Davs, og velkommen her til min hjemmeside - kik dig blot omkring, her kan du både læse en del af mine livserindringer, du kan også læse og se billeder fra vores rejser rundt omkring i verden - du vil nok snart opdage at jeg har en forkærlighed for Indien og Nepal, hvor vi sammenlagt har opholdt os i omkring et års tid, og her har vi skabt mange venskaber for livet.

Mærkeligt at tænke på i dag, at jeg forlod arbejdsmarkedet i 2015, tiden er bare fløjet afsted, men for pokker hvor har jeg dog nydt det - jeg står stadigvæk op mellem kl. 6.00 og 7.00 hver eneste morgen, er i rimelig god form og har i den grad lyst til livet - jeg er meget taknemmelig over at have en god tilværelse sammen med Birthe, som jeg giftede mig med i 1975 - vi har virkelig fundet melodien sammen, og er begge ivrige efter at fange så mange oplevelser som muligt - det synes jeg også at vi har været ret gode til det, vi har oplevet meget mere end vi forestillede os for bare få år siden - vi har stadig ikke fået armene ned over de oplevelser vi fik i 2018 hvor vi efter Birthes brystoperation, købte 2 flybilletter til Kathmandu i Nepal og levede yderst primitivt i hele 3 uger som gæster hos en nepalesisk hindufamilie, hvor vi havde lært manden at kende i Indien - men også de mange lange rejser vi har gjort til Cambodia, Vietnam, Thailand og ikke mindst Indien, har sat dybe spor i vores sjæl! - engang når verden igen bliver åben for rejser smutter vi jo nok igen?
Billedet er fra en fisketur sammen med min ven Inacio, langt ude i det indiske Ocean

CAMPING

Da børnene flyttede hjemmefra fik vi smag for campinglivet - lysten kom efter at vi i 1997 pakkede et lille 2-mands telt i bilen og satte kursen mod Nordkap, vi havde alletiders gode ferie og brugte 3 uger på turen, vi levede meget primitivt og blev enige om at dyrke denne ferieform - de efterfølgende år tog vi på telttur til Frankrig, først til Nordmandiet og året efter til Ribeauville i Alsace - vi købte vores første campingvogn, en brugt Sprite Europa,  året efter blev den skiftet ud med en spritny Burstner Ventana, den havde vi indtil 2008 hvor vi købte vores nuværende vogn, en Tabbert Puccini 560 med næsten alt tænkeligt udstyr - vi har nu i mange år kørt Europa tyndt, lige fra Sverige til Kroatien, vi brugte gerne 4 uger af vores sommerferier i campingvognen.

 

Siden år 2000 har vi kørt Europa tyndt med 3 forskellige campingvogne, vi har kørt rundt i Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxemborg, Schweitz, Italien, Slovenien, Kroatien, Østrig, Tjekkiet, Ungarn og Danmark - vi har kørt mange tusinde kilometer og har aldrig været ude for nogen former for uheld, hverken med bil eller campingvogn - aldrig har vi haft brug for hjælp eller assistance - vi har haft rigtig mange gode og uforglemmelige oplevelser på vores campingture rundt om i de forskellige lande - vi har nu valgt at stoppe mens legen er god, så den sidste tur sydpå med campingvogn er kørt - fremover vil vi bruge campingvognen herhjemme i vores eget skønne land, mest som fastliggere på Ribe Camping - vi er dog ikke klar til at slippe turene sydpå endnu, så ligesom de 3 foregående år, vil vi forsat køre nedover, men fra nu af bliver det med vores 32 m2 store lufttelt - det giver os en anden form for frihed, vi kommer både hurtigere og billigere frem, og så elsker vi den primitive måde at leve på, i pagt med naturen

SIDSTE NYT: fra og med 2021 bliver campingvognen stående på Ribe Camping året rundt og vi forventer at bruge den rigtig meget - vi vil dog forsat campere rundt omkring i Danmark og i udlandet med vores lufttelt😊

Kvinde min, ... ...... ...❤️

Birthe og jeg blev gift den 5 juli 1975

Vi har fået 2 pragtfulde døtre, Trine og Mette - 2 drilagtige svigersønner, Flemming og Michael - og ikke mindst 6 skønne børnebørn - Jannik, Niklas, Mille, Malou, Kamilla og Louise - vi har det rigtig godt med vores familie som står højt hævet over alt andet.

