Goa - 2020

Dagbog fra Goa i Indien - Vinterparadiset 2020


Tirsdag 7 januar 2020 kørte vores gode nabo os til banegården og vi satte os i toget kl. 12.41 fra Esbjerg til Kastrup med en enkelt omstigning i Fredericia - vi sidder lige nu iført støttestrømper og slapper af i lufthavnen, vi flyver med Air India kl. 19.50 med kurs mod Delhi hvor vi skal vente 3 timer inden det går videre mod målet som jo er Goa, her bliver vi afhentet af en taxa som kører os det sidste stykke vej til Calangute hvor vi igen skal bo hos vores gode venner Irene og Inacio - det bliver 10. gang vi besøger Indien og 5. gang vi bor samme sted - længden på vores ophold bliver igen 6 uger, og vi glæder os i dag lige så meget som de foregående gange vi har været ude på disse lange rejser, som i tidens løb har ført os til Thailand, Cambodia, Vietnam, Nepal og Indien, det var meget uforudsigeligt at det var Indien der blev vores foretrukne rejsedestination i denne Verden, men for os blev det helt ubetinget vores “Vinterparadis”

Jeg regner med at opdatere Facebook-gruppen “Vinterparadiset” med kommentarer og billeder ca. 1 gang dagligt, alle er velkomne til at kikke med - anmod blot om medlemskab, og du får det!

Kærlige hilsner fra
Birthe og Knud

8 januar
24 timer efter vi låste hoveddøren hjemme i Esbjerg trådte vi ind i vores lejlighed i Goa, det var en drøj rejse da vi ikke er gode til at sove i flyveren, så vi går nok meget tidlig til køjs i aften - vi blev som altid godt modtaget og både Irene og Inacio hjalp os op på førstesalen med vores kufferter, da vi kom ind i lejligheden var den lige blevet nymalet både inde udenfor på balkonen , der var monteret nye gardiner og sengen var redt med nyt sengetøj og overalt var der pinligt rent - vi pakkede ud og Birthe satte staks det tøj, håndklæder og lignende i blød i Rodalon som havde lagt hernede siden sidst vi var her.
Vi tog et tiltrængt bad og blev enige om at gå op til vores gode ven Glenn som har en restaurant lige i nærheden, så i dag blev årets første Kingfisherbeer drukket med stor velbehag, om lidt vil vi gå hen til Victor som har en lille butik hvor vi kan handle lidt brød, æg og juice til morgenmaden

9 januar 2020
Vi fik en lang nats søvn, dagen i dag skal bruges på at få vekslet penge, købt et Sim-kort til telefonen, og evt. også et kort til vores wifi-router hvis den dur endnu?
Vi har kun medbragt dansk valuta hjemmefra, det plejer ikke at være noget problem at få vekslet, vi har fundet et lille vekselkontor oppe på 2. sal i hovedgaden ved fiskemarkedet, det er her vi får den bedste kurs!
Det var første gang vi fløj med Air India, vi valgte selskabet på gund af prisen som var mellem 5 og 6000 kr. billigere end de foregående selskaber vi har fløjet med - vores hidtidige vurdering af Air India er: tommel op - jeg havde selv valgt sæderne vi skulle sidde på, så den lange tur fra Kastrup til Delhi sad vi på de allerbagerste sæder da der kun var 2 pladser ved siden af hinanden, de andre var fordelt på 3x3x3 og på turen fra Delhi sad vi ved nødudgangen hvor der var ekstra god benplads - servicen ombord var god (selvom det var mandlige stewardesser) vi kunne frit vælge mellem vand, sodavand, juice, øl, vin, whisky, Vodka o.l. - maden var dog en del mere krydret end på de tidligere flyvninger, men vores ganer er vant til lidt af hvert, så det var ikke noget problem - hvis Air India stadig består næste år kunne det godt blive dem vi valgte igen, de kører som mange andre flyselskaber med et enormt milliard underskud, regeringen har valgt at sætte selskabet til salg og i yderste konsekvens lukke det ned, vi får se?
Havet er lige så lunt og lækkert at bade i som det plejer, og frokosten hos Domino’s går man jo aldrig fejl af, temperaturen er omkring de 30 - 33 grader og der er absolut ingen udsigt til regn.
Solen går ned omkring kl. 18.30 og står op igen ca. samme tid som os.
Billederne er taget fra vores balkon

10 januar 2020
Til daglig derhjemme i Esbjerg har vi udsigt til vores forhave og genboens hæk når vi sidder ved køkkenbordet, i dag til morgen fik jeg øjenkontakt med 2 delfiner og en fiskerbåd da jeg drak min morgenkaffe kl. 7.00 på balkonen, temperaturen var 22 grader og der var vindstille, vi bor ca. 100 m. fra stranden og med en dejlig udsigt ud over Det Arabiske Hav.
I dag besøgte jeg den sædvanlige Barbershop i Holliday-street hvor jeg blev klippet og barberet af min gode ven fra de foregående år, det kostede mig 30 kr. inkl. drikkepenge, frokosten blev indtaget hos St. Anthoni’s The-garden og bestod blot af Ham & Cheese Sandwich med Pommesfriter til, samt noget køligt til at skylle efter med!
I år har jeg, for første gang på vores rejser, ladet mit spejlreflekskamera blive hjemme, ved Air India må vi kun have 23 kg. bagage med hver person, vi var vant til at måtte have 30 kg. - så det betød at vi skulle spare nogle steder og det blev så mit offer! jeg har dog stadig rigelige muligheder for at tage billeder, både med et lille Nikon lommekamera, mobiltelefonen og iPad’en; men det bliver nok lidt mere begrænset i år, jeg har jo også omkring 10000 billeder liggende hjemme på harddisken plus flere fotobøger herfra Goa.

11 januar 2020 ( svigermors fødselsdag Tillykke med det)
Da vi stod op kl. 6.30 i morges var det til den flotteste fuldmåne vi længe har set, den stod kuglerund i orange skær med palmerne i forgrunden og havet og himlen som baggrund - i dag vil vi op i byen for at handle lidt ind til weekenden og måske et smut forbi brillemanden for at se på et par solbriller med styrke til mig? Senere på dagen gik vi på stranden for at bade og slikke sol, frokosten var forudbestemt til indtagelse hos Dominos’s Shak på stranden - vi gik op fra stranden kl. 15.00 og fik kaffe med cheesecake til og temperaturen bimlede rundt om de 38 grader - vi gik til frisøren med Birthe i dag kun fik sommerhår og ser nu endnu mere lækker ud end hun har gjort hidtil, det kostede hele 25 kr. - jeg fik bestilt et par Carrera solbriller med glidende overgang og efter lidt prutten frem og tilbage og lidt pensionistrabat blev prisen 800 kr. alt inklusiv.
Efter et besøg på et af de skumle steder hvor vi fik en lille flaske gin 20 cl og 2 lemonsodavand til Ialt 14 kr. herefter spiste vi middag sammen med Karen og Jørgen som vi fulgtes med herned i flyveren, efter dette gik vi hjem på balkonen og nød at sidde med bar overkrop med stearinlyset tændt, ikke en vind rører sig, og endnu en god dag er gået og mange venter forude!

Søndag 12 januar 2020
Fiskeriet ligger næsten helt stille for tiden, Inacio har kun været på havet en enkelt gang siden vi ankom, og fangsten kunne være i en spand, det er jo ikke godt når der er 6 mand ombord og når de ikke engang kan tjene til brændstoffet, så indtil videre ligger båden stille på stranden.
Der er mærkbart færre turister i Goa i år, på grund af kollapset ved Thomas Cook, krisen mellem Iran og USA samt en ny lov som muslimerne mener er diskriminerende overfor dem? Men vi er her, og vi føler os meget velkomne og kan mærke at dem vi har med at gøre, vil gøre alt hvad de kan for at gøre vores ophold så komfortabelt som muligt - jeg har selv en ide om at det nye tiltag med at vi kan få visum til 5 år af gangen til billige penge, er taget på grund af at fremme turismen.
Der er ligeledes gjort fremskridt med håndtering af affald, der er sat endnu flere affaldsspande op diverse steder, der er dog stadig stor plads til forbedringer! der er ikke så mange hellige køer som før, og vi oplever ikke tiggeriet så markant som det var for få år tilbage, strandende er så godt som altid rene.
På vores morgengåtur mødte vi Lise og John som vi kender fra de foregående år, vi aftalte at tage sammen ind til hovedstanden Panjem en af de kommende dage/uger - da vi sad på stranden kontaktede Narayan, vores nepalesiske ven, os og vi aftalte at han kom på besøg hos os på onsdag - Bharati, hindupigen fra Mapusa har skrevet og ringet nogle gange og vi skal også snart mødes, enten ved hende eller her hos os - Inacio og Irene vil gerne have os ned til spisning en af de nærmeste dage og hos Glenn er vi altid velkomne, naboerne her i kvarteret hvor vi bor har alle budt os velkomne og spurgt ind til vores familie i Danmark, barberen, bageren, købmanden, kludehandleren, taxichauffører og lign. møder os altid med et smil på læben og spørger ind til os om dit og dat, alle udstråler en venlighed som efter vores mening er en mangelvare hjemme i Danmark, her hilser man venligt på hinanden når man passerer hinanden på gaden, man kikker ikke bare den anden vej eller ned i en mobiltelefon - “we love it” og vi sender helt automatisk et venligt smil retur, og det gør slet ikke ondt.

13 januar 2020
I aftes spiste vi på restaurant Nirvana, vi fik spaghetti carbonada - mulighederne er mange når der skal findes spisesteder og valget er stort, man behøver skam ikke leve af ris og kylling fordi man bor i Indien - her er både Italienske restauranter og Pizzariaer, gourmet-restauranter, fiskerestauranter, hyggelige Caféer og selvfølgelig gadekøkkener og lokale spisesteder - vi benytter gerne dem alle på skift.
Vi bor godt hos Irene og Inacio, vi har et stort rum med køkkenafdeling, en stor dobbeltseng med en god madras, køleskab, aircondition, et TV vi aldrig bruger, et bord og 3 stole og så har vi et pænt badeværelse med et rigtigt toilet og håndvask samt bruser, prikken over i’et er vores balkon, her har vi en solseng, 2 lænestole og et lille bord - og så har vi udsigt over strand og hav - vi er de eneste danskere der bor her, nabohusene til begge sider er fungerer også både som bolig for ejerne og som guesthouse, det er udelukkende unge indere der lejer sig ind her, ofte 5-6 personer i hvert rum, de sover både inde og ude på balkonerne uden madrasser eller tæpper, det sker med jævne mellemrum at de unge drikker og fester for fulde gardiner, så nogle gange i weekenderne kan natteroen godt lide overlast, men der plejer at være ro fra omkring kl. 1 om natten, og hva’ pokker, vi har jo også selv været unge og sprælske engang!
Birthe fik en omgang massage på stranden i dag, vi gik op i byen og fik vekslet penge så vi kunne betale huslejen til Irene - vi betalte 4280,00 kr. for 41 døgn, hvilket giver ca. 100 kr. om dagen - flyrejsen kostede 7720 kr. - så de samlede udgifter for flyrejsen og opholdet for os begge er helt nøjagtig 12000 kr. for hele 6 uger, hvilket må siges at være billigt!

