vi taler allerede om at nu er der jo også kun omkring 10,5 måned til vi igen vender tilbage til dette skønne sted med alle disse dejlige mennesker - vi sigter helt bestemt på at tage omkring 6 uger hernede igen til næste år.

Det har været en stor fornøjelse for mig at kunne dele mine små skriverier med jer der har fulgt med, så hermed tak for den interesse der er vist, både med små kommentarer her på siden, private beskeder, opringninger og ikke mindst de mennesker vi har mødt på grund af min hjemmeside eller her i Vinterparadiset, det har været med til at udvide vores netværk her i Goa og det sætter vi stor pris på.

Vi sagde farvel og på gensyn på stranden i dag, i morgen skal bruges til storvask af de ting vi lader blive hernede, vi skal have pakket 2 store plastbokse med gryder, potter , pande og andet køkkengrej samt ledninger, tørresnore og alt muligt andet kram vi ikke slæber med frem og tilbage - vi plejer at ligge det hele ud på sengen og tage et par billeder af det, så vi kan huske hvad vi har hernede til næste gang - til aften bliver kufferterne pakket og vi går forholdsvis tidlig i seng, vi skal køre til lufthavnen kl. 04.30 om morgenen, og hvis alt flasker sig efter planen lander vi i Billund kl. 17.00 dansk tid.