Vi har et utroligt godt ægteskab og har valgt at gribe alle de spændende oplevelser som vi kan nå - det har bla. ført os rundt i verden og indtil videre har vi sammen besøgt 30 forskellige lande, hvor de fjerneste er dem der har givet os de største oplevelser, her tænker jeg først og fremmest på Thailand, Cambodia, Vietnam, Indien og Nepal som for vores vedkommende har været helt enestående og ført til mange gode venskaber - men rejserne rundt om i Danmark og Europa ville vi bestemt heller ikke have undværet, de har også ført til mange gode oplevelser og venskaber  - mit råd til andre må være: sæt dig nogle mål, og grib alle de gode oplevelser du kan - før det lige pludseligt bliver for sent

i både Januar og februar 2021, har vi fravalgt campinglivet på grund af restriktioner og anbefalinger vedr. Corona-pandemien - vi har så dyrket samværet med vores nærmeste familie mere intens end ellers denne vinter, dette har været til stor gavn og glæde for os alle - campinglivet begynder igen i marts for vores vedkommende, denne gang som fastliggere på Ribe Camping - vi tror på at det bliver godt

Telt camping

Teltcamping 

I 2018 købte vi et telt og kørte ud i det blå - i løbet af 4 uger havde vi besøgt 11 lande - Tyskland, Holland, Belgien, Luxemborg, Frankrig, Scweitz, Italien, Slovenien, Kroatien, Østrig og selvfølgelig Danmark - det var for os en rigtig lækker måde at holde ferie på, vi kom hurtigere rundt end når “skuret” hang på krogen af bilen, det er også mere økonomisk og det primitive liv tiltaler os meget - i 2018 tog vi igen afsted, men med et nyt telt, vi har købt os et lufttelt, uden stænger, på i alt 32 m2, det er meget stort og 2,25m. i højden, vi kan slå det op på mindre end en halv time - når vi kører sydpå har vi monteret en tagboks på bilen og ellers er bilen fyldt op med alle de fornødenheder vi sætter pris på at have med os - i 2019 var vi på telttur til Prag i Tjekkiet samt Østrig og Frankrig, i 2020 hvor verden jo er ramt af corona’en kørte vi til Frankrig i juli måned hvor vi havde et par gode uger med teltet - der ligger mange oplevelser forude og venter, og vi er klar!

Inacio - fiskeren fra Calangute

Inacio Rodrigues

Og hans kone Irene samt døtrene Illiona og Iezena har vi kendt siden 2011, de er blevet nogle af vores bedste venner, når vi er i Indien, som vi har været 10 år i træk, bor vi hos familien, de har en lille lejlighed på førstesalen af deres hus, her er der badeværelse, køkken, soveværelse og en balkon med udsigt over Det Arabiske Hav, de kalder lejligheden for Knud og Birthe’s - vi hjalp dem engang med en mindre økonomisk håndsrækning og derfor har de givet os råderet over lejligheden, vi har i de sidste 6 år haft mange af vores private ejendele stående eller liggende i lejligheden som altid står rengjort når vi kommer, de sidste 4 år har vi opholdt os i Goa 6 uger hver vinter - vi føler næsten at vi er i familie med vores værter og deltager både i konfirmationer, fødselsdage, bryllupper og andre store begivenheder og vores venskabskreds i Indien er efterhånden meget stor -

vi kom desværre ikke afsted i 2021 på grund af corona'en, så denne vinter blev utrolig lang, vi fravalgte campinglivet og isolerede os herhjemme - men vi har samtidig også fundet ud af at de store ændringer der har været på grund af pandemien, har styrket vores samhørighed med vores børn, børnebørn og svigerbørn meget, det er også næsten de eneste mennesker vi har været sammen med i denne vinter - så alt i alt har vi ikke grund til at beklage os, vi har snørklet os gennem corona'en uden de store problemer!

Bharati Gujirati - hindupigen fra Mapusa

Bharati

I 2011 var vi på et stort lokalt marked i byen Mapusa som ligger en halv times kørsel fra Calangute hvor vi bor - her mødte vi hindupigen Bharati, hun var dengang 21 år og en skønhed uden lige, Bharati har en lille bod hvor hun sælger sjaler, pudebetræk og sengetæpper - boden består af et tæppe der er foldet ud direkte på jorden - vi købte et par sjaler af hende og gik videre, året efter kom vi på markedet igen, hun genkendte os og efter meget snak blev vi inviteret med hende hjem - vi holder meget af den gæve pige og er i fællesskab blevet enige om at adoptere hende på vores helt egen måde, helt uden papirnusseri osv. Så nu kalder hun os for mor og far og vi kalder hende for vores indiske datter, hvor svært skal det være? - siden 2013 har vi sendt hende et mindre beløb hver eneste måned - når vi er i Goa tilbringer vi megen tid sammen med Bharati og hendes familie - når vi er i Danmark holder vi forbindelsen ved lige gennem WhatsApp - hun ringer os ofte op og her i Corona  tiden har vi næsten daglig kontakt med hinanden - der kan læses meget mere om Bharati andet sted her på hjemmesiden!