Tirsdag 14 januar 2020
I dag er det en uge siden vi forlod Danmark med Air India, vi fløj hen over Iran 4 timer før det ukrainske fly blev skudt ned og alle blev dræbt, selvfølgelig har vores tanker også været rettet mod denne tragiske ulykke, men hverken Trump eller krisen mellem USA og Iran eller andet har ødelagt vores glæde ved at være lige præcis her hvor vi gerne vil være lige nu, vi beder til at krisen løses uden yderligere tab af menneskeliv - sidste år vi rejste til Indien var samme dag som den store togulykke på Storebæltsbroen hvor 8 mennesker mistede livet - vi taler ofte om hvor skrøbeligt livet er, og er enige om at vi vil have så mange gode oplevelser ud af det som det er muligt.
Efter en rolig nat er vi stået op til endnu en dejlig morgen, i dag tager vi den lokale bus til Mapusa hvor vi vil besøge Bharati på markedspladsen hvor hun har sin lille bod på et par træplader på jorden, her sælger hun sjaler og pudebetræk samt sengetæpper som familien selv har broderet, vi har nu kendt hende i 10 år og det er nemt for os at se hvordan alder og arbejdsomhed er begyndt at tære på hende, her er der ikke noget der hedder 7 timers arbejdsdag, næh hun står op kl. 05.00 hver morgen og møder op på markedet få timer senere, her arbejder 12 timer hver eneste dag, dog lidt mindre om søndagen, et par gange om året rejser hun til Gujirat, en anden stat det ligger nordligere, for at købe varer ind til hendes lille salgssted - boden brødføder 7 mennesker og skal afholde udgifter både til husleje, kost o.l. Hendes lillesøster Sarika er født med en hjertefejl og har indopereret en pacemaker, hun har lige været indlagt med komplikationer og familien har fået at vide at de skal ikke regne med at hun bliver meget ældre, udgifter til læge og sygehus skal de selv betale - i år er de yderligere hårdt ramt på grund af før omtalte nedgang i turismen.
Vi var på markedspladsen i Mapusa omkring kl. 10.00 og gik direkte til Bharatis plads som nærmest er en lille smøge inde på pladsen, hun var der ikke da vi kom, men hendes varer lå på en presenning på jorden, jeg ringede til hende og 2 minutter efter dukkede hun op, gensynsglæden var stor, men der var alligevel tristhed at spore i hendes øjne. Hun fortalte at meldingen vedrørende hendes lillesøster har gjort hende ked af det, ligesom forretningen ikke gik ret godt på grund af den manglende turisme i år, hun havde selv fået problemer med benene, og den opsparing de havde var brugt på lillesøsterens lægebesøg og nu skulle de af en eller anden grund også brødføde hendes svigerforældre, vi gik sammen med hende hen til en anden bod på markedet hvor hendes bror Manoj holdte til sammen med hans kone Mamta, vi talte sammen i et stykke tid inden vi sammen med Bharati gik videre, hun gik ved siden af mig da hun forsigtigt spurgte om vi nogensinde havde kørt med tog i Indien? Nej det havde vi ikke, sagde jeg - jammen så vil jeg foreslå at vi holder vores traditionelle udflugt i år på en helt anderledes måde? Vi kunne jo tage toget ud af staten Goa og køre til Karnataka som ligger inde i landet, der skulle være nogle skønne steder vi så kunne opleve sammen, vi blev enige om at planlægge videre på dette forslag senere - Birthe og jeg har efterfølgende talt sammen om ideen og synes begge 2 at det kunne være spændende.

15 januar 2020
Efter planen skulle Narayan komme på besøg i eftermiddag , han arbejder på hotel Empire Beach resort hvor vi boede de første 5 år vi var i Goa, Narayan bor i Nepal og arbejder her i Goa fra oktober til april hver eneste år, han længtes allerede hjem til sin dejlige kone og 3 børn som vi lærte at kende i september 2018 da vi boede hos familien i 3 uger.
I går da vi tog bussen fra Mapusa kørte vi med den ned til Candolim hvor vi spiste frokost på restaurant Chokolatti, dernæst tog vi en TukTuk hjem, til aften gik vi hen i gaden og spiste på en tibetaner restaurant, på vejen hjem kom vi forbi en konditor hvor vi købte et par kager, da vi passerede spruthandleren var jeg lige inde for at købe en lille flaske rom på 375 ml. til 10 kroner- så aftenskaffen blev erstattet af rom og Cola! - ikke dårligt...
I eftermiddag fik vi besøg af Narayan, gensynsglæden var stor og snakken gik lystigt, vi fik mange hilsner fra familien i Nepal og talte meget om vores oplevelser sammen da vi besøgte dem - Narayan er en ven for livet

16 januar 2020
I går og i dag har der været hår vind med høje bølger på havet, en af bådene der lå for anker forliste og sank ca. 100 m fra stranden, der var heldigvis ingen mennesker ombord - begge Inacio’s 2 både ligger stand-by på stranden og venter på bedre vejr så de kan komme ud at fiske. Når vi går op i byen mærker man ikke vinden og små stearinlys står frit fremme og brænder med rolige flammer - vi spiste en lækker middag på “Taste of India” med forret og drikkevarer kostede det 100 kr. men aftenen før kom vi kun af med 67 kr. for os begge.
I dag til morgen var der en smule diset og temperaturen var faldet til 20,8 grader, efter vejrmeldingerne vil det blæse et par dage endnu - vi gik en tur til Baga og på hjemvejen hentede vi mine nye solbriller hos “Dangue optical” som må være Indiens svar på Louis Nielsen, de passer godt så jeg har beholdt dem på resten af dagen og har også læst et par kapitler i en Kenn Follet bog på stranden, så de er godkendt - i aften skal vi spise sammen med Betty og Poul på restaurant LazyDays og traditionen tro skal vi have “the ultimative burger” som bliver serveret med spejlæg og pommesfrites til - i morgen holder vi fridag fra stranden

Da vi besøgte Bharati fortalte hun om en ulykke hendes familie havde været udsat for i december - det var hendes bror Manoj der skulle køre hans kone Mamta, deres 2 børn og hans mor Rita hjem fra markedet, de sad alle 5 på Scooteren hvilket (desværre) er meget normalt i Indien, hvis nogen bruger hjelm er det oftest kun chaufføren - ingen havde hjelm på denne dag, de kørte på hovedvejen da en ung mand kom ud fra mindre sidevej, han ramte deres scooter ind i siden og de væltede begge to - alle på nær det mindste barn på 3 år fik skrammer på hoved, hænder, knæer og skuldre - den unge mand der lige havde erhvervet kørekort ville ikke tage skylden og der samlede sig hurtigt en større mængde mennesker på ulykkesstedet - og hvor utroligt det end må lyde var de alle på den unge mands side, Bharati forklarede at det var fordi alle de tilstedeværende var Goa folk, Bharati’s familie er hinduer og kommer fra den nordligere stat der hedder Gujirat og de er oftest ilde set, de rangerer meget lavt i det kastesystem som der desværre stadig eksisterer i Indien - Manoj ville ikke tage skylden så der blev hurtigt optræk til håndgemæng, et stor fyr tog fat i kraven på Manoj - Bharati og hendes far var også tilstede da de kørte umiddelbart bagved Manoj’s scooter, de var kun 2 på scooteren fordi de havde alle varerne fra markedet i en stor bylt bagpå - Bharati blandede sig hurtigt og tog grædende fat i armen på den store fyr og bad ham stoppe det begyndende slagsmål - først da Manoj og Bharati indvilligede i at betale 3000 Rupees til den unge mand på grund af skrammer på hans scooter fik de lov til at køre videre - der var heldigvis kun overfladiske skrammer både på personerne og på scooteren!

17 januar 2020
I dag har vi fravalgt stranden, vi har ligesom de foregående år besluttet at mindst 2 dage i ugen gør vi noget andet så at alle dagene ikke bliver det samme - vi har besøgt en skrædder som vi ikke har prøvet før, jeg bestilte 2 skjorter og fik pruttet prisen ned fra 400 kr. til 340 kr. for 2 skræddersyede skjorter som vi kan hente på mandag
I aftes havde vi en rigtig hyggelig aften på Lazydays sammen med Betty og Poul, der var levende musik som blev leveret at en ung mand med guitar og en fantastisk sangstemme, som det er kutyme her i Goa blev der næsten udelukkende spillet musik fra 60’ og 70’erne - Beatles, Kenny Rogers, Johnny Cash, Dire Straits, Bob Marley, Elvis og lignende!
Vi talte med Inacio i aftes, han ville høre om vi kunne tænke os at spise middag hos dem nu i aften, vi takkede ja - han skyndte sig så at sige at det kun blev til noget hvis han kunne skaffe noget friskfanget fisk på markedet, og at det nok blev meget sent da han skulle til begravelse i en anden by - men vi er vant til at aftaler hernede er til, for at kunne laves om igen - så vi ser hvad det udvikler sig til, vi har jo ikke andre planer?
Vi gik en tur om i det vi kalder for bagindien, vi mødte blandt andet 3 store flotte påfugle og kom forbi en lille frugtbod hvor vi købte 6 bananer, 4 appelsiner og en melon, det kostede kun 6 kr. - til frokost i dag lavede Birthe pandekager med syltetøj og bananskiver til, det var bare godt - vi har fået besked på WhatsApp fra Inacio som jo er udenbys, at vi er velkomne i aften ved 20-tiden, så skal vi jo nok forkæles med noget godt mad, de er begge meget dygtige i køkkenet.
Om eftermiddagen havde vi et par indkøb oppe i byen, og for første gang i de 10 år vi har været i Goa gik vi ind af døren hos MacDonald, vi købte 2 store bægre med is som vi nød indendørs inden vi igen gik ud i varmen, da vi kom forbi Glen’s Corner var vi lige inde for at nyde en stor kop kaffe - i dag har vi gået 12 km. i går blev det til godt 18 km.

Lørdag 18 januar 2020
I aftes spiste vi nedenunder hos vores værtspar Irene og Inacio samt deres 2 døtre Iezena og Illiona, Inacio’s forældre Clara og Miguel var også tilstede - vi fik serveret friterede blæksprutter til forret, til hovedret fik vi kingfish og store rejer med ris og grøntsager til, Inacio og jeg fik et par øl, Birthe drak vand og gamle Miguel drak Cognac til - vi hyggede os sammen i små 3 timer i den lille stue, det eneste de har hængende på væggene er billeder jeg har givet dem for flere år tilbage, samt et billede af Mother Theresa - vi sad rundt om et plastikbord på et par plaststole, ud over dette er stuen udstyret med en godt brugt meget lav sofa, i hjørnet er der et lille glasskabet med et TV placeret ovenpå, de har et lille soveværelse hvor den ene af pigerne sover på en madras på gulvet, de andre 3 sover i dobbeltsengen - Inacio’s forældre har deres egen meget lille soverum - udover dette har de et lille badeværelse med almindelig toilet, et køkken og ellers ikke andet - vaskemaskinen står ude i det fri.
Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen og fik talt meget sammen om de forskelligheder vi hver især lever med.

Søndag 19 januar 2020
I aftes gik vi til “Happy hour” hvor vi fik en Mojito inden vi gik videre hen for at spise middag på restaurant Roma som vi kender fra de foregående år, efter et lækkert måltid gik vi hjem ved 22-tiden og var hurtigt klar til at gå til køjs - ligesom den sidste uges tid havde vi atter en dejlig rolig nat - vi har ingen planer i dag, men måske kommer Bharati og Roshan på besøg - på grund af det svigtende salg i deres shop på markedet i Mapusa har de valgt at lukke ned om søndagen. Den friske vind der har været her i nogle dage har igen lagt sig og her til morgen var det helt stille og ingen krusninger på det spejlblanke hav.
Som før omtalt er her ikke så mange hellige køer som de foregående år, på stranden har vi endnu ikke se kreaturer, altså hvis vi ser bort fra nogle enkelte strandtyre iført Speedo’s - politiet er ligeledes begyndt at slå ned på drikkeriet på offentlige steder, de tager foto af de unge drikkende indere, og konfronterer herefter dem med dette, og forlanger så 2000 Rupees i bøde - med den korruption vi ved der er, kunne det godt være en god forretning for politimændene?
Bharati har kontaktet os og fortalte at hun ville komme til vores lejlighed kl. 16.00 eller kl. 17.00 - så vi er gået op fra stranden kl. 15.00 - vi ved aldrig hvor længe de bliver når der er besøg, måske går vi ud at spise sammen eller også gør vi ikke, men det plejer at være hyggeligt og vi får os nogle gode snakke.
Da klokken blev 17.30 dukkede Bharati og hendes mand Roshan op, de kom på scooteren og havde gjort ophold hos Domino)s Pizza hvor de havde købt et par pizzaer til at dele med os - vi lærte dem at spise pizza for et par år siden, dengang havde de aldrig smagt det før, nu elsker de det.
Jeg insisterede kraftigt på at betale for pizza’erne, men det lykkedes ikke, Bharati og Roshan ville ikke modtage penge af mig, og jeg måtte respektere at det var deres stolthed at kunne give os dette måltid, vi hyggede os i nogle timer på balkonen og udvekslede billeder fra vores liv i Danmark og deres her i Indien - vi er blevet inviteret til middag hos Bharati’s forældre den 2 februar, så det glæder vi os allerede til.
Den før omtalte togtur til Kanartaka har vi aflyst da transporttiden med bus og tog ville være mere en 8 timer, og det var vi mere eller mindre enige om at det blev for meget på en dag.

20 januar 2020
Endnu en skøn morgen på balkonen, duften af røg fra de små bål der brænder rundt om i kvarteret, nogle brænder affald af, andre varmer vand til the eller vask af tøj o.l. - temperaturen kl. 7.00 var på 21,5 grader og i dag tilbereder Birthe morgenmaden helt alene for en gangs skyld - jeg sidder blot og pikker lidt i min iPad og tænker på hvor tilfældigt det var at vi landede her i Indien første gang for 10 år siden - jeg sad hjemme ved computeren og skulle bestille en rejse til vinteren, vi havde talt meget om en uge på Gran Canaria - men i min søgning dukkede der pludseligt et tilbud op på 14 dage til Goa i Indien, og så til samme pris som 1 uge til Gran Canaria, vi synes det lød spændende og bestilte rejsen - den første inder vi stødte på og talte med var Inacio som i dag er bor hos, vi mødte ligeledes Bharati da vi var på bustur til en anden by, nemlig Mapusa hvor Bharati bor, på hotel Empire hvor vi boede de første 5 gange vi var i Goa kom vi hurtigt i kontakt med Narayan fra Nepal som er ansat på hotellet hvert år fra oktober til april - disse 3 mennesker har virkeligt betydet meget for os, vi kender deres familier og deres venner og vi har fået lov til at deltage i alle de større begivenheder der været mulighed for det, det være sig fødselsdage, konfirmationer, bryllup, begravelser og fejring af politiske og religiøse mærkedage - Inacio er katolik, Bharati og Narayan er begge hinduer, men tilhører ikke samme gren inden for hinduismen, som er verdens 3. største religion med mere end 1 milliard tilhængere.
Vi har udviklet et meget specielt og venskabeligt forhold til disse personer, og selv om der kommer en dag hvor vi ikke længere kan rejse hertil, er vi ikke i tvivl om at kontakten til Inacio, Narayan og Bharati altid vil bestå

21 januar 2020
Vi har for længe siden accepteret at vi aldrig kommer til at forstå hinduismen, så det har vi ladet ligge - vi har derimod været enige om at vi respekterer de mennesker der lever under denne tro - Bharati og hendes familie er så stærke i deres tro, og de fortæller os ting som vi førhen ikke troede forekom i vores tid - eksempelvis havde Bharati’s mor fået konstateret cancer i kæbe og hals, vi besøgte hende da det så værst ud, den stakkels kvinde vejede kun 29 kg. og vi var overbevist om at hende så vi nok aldrig mere - familien gik til templet hver eneste dag og bad for hende - de bad os om at bede til vores gud om helbredelse af deres mor - efter kemobehandling, som de selv måtte betale det meste af, kom moren (Rita) sig og efter et halvt år blev hun erklæret rask ?familien er ikke det mindste i tvivl om at det er hinduguden Ganesh der har helbredt hende - Bharati fortalte om sin far at han havde mødt hinduguden i sine drømme og her havde han fået fortalt at han nu skulle leve resten af sine dage som tjener for Ganesh, han skulle være en såkaldt hellig mand, og han måtte aldrig mere lade sit hår klippe, hun viste os billeder af faren Mr. Mukash som vi har kendt i alle årene hernede som en pæn og flot mand, i dag er der gået omkring halvandet år og han er allerede meget langhåret - vi talte om de forskellige templer de besøgte når de bad - pludselig siger Bharati at vi lige skal se billedet på hendes telefon af det tempel de bad i dengang Birthe gik i uvished om cancer i brystet - her gik vi i en periode daglig hen og bad for Mama, som de kalder Birthe - tro eller ikke tro - vi blev faktisk begge to meget rørte over dette - da min mor for få år siden var syg bad Rita i templet for hende dagligt og de skrev og spurgte meget ind til det - min mor døde godt nok til sidst, men som tak til Rita for hendes omsorg har jeg foræret hende en ravkæde som min mor havde liggende i hendes gemmer - hvert år efter min mors død bærer Rita denne kæde når vi er i Goa, hun har den aldrig på på markedet fordi de andre handlende vil gerne narre den fra hende.
I næste uge kommer Bharati’s svigerforældre på besøg, de bor i den nordligere stat Gujirat - de bliver boende i en måned og skal sove hos Bharati og Roshan i deres lille lejlighed - på grund af deres tro må Bharati’s svigerfar ikke se hendes ansigt så hun svinger sarien for ansigtet når han er i nærheden, hun må ikke sætte sig på de steder svigerfaderen har sat i den tid de bor der - hvorfor ved vi ikke? - der bliver så 2 munde mere der skal mættes og det er Bharati’s lille shop på markedet der er den eneste indtægtskilde - hun fortalte at svigerforældrene bor i en stor slumby og den eneste indtægt de har her er at svigerfaren tilbyder luft til cykler og scootere, han er den heldige ejer af en håndpumpe og tager 2 Rupees pr. hjul han pumper op, det svarer til små 20 øre, så ugelønnen er nok ikke særlig stor.
Bharati’s lillebror Mehul er 17 år og er snart færdig i skolen, han er en flot og charmerende fyr som bliver meget genert når jeg taler med ham om piger og kærester, Bharati fortæller at han da gerne må have pigevenner, men ikke kærester, fordi de hører til Gujirat og den dag han skal giftes skal det være med en pige fra Gujirat, hvis ikke vil han blive udstødt fra familien - Bharati er født og opvokset i Goa og har aldrig haft fast bopæl i Gujirat, men det er her hendes forældre kommer fra???
Der er som sagt mange ting vi ikke forstår og ting vi ikke bryder os om, men vi har jo også indset at det ikke er vores opgave at ændre disse ting, og på den måde de har underkastet sig deres tro, tror jeg ikke på at det bliver ændret meget i vores tid!

22 januar 2020
I går gik morgenturen til skrædderen efter et par skjorter som jeg bestilte i fredags, ellers ingen nuværende planer udover at gå på stranden - vi har vores faste solsenge med parasol og et lille bord stående på stranden, her bliver der redt op til os hver morgen og når personalet fra Domino’s ser os kommer de hurtigt med 2 glas “sweet lemon soda” som efter sigende skulle være godt at starte dagen på? - vi har næsten altid et par bøger med os derned, mellem 12.30 og 13.00 går vi op i strandbaren for at spise frokost, her er et rimeligt stort udvalg mest af indiske retter, de har et godt og eftertragtet køkken og vi har aldrig fået serveret noget vi ikke kunne spise, vi holder mere og mere af krydret mad, i dag fik vi “Dal fry”- det er en lækker rød linsesuppe godt krydret med blandt andet chili, hertil fik vi Roti som er et pandekagelignende brød. Vi skal i dag op til fiskemarkedet fordi vores penge-pusher bor der, vi skal have vekslet lidt kroner om til Rupees - da vi begyndte med at rejse til Goa for 10 år siden var det ikke særlig mange steder vi kunne benytte betalingskort, det har heldigvis ændret sig meget, de fleste spisesteder tager i dag mod Master og Visa-kort - men eksempelvis på stranden og hos Glens Corner bruger man kun kolde kontanter, det samme er selvfølgelig gældende på de forskellige markeder og i busser og taxa.
Vi har talt lidt om at vi måske vil besøge Hippiemarkedet i Anjuna i dag onsdag? det er blevet en årlig tradition for os, selv om det er det samme tingel-tangel de sælger overalt er det alligevel en meget farverig oplevelse at færdes på det store marked hvor også europæiske hippier der har slået sig ned, de har forskellige boder hvor der kan købes chillum’er, vandpiber, lædervarer, tøj - bare lige for en ordens skyld vil jeg lige nævne at det stærkeste vi plejer at indtage i Anjuna er et par glas Cola’er med isterninger i, men den duft der sommetider går forbi vores næser er bestemt ikke altid ren Orlik tobak.
Måske skriver jeg lidt meget om Bharati, men jeg kan altså ikke lade være - hun fortalte jo sidst at hun elskede at høre musik og når hun var alene hjemme dansede hun rundt på bare tæer i den lille lejlighed, hun havde anskaffet sig en BlueTooth højtaler til 200 Rupees (19,50 kr.) den var desværre gået i stykker, Roshan havde skilt den ad , men kunne ikke reparere den, så nu var den sendt til reparation - i dag har jeg købt en ny og noget dyrere model som jeg vil forære hende næste gang vi ses, jeg har prøvet den af og den virker bare rigtig godt - jeg håber den vil bringe lykke!
I dag har vi haft teknikere på besøg, Inacio har bestil kameraovervågning af hans hus og guesthouse, der er monteret 4 kameraer på ydersiden af ejendommen, han har gjort meget ud af at forklare at det handler kun om sikkerhed og især for os - han siger at de aldrig har haft indbrud, men de har dog fået stjålet noget af det der ikke har været bag lås og slå - vi føler os meget trygge ved at bo her, men tager selvfølgelig også selv de forholdsregler man nu engang kan?
Aftensmaden bestod i dag af den mest lækre kingfish med kartoffelmos til og blev indtaget på restaurant “ Fire on ice” - med drikkevarer løb det hele op i en lille hundredekroneseddel - aftenen sluttede som sædvanlig på balkonen!

23 januar 2020
Når vi veksler penge oppe ved fiskemarkedet foregår det oppe på anden sal i en ældre bygning, trappeopgangen er smal og jeg skal dukke hovedet for ikke at få buler, på førstesalen står døren altid åben og lige indenfor sidder der et par syersker ved deres symaskiner, de hilser altid venligt når vi går forbi - når vi kommer ind på det lille vekselkontor sidder der gerne en eller 2 mænd bag en glasrude, de viser os dagens kurs på en lommeregner - første gang man er her skal man medbringe sit pas, det bliver der taget et kopi af, så slipper vi for at medbringe det igen - jeg plejer at ringe til dem inden vi besøger dem, det er for at høre om dagens kurs, og for at høre om de har penge nok til at veksle det vi ønsker, vi har dog kun en enkelt gang været udsat for det modsatte.
I går da vi kom ind i opgangen stødte vi på en venlig dame der gjorde os opmærksom på at trappen kunne være glat da der lå vand på, hun kikkede pludselig på mig og sagde: dig kender jeg da, jeg kender dig fra dine opslag på nettet, og hun roste mine opslag- jeg takkede for de venlige ord og sagde til hende at hun skulle være velkommen - vores lille samtale foregik på engelsk, da vi gik videre sagde Birthe at hun da troede at damen var dansker? Vi er jo mest tilbøjelige til at tale engelsk med de fleste hernede, måske møder vi hende igen så vi kan få det afklaret?
Vi tog en TukTuk til Anjuna og vi havde ikke været længe på markedet inden vi satte os ved et lille bord og bestilte 2 cola’er og 2 samosa’er - pludseligt slog damen fra i går sig ned ved bordet ved siden, hun er dansker og er medlem her på siden - vi fik en snak med hende og hendes datter, hun boede i Goa med hendes mand i 5,5 mdr. om året, de havde for mange år siden købt en bolig hernede, noget som der næsten er umuligt i dag - vi daskede lidt rundt, købte et par småting samt nogle krydderier inden vi satte os ind på den sædvanlige bar og fik en gang Veg. Tali og en flaske vand - da vi havde været i Anjuna i 3 - 4 timer tog vi en TukTuk hjem igen.
Om aftenen gik vi en tur op i hovedgaden i Calangute, vi droppede ind på en tibetaner restaurant hvor vi fik Momo’s og tibetansk nudelsuppe med kylling, det smagte og fyldte godt - afslutningen på dagen gider jeg ikke skrive noget om, men det handler om en balkon!