🇩🇰 Nepal 2018 🇩🇰

Narayan fra Nepal

Vi har kendt Narayan lige så længe som vi har kendt Inacio og Bharati, Narayan arbejdede på hotel Empire i Calangute, det var her vi boede de første gange vi var i Goa - Narayan bor i Nepal, men rejser hver år til Indien for at arbejde  - jeg kom hurtigt på Facebook med ham og i april 2015 blev Nepal ramt af et stort jordskælv som kostede i nærheden af 10000 mennesker livet, i Narayans landsby Ranitar blev de fleste bygninger smadret og der var omkring 50 dræbte ud af 250 indbyggere, Narayans hus styrtede sammen, hans bedstefar og fætter blev slået ihjel - vi satte hurtigt en privat indsamling igang og sendte i de følgende dage mellem 12 og 15000 kr. til Narayan gennem Western Union, pengene blev brugt til genopbygning af skolen og midlertidige skure til overnatning for byens borgere indtil deres hjem igen blev opbygget - Narayan valgte at sælge sin jord og flytte til Bhaktapur som ligger i udkanten af Kathmandu - her gik han i gang med at opføre et nyt hus - i 2017 ringede han hjem til os for at invitere os til Nepal, hans familie ville gerne møde os - vi tog mod tilbuddet og den 10 september 2018 fløj vi til Nepal og boede sammen med hindufamilien i hele 3 uger - det har været den største rejseoplevelse vi nogensinde har haft - læs evt. mere om dette andet sted her på hjemmesiden

Kum fra Kathmandu

 

Et års tid før vores rejse til Nepal meldte jeg mig til nogle forskellige facebook-grupper der omhandlede Nepal, i den forbindelse modtog jeg en venneanmodning fra en pige I Kathmandu i Nepal - vi skrev en del sammen hvor jeg spurgte om mange ting om landet vi skulle rejse til - på et tidspunkt spurgte hun mig om jeg nogensinde havde været i Nepal, hvilket jeg kun kunne sige nej til, men jeg fortalte at jeg skulle besøge landet i september 2018 - hun svarede hurtigt tilbage at jeg jo så kunne bo hos hende? - for at der ikke skulle forekomme nogle misforståelser skyndte jeg mig at fortælle at jeg jo rejste med min kone - Kum svarede hurtigt tilbage at vi kunne bo hos hende og hendes familie begge to, jeg takkede pænt nej til tilbuddet da vi skulle bo hos vores ven Narayan og hans familie i Bhaktapur.

Hun har fortalt meget om sit liv og hendes opvækst, hun har en datter, er fraskilt, hun bor sammen med sine søskende, forældre og bedsteforældre i en mindre bolig midt inde i millionbyen Kathmandu.

Da vi kom til Nepal skulle vi bo 2 dage i bydelen Thamel som ligger i Kathmandu. Jeg kontaktede Kum og inviterede hende på frokost, hun tog mod invitationen og hun kom med sin søster, vi hyggede os sammen over en god frokost hvor hun smagte spaghetti for første gang - hun fortalte også at hun arbejdede på et kontor 6 dage i ugen for det der svarer til 500 kr. i måneden og at hendes største ønske er at komme til Europa for at arbejde, men det er meget dyrt og vanskeligt at få visum for enlige kvinder i Nepal, Kum og hendes søster tog med os tilbage til hotellet hvor de med stor interesse så billeder fra vores liv på min iPad, vi havde en rigtig god dag sammen og det var med følelserne uden på tøjet da vi sagde farvel til hinanden, vi ønskede hende en god fremtid og skiltes derefter med hinanden.

Vi har stadig jævnlig kontakt med hinanden, og for nylig sendte jeg hende et link om en evt. mulighed for at få et gratis arbejdsvisum til nogle udvalgte lande i Europa - Kum har søgt og fået lovning på visum og arbejde i Tyskland - hvis og når hun kommer til Europa vil Birthe og jeg gøre en indsats for at besøge hende - vi kunne jo evt. campere i nærheden af hvor hun nu skulle bo.

Sidste Nyt: i dag 12 oktober 2019 modtog jeg en meget nedslående besked fra Kum - hendes visumansøgning, som næsten har taget et helt år, er i dag blevet nægtet hende - det er nok meget tvivlsomt at hun nogensinde får lov til at forlade Nepal - jeg ønsker hende et godt liv der hvor hun nu må opholde sig, og jeg bliver ved med at holde kontakten til hende