24 januar 2020
I dag stod vi op kl. 6.00 der var mørkt men meget stille, det eneste vi kunne høre var kragernes skrigen, som jeg fra pålidelig kilde har fået at vide er alliker, rundt om fra palmetræerne hvor de holder til. Mange indere går på stranden og bader ved denne tid og kommer snart tilbage igen, kvinderne i deres våde sarier, mændene også i vådt tøj - de fleste indere bruger ikke badetøj, men bader i det de nu engang har på. Bageren giver nu også lyd i det fjerne, han kommer på cykel med en stor kurv bagpå, og for at gøre opmærksom på sig selv båtter han lystigt i et båthorn der kan høres vidt omkring - hvis vi ser bort fra de 2 første nætter vi var her i år, har vi haft nogle stille og rolige nætter, ingen fest og ballade med musik eller hundeglam, så vi har faktisk sovet rigtig godt på trods af de høje temperaturer, vi bruger ikke vores aircondition, kun møllen i loftet snurrer på laveste niveau.
På tilbageturen fra vores morgengåtur handlede vi lidt ind hos supermarkedet Newton og hurtigt efter vi var kommet hjem til vores lejlighed trak vi i strandtøjet og gik på stranden - ved middagstid kom Inacio og hans besætning, de ville have båden i havet og på fiskeri i dag, jeg hjalp dem med at skubbe skuden ud gennem sandet og ud i vandet, det er 14 dage siden de har været afsted så jeg ønskede dem god tur ud på verdens største arbejdsplads, som jo også har været min dengang jeg ernærede min familie og mig selv med fiskeri fra Hvide Sande på den jyske vestkyst.
Kl. 17.00 kom Fiskerne hjem fra deres togt, det var heller ingen succes denne gang - fangsten kunne være i en spand, der var ikke noget til markedet, kun hvad de selv kunne spise og forære lidt væk af til familie og venner - udgiften til brændstof gjorde dagen til en minusdag, men hvad der sættes til på gyngerne hentes hjem på karussellerne, guesthouset er godt booket op i denne sæson - så jeg tror ikke familien kommer til at lide nogen nød!
Aftenen sluttede af på Lazydays med alt godt fra havet, som bestod af rejer, blæksprutte og redsnapper-fish med salat og kartoffelmos og med den lækreste hvidløgssauce - Mums, og så var der levende musik og dans til!

Billederne er nogle af de skibe som jeg i tidens løb har haft hyre på!

25 januar 2020
Jeg er lidt sentimental her fra morgenstunden, jeg har ikke hjemve, men mine tanker er hos mine børn, svigerbørn og børnebørn! - så dagens klumme omhandler ikke Goa - den er tilegnet min familie

Vi føler os utrolig heldige, Birthe og jeg har en god tilværelse, vi er sunde og raske og total medicinfri, vi har i år været gift i 45 år og er sluppet godt gennem arbejdslivet hvor vi hver især har fået lov til at beskæftige os med det vi kunne lide, vores efterløn og folkepensionist-tilværelse er indtil nu forløbet over al forventning; men vi har også selv gjort en indsats for at få så mange oplevelser ud af livet som det for os er muligt - det første år jeg var folkepensionist besøgte vi eksempelvis 15 forskellige lande, her i blandt fik vi en kæmpe rejseoplevelse til Nepal hvor vi boede tæt sammen med en hindufamilie i 3 uger, vi oplevede Himalayabjergene og mange andre spændende ting da vi rejste rundt i det smukke land.
Vores største ønsker er at vores børn og børnebørn kan se vores glæde ved at gøre vores mål og vores drømme til virklighed, og at det vil smitte af på dem - det betyder ikke at vi synes de skal gøre som os, det betyder at de skal følge deres egne drømme og at de skal turde gribe de oplevelser der er inden for deres rækkevidde, det behøver ikke at være lange rejser til fremmede lande, det kan lige så godt være at stå op en søndag morgen, smøre en madpakke og køre ud i det blå, bare det at bryde dagligdagens trummerum giver vitaminer til sjælen, og det ser heldigvis ud til at de er på rette vej - og så tror vi på at vi har lært vores børn at de skal ikke gøre som andre synes - de må gerne som os, nemlig være fløjtende ligeglade med hvad andre mennesker mener om deres valg og måde at leve livet på, og husk samtidig at respektere andres menneskers valg, samt religion, race og politiske holdninger! - (Hmm? - altså inden for rimelighedens grænser)

Smil til verden - og verden smiler til dig

Med ønsket om en god weekend til alle der læser med her!

Søndag 26 januar 2020
Det er i dag Republikkens dag i Indien, det bliver både fejret i den katolske kirke og privat, vi vil gå op til St.Anthonis chappel i morgen formiddag, her vil vi overvære gudstjenesten som plejer at være ret så festlig med levende musik og sang, efter den kirkelige handling marcherer hele menigheden rundt om kirken og det hele vil blive afsluttet med et gigantisk fyrværkeri som gerne antændes af præsten selv - vi er som sædvanligt blevet inviteret til frokost hos familien Rodrigues, her kommer onkler, tanter, fætre og kusiner også - der plejer at være et overdådigt bord med mange forskellige retter, drikkevarerne er for det meste øl, sodavand, øl og whisky og det indiske svar på Cognac som er Honniebie.
I går gik vi op til lørdagsmarkedet hvor fiskerkonerne lige var ankommet med alt godt fra havet, vi kom forbi en kvinde der pakkede friskfangede rejer ud af en kasse med is - jeg kikkede interesseret på de flotte rejer og hun tilbød at vi kunne købe et kilo for 500 Rupees (små 50 kr.) og så ville hun endda pille dem for os uden yderligere betaling - vi sagde ja tak, da hun var færdig med pilleriet bad jeg hende om at pakke dem ned med is omkring, det gjorde hun og vi gik hjemad med dem - vi købte også lidt chili, hvidløg, løg, lemon, agurk, tomater og noget brød, inden vi var helt hjemme havde vi også købt en flaske hvidvin der skulle på køl - vi gik på stranden, jeg badede, Birthe solede sig og vi fik frokosten hos Domino - i dag søndag har vi ikke tid til at komme på stranden!
Lørdag aften gik vi op på Glens Corner og nød en drink, inden vi gik hjem for at tilberede middagen - det endte ud i ren råhygge og mon ikke at vi bliver nødt til at gentage succes’en igen engang inden vi skal hjem, jeg tror det?

27 januar 2020
I dag stod vi tidligt op og fik en kop kaffe på balkonen efter morgenbadet gik vi op til St. Anthony’s Tea Garden som ligger lige overfor den lille kirke, hvor der i dagens anledning er gjort klar til den store højtidelighed på Republikkens dag - der er sat plaststole op hele vejen rundt om kirken og gjort plads til flere hundrede deltagere, vi har nogle gange deltaget i den kirkelige højtidelighed, men i år har vi valgt at følge den lidt fra sidelinjen, samtidig med kan vi jo så indtage en “Full english breakfast” - så har vi jo ligesom slået 2 fluer med et smæk.
Vi fik et par gode pladser med udsigt til kirken som lå 20 m. væk fra vores bord - kirkens orkester spillede musik fra 15 minutter før højtideligheden begyndte, trommeslageren var en ung mand i sorte bukser, hvid skjorte og mørke seler - han var lige fyldt 8 år - han var et naturtalent der magtede et trommesæt bedre end man kan forestille sig - vi fulgte hele højtideligheden der tog 1,5 timer, der var salmesang og musik, der var nonner der samlede penge ind og gav oblater ud til højre og venstre, i slutningen marcherede hele menigheden rundt om kirken og der blev afsluttet med et gigantisk fyrværkeri.
Vi gik downstairs til lunch hos vores familie, her var der dækket op med stor buffet med blandt andet ris, nudler, salat, svinekød, oksekød, og kylling samt 2 slags desserter a la budding, der var mange familiemedlemmer til spisningen og vi fik os nogle gevaldige snakke med nogle af dem som vi kendte fra de foregående år, da klokken blev 16.00 trak vi os tilbage og satte os op på balkonen og slappede af - det er meget anstrengende at være i et selskab hvor hovedsproget er indisk og vores samtaler selvfølgelig foregår på engelsk, og især når alle taler i munden på hinanden, men vi er alligevel beærede over at være budt med år efter år og vi ser det som en god oplevelse som vi nødig ville have undværet.

 

28 januar 2020
Kakkelakkerne hernede er på størrelse med sumpskildpadder, jeg slog nummer 2 i år ihjel i dag, den sad og gloede på mig henne ved badeværelsesdøren - vi har ingen fluesmækker med på rejsen, men en plastik badesandal fra Adidas kan sagtens bruges - vi er såmænd ikke plaget særlig meget af insekter, i år er der heller ikke mange myg - hundene har været utroligt rolige om natten i lang tid nu, så det første vi hører om morgenen i tiden er en hane fra nabolaget, den synes at natten er omme ved 5-tiden om morgenen, vi ser med jævne mellemrum de små gekkoer (firben) som kan løbe op og ned af mure og vægge, de er ganske ufarlige, så vi lader dem være - det sker at vi kommer forbi en ihjelkørt rotte, de er næsten lige så store som katte, dem lader vi også være.
I dag på vores morgengåtur om i bagindien mødte vi en mand der skulle have en okse ført gennem gaderne og ud på marken hvor den skulle tøjres, den havde allerede et reb omkring halsen som slæbte bagefter dyret, en ung indisk mand ville passere oksen som tydeligvis var en tyr, den så sig pludselig gal på manden og sank hovedet og skrabede i jorden med venstre forben, da den satte i løb mod den stakkels unge mand fik den et gigantisk drag over ryggen med kæp ført af manden der trak oksen, den unge mand skyndte sig forbi - og nu var det vores tur til at passere dyret, manden vinkede til os at vi bare kunne gå forbi, men vi kikkede bare lige på hinanden og blev enige om at vi da skulle den anden vej, så vi drejede af - vi har jo lovet dem derhjemme at passe på hinanden. Lige nu medens jeg sidder på balkonen og skriver dette, er der lige landet 6-7 grønne biædere som er nogle utrolig smukke fugle, og en enkelt kingfisherfugl i træerne overfor hvor vi bor, der sidder ofte en kolibri eller 2 i palmetræet lige ud for balkonen, glenter og ørne svæver majestætisk over os - hver eneste dag vi møder ofte de store smukke påfugle, og i ny og næ ser også et desmerdyr - vi har desværre endnu ikke mødt slanger i år, men vores ophold er også kun omkring halvvejs nu.
I aftes spiste vi på restaurant Tulip, vi fik en rigtig lækker Butter Chikken med Jera-ris og Cheese Garlic Nan samt vand og Kingfisherøl til - vi gik tidligt hjem i aftes og da vi sad på balkonen kl. 21.15 var temperaturen 27,8 grader

29 januar 2020
Som mange før mig har sagt: Indien en gang, og aldrig mere - eller Indien en gang, og du slipper det aldrig - det er her vi er!
Vores rejser til de forskellige asiatiske lande har givet os en anden opfattelse af livet, vi har set hvordan fattige mennesker overlever og hjælper hinanden med at overleve, vi har mødt næstekærlighed ud over alle grænser - vi har set at dem der intet ejer, stadigvæk har glæde og smil og ikke mindst håb i deres ansigter.
De 3 personer vi har knyttet os til lever meget forskelligt - Inacio som vi bor hos, har orden i økonomien og knokler på havet når vejr og fiskeri tillader det, ellers har de en rimelig god indtægt fra deres Guesthouse - Narayan fra Nepal bor og arbejder det halve af året i Goa langt fra sin familie som han må undvære i den tid, han har rimelig god styr på økonomien og har fået bygget sig et stort hus i nærheden af Kathmandu - Bharati og hendes familie ejer næsten intet, de har en scooter og en lille shop på markedet som består af et stykke plastik der ligger på jorden, førhen havde de et par træplader, de er nu blevet stjålet, de bor til leje i en lille lejlighed, hvor der bortset fra 2 plaststole som de har købt til Birthe og mig kan sidde på når vi er på besøg, det er ikke noget vi selv har ønsket, men sådan er det bare - de er selv vant til at sidde og sove på gulvet.
Ingen af disse 3 personer har ønsker eller drømme om store prangende huse fladskærme, iPad, pyntegenstande, mærkevarer som tøj eller smykker - bare vi har et sted at sove, nogle klæder at trække i og at vi kan blive mætte hver dag, så ønsker vi ikke mere - de arbejder virkeligt hårdt på at få tingene til at hænge sammen, min største bekymring er hvordan det vil gå Bharati og hendes familie i fremtiden, de slås ikke kun med økonomien, men også med alvorlige sygdomme samt forventeligt dødsfald af lillesøsteren som efter lægernes vurdering kun har få år tilbage at leve i - Bharati har kun et stort ønske, det er at hun ønsker at alle der kender hende vil tale pænt om hende også når hun ikke er her mere, ellers vil min sjæl aldrig få fred siger hun!
Hvis jeg vandt 1 million eller 2 - så ville jeg give...........? - og til vores børn og børnebørn!
Vi gik til frisøren med Birthe, men da vi kom ind i den lille butik med 2 stole bad frisøren, som har 6 tæer på hver fod, mig sidde på den ene stol og Birthe på den anden, han synes også at jeg trængte til lidt klipning og barbering og fik en makker til at tage sig af mig, vi var færdig samtidig og det kostede sammenlagt 43 kr. - mit skæg blev godt nok lidt kortere end forventet, men pyt, det har aligevel været en lidt skæv dag i dag - fordi da jeg lå i sengen i morges og skulle kikke lidt på telefonen dukkede der en besked op fra en pige der hedder Kum, hun bor i Nepal og vi besøgte hende i 2018 da vi var i landet - hun skrev til mig på grund af et billede på Facebook - Hi Knud, you’re gettin fat ! - Asiatere har deres egen ligefremme måde at sige tingene på, men den ramte mig lidt aligevel, det har kostet lidt at leve som vi har gjort det i det sidste halve års tid, så mon ikke vi skal skifte batterierne ud i badevægten når vi kommer hjem, og så se om vi kan ryste lidt af velfærdsfedtet af igen, jeg tror det!
Tirsdag har vi gået 17,5 km. - 21600 skridt

29 januar 2020
Efter aftale fik vi besøg på stranden af Lise og John som bor på hotel Empire, vi har kendt hinanden alle årene vi er kommet her - de gik med op til en drink på vores balkon, her aftalte vi at vi skulle ud at spise sammen på næste lørdag, førstkommende lørdag har vi en aftale med vore gode venner Betty og Poul, vi skal faktisk begge gange spise på restaurant Amavi -
https://www.amavigoa.com/menu
en restaurant der sagtens kan måle sig med de fineste restauranter i Europa - vi glæder os til begge dage.
I dag er det 3 år siden Inacio’s svigerfar døde, det bliver markeret med en mindegudstjeneste og en march rundt om kirken samt en frokost for familie og venner, vi deltager ikke i højtideligheden i dag, men var på stranden og jeg var i havet som Birthe undgår på grund af de til tider voldsomme bølger der kan forårsage noget strøm, i dag var havet dog meget roligt.
I næste uge har vi en plan om en udflugt ud over det sædvanlinlige, men inden jeg vil fortælle om det skal vi lige have nogle ting til at falde på plads - måske mere om dette senere!
Til aften gik vi en tur til Candolim og handlede lidt ind i Newton dernede, vi tog en TukTuk tilbage til Calangute hvor vi spiste på restaurant Taste Of India, vi fik en pølseret med løgsovs og kartoffelmos til, og det smagte godt!
I dag gik vi kun 11,5 km.

30 januar 2020
Torsdag morgen kl. 6.30 var det hundekoldt på balkonen, temperaturen var faldet til lige omkring de 20 grader, så vi måtte have en trøje på da vi skulle have morgenkaffe, vejrmeldingen siger at vi i løbet af få timer vil nå 31 grader og at der skulle komme en frisk vind fra vest, vi har fravalgt stranden i dag og har besluttet os for at tage til Candolim hvor vi vil indtage frokosten på Cafe Chokolatti - jeg har talt med Bharati et par gange de sidste dage, der er stadig ikke meget salg fra hendes bod, men i går kom der et par danskere forbi og købte lidt, hun talte med dem og fortalte at hun har en “Moar og far, som hun siger, i Danmark - hun sagde at de så meget tvivlende ud, så hun ringede mig op og jeg fik en snak med en dansk kvinde - dette er sket ofte før og jeg bliver da kun lidt glad af disse opkald - vi glæder os til på søndag hvor vi vil tage bussen til Mapusa hvor vi skal besøge Bharatis forældre og søskende samt svigerforældre, her skal vi spise sammen som vi gør hver eneste år, det plejer at blive en god oplevelse, herom senere.
Markedet i Mapusa er et stort lokalt marked som har åbent hver eneste dag, om fredagen er der flest mennesker, hvorfor ved jeg ikke? Men det er gerne her de fleste turister besøger markedet, Birthe og jeg vil helst besøge det en anden ugedag, vi bliver genkendt at mange af de handlende lige så snart vi træder ind på markedspladsen, de ved at vi er gode venner med Bharati og mange gange følger de med os ned til hendes lille shop for at se om hun er på sin plads, hvis ikke ringer de til hende og i løbet af et par minutter plejer hun at dukke op - vi ønsker at hun skal få en god handel denne fredag - hendes forældre er ved at være slidt op og deltager ikke mere i markedet, de har ingen indtægt eller pension overhovedet - i dag går der både efterløn, folkepension, pension og ATP ind på vores kontoer - joh, jeg tror at vi har været heldige med at vi lod os føde i Danmark?
Vi mødtes med Betty og Poul på cafe Chokolatti hvor vi spise frokost sammen, herefter gik Birthe og mig ned til fortet, der ligger ud i havet, det blæste en del så vi gik op i byen igen, her daskede vi rundt i en times tid inden vi igen tog en TukTuk hjem. Til aften gik op til Skobutikken og købte et par Sketzers sko til mig og et par Crooks sandaler til Birthe inden vi gik op på Fire on Ice hvor vi fik Tandori kylling og andet godt - man spiser bare så godt her i Goa og udvalget er meget stort - i dag gik vi 19,5 km.

31 januar 2020
Keep Goa Clean - står der på store plakater rundt om i byen, og der er gjort en rimelig stor indsats for at håndhæve dette, vi ser tydelig forbedringer med håndtering af affald her i byen, der er sat affaldsspande op overalt, og de bliver tømt hver dag når den ildestinkende skraldebil kører rundt og tømmer spandene - det er første år hvor husene i vores lille landsby også har fået affaldsspande udenfor de fleste boliger - der kan spores en lille tendens til at mange indere bruger affaldssystemet og undlader at smide deres affald umotiveret i naturen - Men der er endnu god plads til forbedring - mange butikker og selv på markeder får man ikke udleveret sine varer i plastikposer, men man bruger organisk opløselige poser lavet af et papirmateriale, og ikke mindst så gør de mange gange selv opmærksom på hvorfor de ikke bruger plastikposer - jeg kunne læse på BT at dette er smittet af helt hjem til Danmark hvor man nu tager høje priser for plastikposer - kom nu ind i kampen Danmark - afskaf dem de steder hvor det ikke er nødvendigt! Supermarkeder, butikker og andre steder hvor indkøbsnet, tasker eller papirposer kan udfylde funktionen!
Vi gik en morgentur op i byen og ud på marken inden vi gik på stranden, efter frokost gik vi op til os selv og slappede af med bøger, iPad og kaffetår, vi har bestilt bord til 2 kl. 20.00 hos St. Anthony’s Tea Garden.
Vi spiste kl. 20.30 Birthe fik Ginger-Chikken med ris og nanbrød til - jeg fik et stor portionsanrettet fad med Kongerejer, ris, pommesfrites, grøntsager, salat og en sød hvidløgssauce med masser af hvidløg i, det smagte himmelsk - men med drikkevarer til os begge rendte det også op i en lille hundredekroneseddel!
Vi nåede lige akkurat 10 km. til fods i dag,
Nu er det snart 4,5 år siden jeg brugte alt for meget af min tid på at gå på arbejde - i den tid har vi boet sammenlagt et halvt år i Indien - livet er skønt, og nu går vi i seng - en ny og spændende dag venter i morgen!

1 februar 2020
I dag lørdag er der lokalmarked i Calangute og vi vil gå derop for at finde en stor taske som skal bruges til at opbevare tøj, håndklæder og andet vaskbart tekstiler i, vi har lavet en aftale med Irene om at hun vasker dette når vi rejser hjem, hun vasker det så igen dagen før vi ankommer til næste år, vi har efterhånden samlet en hel del ting og sager som bliver opbevaret hernede, det gælder både potter og pander, tallerkner og bestik, glas, krus og andre ting - det betyder at vi sagtens kan holde en vægt på 23 kg. pr. kuffert som vi må medbringe ved Air India, plus håndbagagen selvfølgelig.
Jeg fik i dag forlænget mit internet med en måned, det kostede 23 kr. for 1,5 GB om dagen og det har været rigeligt, jeg har gerne fået en SMS fra Airtel mellem kl. 20.00 og 23.00 hver aften, at nu havde jeg brugt 50% af dagens data.
På markedet købte vi en stor taske med lynlås, den kostede 10 kr. så vi undlod at prutte om prisen, vi købte ligeledes et piskeris til 4 kr. samt lidt forskelligt brød til kaffen.
Til aften gik vi om og besøgte Betty og Poul på Empires guesthouse, vi fik en drink på balkonen inden vi alle 4 forsatte til restaurant Amavi hvor vi fik en rigtig god middag med dessert til, vi var hjemme ved 11-tiden og i dag har vi gået 14,5 km. - søndag skal vi være sammen med Bharati og hendes familie i Mapusa

Søndag 2 februar 2020
Vi stod op kl. 6.30, fik kaffe og morgenmad på balkonen, i dag blev vi enige om at droppe morgengåturen så vi slappede af og forberedte os på besøget hos familien i Mapusa, vi tager nok en TukTuk dertil omkring kl. 11 - i dag vil jeg give Bharati den Bluetooth højtaler jeg har købt til hende, jeg kommer nok selv til at mangle den da vi har brugt den hver eneste dag siden vi købte den, men Babu som vi købte den af, har jo nok flere han vil sælge? Vi har også nogle pengegaver med fra nogle af jer der har sendt til mig, i vil alle - hver især modtage bevis på at de er afleveret - de falder med garanti på et meget tørt sted og vi er meget taknemmelige over at kunne overrække Bharati pengene, så mange tak herfra.
Vi fik fat i en TukTuk kl. 11 og kørte til Mapusa, det sidste stykke ned til deres bolig gik vi, da vi ankom blev vi budt velkomne med åbne arme, Bharati var ikke kommet endnu, så vi fik en lang snak med hendes far Mukash og hendes bror Mehul - faren knækkede nogle valnødder og nogle mandler til os som vi sad og spiste lidt af allesammen, da resten af familien kom gik brorens kone Mamta i køkkenet og hjælp Rita med madlavningen, der var købt ekstra ind i dag fordi vi kom - vi fik rejer, kylling, fisk, ris, salat , brød og dessert, drikkevarerne var enten vand eller cola - det var virkelig en god middag.
Jeg forærede Bharati en Bluetooth højtaler som straks kom i brug, hun blev heldigvis meget glad for den - vi blev enige om at bruge næste søndag sammen med familien og lige nu har vi en plan, men det kan jo hurtigt ændre sig hernede, så mere om det senere - da vi skulle hjem fulgte Bharati, Roshan, Sarika og Rita os op til hovedvejen, de havde tilbudt os at blive kørt hjem bag på en scooter, men vi takkede pænt nej - da de fandt en TukTuk til os ville de være sikre på at vi kom godt hjem, så Rita krøb ind i tuktuk’en sammen med os og de andre fulgte efter os på scooteren - vi takkede for en god dag, og glæder os allerede til næste søndag.
De penge jeg havde med til hende i dag fra jer der har sendt til mig, gjorde meget stor lykke og jeg har sendt privatbeskeder til jer med billeder af Bharati der modtager pengene - hun er meget taknemmelig, det er jeg også - tak!

3 februar 2020
I aftes gik vi en tur inden vi havnede på Glens Corner hvor vi fik en let middagsret da vi endnu ikke havde fordøjet middagen i Mapusa, vi er faktisk godt trætte selvom det nok er dagen i dag vi har bevæget os mindst, men det trætter meget at “være på” hele tiden når man er sammen med en hindufamilie der skiftevis taler hindi og engelsk, medens vi selv taler dansk og skoleengelsk, det er nok for sent at fortryde at man ikke fulgte bedre med i engelsktimerne i skolen - men okay vi klarer os fint og har ikke noget problem med det!
I aftes var vi allerede hjemme hos os selv kl. 20.45, vi slappede af på balkonen og talte dagens oplevelser igennem, vi føler os utroligt heldige at vi har fået mulighed for at følge disse meget forskellige mennesker vi har mødt her i Goa, og at de har givet os lov til at komme ind i deres liv.
Bharati’s mor Rita arbejdede på stranden for 25 år siden, dengang mødte hun 2 danskere der ligesom Birthe og mig har haft et tæt forhold til familien, skæbnen ville at da vi havde mødt Bharati mødte vi disse 2 danskere som kommer fra Jylland ligesom os, de blev vores gode venner, og vi har haft mange gode stunder sammen her i Goa, de har besøgt Bharati’s mor hver eneste år i 24 år og skulle fejre at det var 25 gang i år - manden har desværre fået en uhelbredelig kræftsygdom og har efter egen -og lægernes skøn ikke længe tilbage - vi har måtte viderebringe denne triste nyhed til Bharati og hendes mor, de har grædt mange tårer over beskeden og har bedt os videregive deres ønsker om en lykkelig afslutning på livet samt at takke dem for at de har kendt dem - vi var med Rita og Bharati i templet hvor de bad for vores venner.
Jeg lavede en lille video hvor Rita og Bharati sagde et sidste farvel til deres danske ven, den er sendt og den er set!

4 februar 2020
I går da vi gik tur med Bharati fortalte hun pludseligt at den bedste dag i hele hendes snart 30 år lange liv, var den dag vi tog dem med på en heldagsudflugt til et af Indiens største vandfald - aldrig har jeg været på et smukkere sted og aldrig har jeg oplevet så meget godt på en dag før, jeg vil gemme minderne i mit hjerte resten af mit liv, sagde hun - det er 4 år siden lige nu, vi håber at vi kan give dem endnu en god oplevelse på søndag.
Vi var på stranden hele formiddagen, jeg købte mig en ny Bluetooth højtaler af Babu magen til den jeg forærede Bharati, så nu kan vi igen høre lidt musik og nyheder når vi sidder hjemme på balkonen.
Vi gik hjem kl. 15 og lavede ingenting indtil kl. 19.30 hvor vi gik ud for at spise, i aften blev det på Tony’s place som viste sig at være et ret godt valg, her vil vi komme igen - vi var tidligere på Glen’s Corner, og selv om vi har kendt Glen nu i 10 år har han sin egen måde at stave mit navn på - Knord står der gerne skrevet på regningen, men okay jeg ved jo hvad han mener?

5 februar 2020
Vi har nu været i Calangute omkring en måneds tid, så hverdagene begynder at ligne hinanden på mange måder - vi står op mellem kl. 6 og 7 hver morgen, laver morgenmaden sammen, nyder 1 times tid på balkonen inden vi går i bad, herefter går vi gerne en tur på mellem 5 og 10 km. - så går vi på stranden hvor vi også indtager vores frokost - til aften udvælger vi hver dag nye spisesteder osv. osv. - Så nu trænger vi faktisk til ferie, vi har bestil en taxa til at hente os kl. 7.00 for at køre os til det sydlige Goa, nærmere betegnet til Palolem - det tager et par gode timer i bil, her vil vi se om vi kan finde en hytte på stranden som vi kan leje for et par overnatninger - vi har før været i Palolem som for os er et af de smukkeste steder vi har været, det er en ren Bounty strand med svajende palmer og der en helt speciel atmosfære som vi holder meget af, det er også herfra at coverbilledet til Vinterparadiset er taget! - det er lidt mærkeligt at tænke på at der nu kun er 14 dage til vi er på vej hjemad igen - vi nyder simpelthen hver eneste time vi er her!

5 februar 2020
Vi stod tidligt op og blev som aftalt hentet kl. 7.00 det tog 2,5 time at køre til Palolem, da vi ankom viste det sig at alle hytterne var lejet ud, men vi fandt dog hurtigt et sted hvor de lejede telte ud, og hvad pokker? Man er vel campist? Vi flyttede ind i et kæmpestort telt med en enorm stor dobbeltseng, aircondition, aflåseligt pengeskab, terrasse og kæmpestort badeværelse med toilet, jeg anslår at hele redeligheden er omkring 60-70 m2, vi har 50 m. Til havet, på stedet er der en fin restaurant - vi gik hurtigt en tur på en eksotiske strand, inden vi fandt 2 solsenge som vi lagde beslag på i den tid vi skal være her - vi bliver afhentet af taxachaufføren igen på fredag - nu er der bare dømt afslapning

6 februar 2020
I går havde vi en pragtfuld dag, vi nød stranden og gik en tur i omegnen, der er masse af små butikker der sælger alt, lige fra badesandaler til selskabskjoler, vi manglede ikke noget af dette og gik såmænd bare og osede lidt inden vi satte os på restauranten ved vores teltplads, her har vi den bedste udsigt man overhovedet kan forestille sig - i aftes spiste vi på en italiensk restaurant vi kendte fra sidst vi var her, vi fik et par lækre pizzaer - i aften vil vi spise på stranden hvor borde bliver sat op i vandkanten og maden bliver tilberedt på stedet - teltet vi bor i fungerer rigtig godt, vi kan køle det ned med aircondition inden vi går til ro, vi kan få et ordentligt bad, der er en dejlig terrasse med myggenet for - vi har det bare så godt

7 februar 2020
Så er campingferien i Palolem ved at være slut, det har været 3 gode dage med masser af oplevelser - så vi slapper måske nok lige lidt af i dag!
I aftes spiste vi på stranden, fiskerne var lige kommet ind med deres fisk og vi kunne selv udpege den fisk vi ville spise, vi valgte en kingfish som blev grillet til os, hertil fik vi salat og bagte kartofler, vi flottede os med en flaske hvidvin - mens vi sad og ventede på maden steg vandet og pludselig fik vi våde fødder, tjeneren kom og tilbød os en anden plads lidt længere fra havet,det takkede vi ja til - det meste af personalet på stedet var mennesker fra Nepal, der gik ikke længe inden jeg var på Facebook med en af slagsen - vi havde en meget hyggelig og oplevelsesrig dag i Palolem i går, i dag har vi ingen yderligere planer, men lørdag skal vi mødes med et par venner, Lise og John, som vi skal spise frokost med på restaurant Amavi - søndag skal vi på udflugt med Hindufamilien fra Mapusa!

8 februar 2020
I går slappede af, vi tog endda en middagssøvn og iPad’en lå stille og ubrugt på bordet i meget længe, så jeg fik helt ærligt ikke skrevet noget som helst til i dag - det var lige ved at jeg synes at jeg måske skulle skrive undskyld til jer, men så kom jeg i tanke om at det jo er mig selv der bestemmer hvad der skal skrives - alt hvad der er skrevet her på siden er skrevet ud fra hvad og hvordan jeg har oplevet de forskellige oplevelser, og skulle der være et eller andet der ikke stemmer overens med andres opfattelse af hvad jeg skriver om Goa, så skal i bare vide at mine skriverier er skrevet ud fra min opfattelse og jeg har forsøgt at være så ærlig som det er muligt, nogle gange med et mindre pift af humor - i får lige lidt blandede billeder fra Palolem
God weekend

9 februar 2020
Lørdag morgen gik vi på det lokale marked, vi manglede lidt brød og forskellige ting - vi kom også forbi slagteren, her havde vi så ikke lige lyst til at handle!
På vejen hjem passerede vi en af nabogrundene hvor de startede et byggeri op da vi ankom, de arbejder næsten i døgndrift og i dag skulle der støbes så der var kaldt flere folk ind - jeg tror at Arbejdstilsynet i Goa holder fri om lørdagen, der var i hvert fald ingen der brugte hjelme, sikkerhedsfodtøj, handsker, støvmasker, stilladser, sikkerhedsliner eller lignende, og den slags løfte/bære teknik som jeg selv underviste i dengang jeg var arbejdsmiljøleder ved Esbjerg Kommune blev i hvert fald ikke brugt her!
Til frokost i går havde vi en aftale med Lise og John, vi skulle spise sammen på restaurant Amavi, vi hyggede os sammen med noget god mad her i omkring 3 timer inden vi gik sammen til Newton for at handle lidt ind -
I aftes gik vi op på Tony’s Place for at spise, på vejen hjem kom vi forbi spruthandleren hvor tog en flaske Barcardi Rom 70 cl. under armen det sidste stykke inden vi var hjemme, den kostede 26 kr.
Bharati har kontaktet os vedrørende udflugten i dag, hun har bestilt en bil og vi kører afsted kl. 8.00 eller deromkring her til morgen - jeg glæder mig helt vildt!

10 februar 2020
Vi havde en aftale med hindufamilien fra Mapusa, vi skulle mødes præcis kl. 8.00 ved St. Anthony’s Chappel, vi har ca. 10 minutters gang dertil - efter tidligere års erfaring gik vi hjemmefra kl. 8.20 og kom alligevel til at vente indtil kl. 8.45 inden Bharati og familien kom i en stor flot taxa, det var en Suzuki med 3 rækker sæder og en utrolig flink taxachauffør - i bilen var der foruden Birthe og mig - Bharati og hendes mand Roshan, sønnen Sojul - hendes lillesøster Sarika, lillebroderen Mehul og hendes mor Rita samt selvfølgelig taxachaufføren, så vi var 9 personer på tur!
Vi kørte en smuk tur østpå med kurs mod Bondla nationalpark, vi kørte i bjergene og langt ind i junglen hvor vi så en masse aber, taxachaufføren fortalte at havde set en leopard på vejen forrige gang han var her, der skulle også findes vilde tigre i området, samt en masse slanger - vi gjorde holdt ved en Zoologisk have hvor vi gik rundt i et par gode timer, vi havde lidt kiks og juice med så vi fandt et par bænke vi kunne sidde på, men Rita bredte straks et tæppe ud på jorden og der satte kvinderne sig - på nær Birthe.
Vi hyggede os og havde en rigtig god oplevelse sammen, da vi gik derfra løb Bharati’s lillesøster lidt i forvejen, hun løb ud ved siden af stien og pludseligt gav hun et højt hvin fra sig - vi skyndte os hen til hende og så at hun nær havde trådt på en giftslange der hurtigt forsvandt ind mellem nogle store sten, Birthe blev lidt utryg ved situationen så hun gik hurtigt videre medens vi andre forgæves forsøgte at få et billede af slangen.
Vi kørte videre til en Spicegarden hvor vi fik en rundvisning, efter rundvisningen fik vi hældt en sjat koldt vand ned af ryggen, hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det er en tradition i disse krydderihaver - herefter var der stor frokostbuffet med ris, kylling, fisk og alt muligt andet indisk mad - vi spiste til vi ikke kunne synke mere og så drak vi alle cola til! - vi kom forbi et vandløb og pludseligt siger Roshan, kom her hen og se der er en slange nede i vandløbet, og ganske rigtigt, der sad en slange med hovedet ovenvande, vi synes alle, på nær Birthe, at det var et smukt syn.
Da vi kørte hjemad igen faldt de fleste af hinduerne i søvn i bilen, kun Bharati, Birthe og mig var vågne - da vi sidst på dagen blev sat af taxaen hjemme i Calangute havde vi siddet 3 timer i bilen, betalt entre i Zoo og i Spicegarden fået frokost med drikkevarer til alle 9 personer - hele udflugten løb sammenlagt op i 580 kr. - men det var jo også Bharati der havde forhandlet priserne for os!
Vi havde en kanongod dag sammen, og at se glæden i familiens øjne var det hele værd - Bharati og Roshan lovede at komme på besøg hos os i næste uge, for at sige farvel og tak for denne gang, de vil tage et par Pizza’er med vi kan dele sammen på vores balkon.

11 februar 2020
I den tid vi har været her i år har fiskeriet været meget ringe, Inacio fortæller at han aldrig før har oplevet så ringe fangster, det gælder også de andre både langs stranden - Inacio har 2 både og det har indtil nu kun været den mindste der har været i brug, her er de 4 mand ombord på den store er der 6 mand ombord - på den lille båd er der ikke plads til at have en ekstra mand med, så jeg har desværre måtte blive på land i år - de foregående 2 år har jeg været med og deltaget i fiskeriet på de lange togter hvor vi har sejlet så langt ud at vi ikke kunne se land, men okay, jeg er glad for at jeg har oplevet dette.
I dag vil vi gå på stranden, det er næsten vindstille og temperaturen vil snart komme op over de 30 grader, Birthe smører sig ind i solcreme hver eneste dag, noget jeg kun bruger de første 2-3 dage vi er her, jeg når sjældent at blive rød og jeg har lagt mærke til at inderne bruger heller ikke nogen form for solcreme - om aftenen bruger vi myggespray eller -creme Odomos hedder det, det kan ikke købes i Danmark da det indeholder noget der virker!
I går fortalte taxachaufføren om slangebid, han fortalte blandt andet at hvis vi skulle være så uheldige at blive bidt af en kongekobra som der lever i området skulle vi helst være under behandling inden for 5 minutter, det første vi skulle gøre var at binde noget stramt over stedet hvor bidet var, herefter kunne man med fordel skære hul i blodåren ved siden af bidet - jeg spurgte til at hvis nu man sugede giften ud fra bidet som man har set på film - han svarede at så ville ham der sugede få giften i munden og det var endnu farligere og man ville højst sandsynlig dø af det? - han fortalte at mange tusinde mennesker og hunde dør af slangebid hver eneste år, men han mente at det ikke var så mange i Goa - vi har endnu ikke hørt om nogen turister der er blevet bidt, men selvfølgelig er vi opmærksomme på faren der lurer derude! - der var jo også vildtlevende leoparder og tigre i området hvor vi gik rundt, vi mødte desværre ingen, men så en masse aber! - på vejene i nationalparken stod der skilte at her skulle man køre forsigtig da de vilde dyr havde førsteret til at færdes her.
I går da vi var i Bondla Zoo gik jeg og talte med Bharati, jeg roste hendes engelske tale da hun sagde til mig at hun også magtede at tale russisk - nå ja, du kan vel sige: goddag, farvel og på gensyn, eller noget i den retning? Nej jeg kan tale sproget flydende, nu skal du bare se, der går 2 russere foran os, jeg vil gå hen og tale med dem, bare kom med mig - vi gik op på siden af russerne og Bharati begyndte at tale - de stoppede meget overraskede op og kikkede på Bharati som forsatte, de smilede venligt og en samtale var i gang - hun oversatte for mig ind imellem, samtalen stod vel på i omkring 10 minutter og man kunne virkelig se glæden i russernes ansigter over at en sariklædt hindu talte deres sprog, de takkede og så måbende ud da vi gik videre! - Bharati fortalte at der kommer mange russere på markedet og hun har lært sproget ved at lytte til dem når de var ved hendes bod, hun sagde også at hun var en af de eneste indere i Mapusa der kunne tale russisk, så hun havde jo større chancer for at lave en handel med dem når hun kune tale med dem! - også på dette punkt ser jeg hende som et sjældent naturtalent!
I aftes tog vi en TukTuk til Candolim hvor vi spiste på en italiensk restaurant der hedder Tuscani, det var rigtig godt og helt sikkert et sted vi vil vende tilbage til - nu er der kun 1 uge tilbage inden vores ophold her i Vinterparadiset slutter i denne omgang, men vi vil gøre vores til at vi vender tilbage igen til næste vinter!

Siden 2013 har vi sendt 200 kr. hver måned til Bharati, hun har været meget taknemmelig over denne hjælp, det har blandt andet givet dem mulighed for at købe en scooter, en vaskemaskine og været en hjælp til det hårde liv de lever - jeg har fortalt hende at vi nu er på pension og at må spare på vores penge for at have råd til at forsætte med rejserne til Indien - i dag sagde hun til mig at de havde haft familieråd derhjemme og var blevet enige om at bede os om at stoppe med at sende penge! De vil hellere have at vi kunne bevare venskabet uden at der skulle herske nogen tvivl om at det var det økonomiske der bandt os sammen? De sagde at de også satte en ære i at klare sig selv med de midler de havde til rådighed - vi var lamslåede! Men Bharati insisterede, hun sagde at det ville være ok hvis jeg sendte en hilsen til hendes fødselsdag, men jeg skulle ikke føle mig forpligtet til det - jeg har den dybeste respekt for hendes ønske og vil selvfølgelig efterkomme det - og håber på at vi forsat kan få lov til at give dem nogle gode oplevelser når vi er sammen, og måske købe lidt ekstra ind ved hende når vi er her? - jeg kalder det for vaskeægte venskab

12 februar 2020
En af ideerne med Facebook-gruppen her er at jeg holder meget af at skrive, engang havde jeg en ide om at skrive en bog om mine oplevelser, blandt andet her i Indien - jeg har så måtte erkende at det arbejde der ligger i dette kan jeg ikke overskue! Jeg holder mig derfor til at skrive disse daglige klummer når vi er i Indien, jeg har set en stor interesse hos mange af jer der følger siden, både folk jeg kender og folk som jeg ikke kender - Vinterparadiset og min hjemmeside har givet os nye bekendtskaber, jeg har fået rigtig mange private beskeder, telefonopringninger og besøg - nogle har søgt gode råd andre er kommet med gode råd, og her i Goa har vi efterhånden oparbejdet et godt netværk som er til stor glæde for os.
Der er nu langt mere end 150 opslag på Vinterparadiset og et hav af billeder, gruppen har eksisteret i godt 3 år nu og vi hygger os meget med at se tilbage når vi sidder hjemme i lille Danmark, det er jo en slags dagbog der er skrevet her - lige nu er der 57 medlemmer og alle opslagene bliver flittigt og hurtigt læst af de fleste medlemmer inden der er gået længe, omkring 45-47 personer læser dagligt indlæggene - måske nogle ikke forstår at jeg lægger vores private oplevelser ud på nettet, måske nogle ryster lidt på hovedet af det? Men et er sikkert, jeg hygger mig gevaldigt med at gøre det - og vores liv har aldrig været nogen hemmelighed, for hvis det havde været det havde Vinterparadiset slet ikke eksisteret! - men selvfølgelig er der også meget der ikke bliver lagt op!
Jeg har i mange år skrevet om mine oplevelser, ikke kun om Goa, men i det hele taget om hvad jeg synes er værd at huske - derhjemme står en mappe med, indtil videre, mere end 180 udprintede A4 ark - den hedder “Her er mit liv” - jeg håber at mine børn og børnebørn vil kikke lidt i den engang jeg ikke er her mere, og se hvor stor glæde vi har haft med at jagte de oplevelser der ligger lidt ud over det sædvanlige.
I dag fik vi en af vores indiske venner til at køre os til færgen der sejler til hovedstaden i Goa, nemlig Panjim - det var Francis som vi har kendt de sidste 3 år, jeg har været med ham ude at fiske i floden forrige år og vi har besøgt ham privat - Birthe fik købt lidt tingel- tangel til at sætte i ørerne, hun fik også købt en ny trolley som skal bruges til håndbagage, jeg købte mig et par nye sandaler - vi var inde på en rigtig gammeldags inder-restaurant hvor 5 tjenere sørgede ekstra godt os, da vi var de eneste gæster, men det var nu en god oplevelse! Færgerne er et kapitel for sig selv, og er man i Goa skylder man næsten sig selv at tage en færge til Panjim, det er gratis og de sejler i pendulfart, det tager kun omkring 5 minutter at komme over floden og på -og afstigningen er altid et stort kaos - folk vil både af og på samtidig, altid er der masser af motorcykler, scootere og fodgængere i et mylder - vi er altid med over mindst en gang hvert år - byen er en stor beskidt en af slagsen, med en trafik der får en til at tro at det er en umulighed at komme over på den anden side af gaden, men der findes også pæne butikker og restauranter - vi kommer både her og der!

13 februar 2020
Sidder her på balkonen med udsigt over Det arabiske Hav, klokken er 6.30 om morgenen, temperaturen er 22,5 grader - kaffekruset er inden for rækkevidde, og jeg har det bare så afslappet og veltilpas, vores ophold her i Goa 2020 har igen været en succes som har ført mange gode oplevelser med sig - venskaberne hernede er blevet plejet og udvidet og vores lokalkendskab er blevet styrket - vi bliver da vist nød til at finde et par billetter igen til næste år?
Onsdagens plan er en gåtur efter morgenkaffen og derefter er det stranden der kalder, hvad der eller skal ske ved vi kke endnu.
Det var endnu en meeeget varm og vindstille dag, efter badning i havet lå vi og solede os mens vi skiftevis læste og slumrede - vi købte en frisk ananas hos en af hindukvinderne på stranden og vi spiste en let frokost hos Domino - jeg er såmænd allerede igang med at surfe efter billetter til næste vinters ophold.
Til aften gik vi først til Glens Corner, ikke for at spise eller drikke, men for at booke et bord til 6 personer til lørdag aften hvor vi har inviteret Inacio, Irene, Iezena og Illiona til årets traditionelle middag - vi gik om på George’s Place som er en lille have langt fra trafikstøj og larm, da vi var hjemme igen var klokken 22.00 og temperaturen var faldet til 27,8 grader, så møllen i loftet får nok lov at køre på trin 2 hele natten.

14 februar 2020
Bharati og Roshan kommer på besøg hos os i aften, de kører forbi Domino’s Pizza og taget et par Margaritha-pizza’er med til os, vi sørger for drikkevarerne, som er vand, cola og juice - Bharati har aldrig smagt alkohol og har besluttet sig for at det kommer hun heller aldrig til, Roshan har drukket alkoholiske drikke førhen, men det er næsten 20 år siden nu - Bharati’s far har haft hang til større mængder alkohol end godt var; men har ikke rørt en dråbe nu i mere end 12 år - Birthe og jeg kan godt lide at få en drink før maden når vi er her i Goa, men i år har vi valgt at begrænse dette en hel del, så i de 6 uger vi har været her er der kun blevet købt en enkelt flaske gin og 24 øl, gin’en er næsten drukket nu og der er stadig 6 øl tilbage - når vi spiser ude ryger der næsten hver dag en øl til mig med på regningen og en enkelt gang har vi delt en flaske vin - men vi hygger os lige godt om det er med eller uden alkohol, og det er altså ikke for at være hellige, det er kun fordi vi gør som vi har lyst til! - da vi boede i Nepal i 3 uger hos Narayan og hans familie som er hinduer blev der kun drukket vand og limonade samt colaer, Narayan tilbød mig at købe øl til mig, men jeg takkede pænt nej, og drak det samme som de andre, det ville virke forkert på mig at gøre andet - når vi er sammen med katolikken Inacio drikker jeg gerne en øl eller 2 sammen med ham - hans begrænsning har altid været 2 øl fordi han gerne vil være klar til at kunne køre bil eller scooter - gid det havde været sådan med alle indere, der kører desværre mange berusede personer rundt i trafikken hernede, så helt ufarligt er her ikke!
Vi regnede med at Bharati og Roshan ville komme med pizza omkring kl. 20.00 eller senere, så vi gik en tur sidst på eftermiddagen, det var ulideligt varmt og vi gik ind et køligt sted og fik en kop iskaffe - klokken var 17.20, pludseligt kom der en besked på min telefon, der stod blot: Hi Papa, we come with pizza 20 minutes from now - vi fik travlt og næsten løb hjem, vi kom samtidig med Bharati og Roshan og satte os straks ud på balkonen for at spise, vi hyggede os i nogle timer og fik sagt farvel til hinanden - Bharati havde et stort flot sengetæppe med til os som gave og vi gav hende en Pandora halskæde som hun stolt tog på med det samme - Birthe har i dag haft lidt smerter i lænden, det opdagede de straks og Roshan fortalte at han kendte en medicinmand der selv lavede noget speciel olie til at massere sådan nogle dårligdomme væk med - det ville han komme med til Birthe i morgen!

15 februar 2020

Vi er morgenmennesker og er næsten altid ude af sengen kl. 6.30 hver morgen, vi sidder gerne ude på balkonen i mens lyset får magt og Indien stille vågner - vi følger hindukvinderne der med deres utroligt flotte holdninger bærer vandkrukker og andet på hovederne, vi ser de dvaske køer gå rundt for at lede efter en skraldespand eller andet affald de kan gnaske i, vi hører hundene glamme når nogen kommer forbi - og hver eneste morgen hører vi bagerens båthorn, han kommer på sin cykel og gør opmærksom på sig selv med et par høje båt - vi laver selv vores morgenmad som oftest består af et par stykker brød fra bageren eller toastbrød samt en hjemmelavet omelet - vi kan sagtens få et par timer til at gå med bare at sidde og følge med i hvad der rører sig lige uden for vores dør, vi bor jo også i det vaskeægte Indien - ingen hoteller lige om hjørnet, ingen turister som naboer, kun indere - når skolebussen kommer råber pigerne i deres blå skoleuniformer Goodmorning og vinker til os, måske får vi lige en lille snak med Inacio eller Irene, vi hilser altid på Inacio's forældre Miguel og Clara, dog kun med håndtegn da de ikke taler engelsk - genboen er en familie på 6 der bor i en lille hytte der er konstrueret af bambuspæle, palmegrene og plastik, de har ikke vand og elektricitet indlagt og hver morgen bliver der tændt op på bålpladsen så de kan varme vand og lave mad, vandet henter de i en nærliggende brønd.
Vi går næsten hver dag en tur om morgenen enten på stranden eller oppe i byen, det summer af liv når butikkerne er ved at lukke op, cafeerne åbner tidligt og trafikken bliver hurtigt tættere og tættere, der lyder en dytten og båtten fra biler, busser, scootere, motorcykler - uden for de mange små hytter brænder man gerne affald af hver morgen så der er en duft af røg samt krydderier, affald, røgelsespinde og andet - det dufter af Indien - luften er tør og det røde jord vi bevæger os på sætter sig nogle gange til en tør hals, måske er det en af grundende til at inderne spytter til højre og venstre, den anden grund er tygning af pan, som er tobak der er pakket ind i bethelblade og derefter tygges, det giver en rød farve som spyttes ud til højre og venstre? nogle gange møder vi en overkørt rotte på størrelse med en kat, andre gange - hvis vi er heldige ser vi en levende en af slagsen. Vi besøger gerne lørdagsmarkedet i Calangute, hvor der er et mylder af mennesker, her kan købes grønt, fisk, kød, levende høns og kyllinger, tøj, krukker og alt muligt andet, vi køber ofte jordbær, vindruer, melon o.l.
Det er næsten blevet en tradition at købe nye briller i Goa - og her kan de billigste brille udbydere i Danmark godt pakke sammen - jeg har købt briller med Seis glas og glidende overgang inklusiv stel til 460 kr. - dog plus udgift til synstest på et nærliggende hospital - 20 kr. at betale.
Vi får syet tøj hos "vores skrædder" - skjorter til omkring en god hundredekroneseddel osv. ellers køber vi gerne lidt souvenir med hjem til børnebørn og andre - vi spiser på restaurant 2 gange dagligt, når vi ikke spiser sammen med Inacio eller Bharati's familier - frokosten tager vi for det meste hos Domino's schack på stranden, her kan vi få sandwich, pommes frites, suppe, risretter, forårsruller, English Breakfast, fisk o.l. hertil drikker jeg gerne en indisk øl "Kingfisher” eller cola og vand - på stranden har vi 2 solsenge som tilhører os i den tid vi er i Goa, på stranden sørger de for at vores håndklæder ligger på pladsen hver eneste dag - strandene er rene, der findes næsten ingen sten, muslingeskaller, krabber, tang, søpindsvin, brandmænd eller andet snavs og havet er altid indbydende med høje vandtemperaturer på omkring 28 grader - bølgerne fra det indiske ocean kan godt være lidt voldsomme når de slår ind i brændingen, nogle gange et par meter høje - jeg elsker at kaste mig ud i dem - Birthe er mere forsigtig og nøjedes med at soppe lidt rundt i vandkanten. Vores solsenge står midt mellem de lokale fiskeres både, de sejler gerne ud tidligt om morgenen og kommer hjem om formiddagen med deres fangst - bådene bliver trukket i havet med håndkraft, omkring 10-15 mand trækker, skubber og hiver i bådene når de skal op eller ud, når de kommer hjem står familierne på stranden og hjælper til med at rede garnene op pille fisk af nettene og i det hele taget gøre klar til næste dag - fiskene bliver taget med hjem og er der nok bliver de solgt på fiskemarkedet i Mapusa - der er ca. 4-6 mand på en fiskerbåd, alt afhængig af størrelsen, jeg har selv deltaget i havfiskeriet på Inacio’s båd nogle få gange indenfor de sidste år! - om få dage er årets ophold slut for denne gang som var 10. gang vi besøgte Indien - god weekend!

16 februar 2020
I dag stod vi op til sædvanlig tid, efter morgenmaden gik vi til Baga River, vi gik derud langs stranden og hjem igen oppe i baglandet, det er en tur på lige knap 10 km. - på vejen hjem spottede jeg et par danskere som vi aldrig havde været sammen med før, men vi har haft kontakt til hinanden gennem Facebook, jeg råbte dem an og vi fik en god snak sammen og blev enige om at holde kontakten vedlige på Facebook , da vi kom hjem gik vi på stranden - her blev jeg ringet op fra vores taxachauffør der lige ville høre om hvornår han skulle hente os på mandag når vi skal køres til lufthavnen - jeg har i dag selv ringet til en fyr i Delhi der hedder Rabul, vi talte med ham i Delhi lufthavn da vi fløj herned, han har lovet os at reservere et soverum til os i Delhi lufthavn hvor vi får 10 timer og 20 minutters ventetid - mere om det i morgen!
I aften skal vi spise hos Glens Corner, vi har jo inviteret familien Rodrigues til afskedsmiddag, vi mødes hos Glen kl. 20.00 eller deromkring?
I skrivende stund ligger vi på vores solseng ca. 4 m. fra havet, jeg har lige været ude at svømme en tur i det lækre blå og lune hav - vi har fået set det vi ville og oplevet mere end vi kunne ønske, vi er meget enige om at vende tilbage til denne skønne plet på vores planet, hvor alt endnu ikke er blevet finpoleret af den såkaldte civilisation, det gælder både naturen -og den for mange primitive levemåde hvor det vigtigste er at spise sig mæt, have tøj at tage på og et sted at sove! Det er helt sikkert gået op for os at livet her og livet i Danmark ikke skal sammenlignes, det skal blot accepteres at der er en verden til forskel, vi er glade for at have haft chancen for at opleve livet sammen med vores venner både her og i Nepal - og vi er meget lykkelige over at vi har været så heldige at blive født i Danmark hvor mad, tøj og en seng er ting vi tager for givet - jeg synes også at vi er blevet bedre til at sætte pris på visse ting, der førhen bare var en selvfølgelighed - vores dagligdags tankegang er blevet ændret en hel del og vi sender mange positive tanker hertil året igennem - nå, nu lyder det da vist til at jeg skal til at stoppe skriveriet for en tid, Birthe mener at vi skal gå hjem og ha’ noget kaffe!
Vi havde en hyggelig middag sammen med familien, der blev spist steaks, kylling, ris, brød, æblekage og is, klokken var næsten 11 da vi gik hjem - vi sank sammen i et par lænestole på balkonen og nød resten af aftenen her.

Efter en svømmetur i havet lod jeg Birthe blive liggende på solsengen medens jeg selv gik på damebesøg længere henne af stranden, mit mål med min gåtur var en pige der arbejder på Simon’s Shack nedenfor hotel Empire hvor vi boede de første 5 år vi var i Goa - Anita, som pigen fra Karnataka for nemheds skyld bliver kaldt, kunne straks genkende mig, jeg har talt med hende hver eneste år de sidste 10 år, og for 6 år siden var vi inviteret med hende og hendes mand hjem i deres lille slumbolig, som nærmest kunne betegnes som en hule, her tilberedte Anita en middag til os over åben ild, vi sad på gulvet i den lille hule på ca. 10 m2 og spiste af bliktallerkener, og vi spiste med fingrene da der ikke var andre muligheder, her var hverken rindende vand eller toilet, det blev en uforglemmelig oplevelse - jeg talte lidt med Anita og jeg stak hende en 500 Rupees-seddel som jeg ved vil falde et tørt og trængende sted, jeg fik et stort knus og et meget bredt smil som kvittering.

17 februar 2020 - nu har vi haft bare tæer i 6 uger!

De rige føler sig ikke altid lykkelige… Men de lykkelige føler sig altid rige

Når man har det godt og er sammen med gode venner flyver tiden hurtigt afsted, men de gode oplevelser bliver heldigvis lagret som uforglemmelige minder som vi kan trække frem når vi ønsker det- i dag skal vi til at pakke vores lejlighed ned i bokse, tasker, kufferter og trolleyer - 2 store plastbokse med køkkenting, ledninger og diverse andre ting samt en stor taske med lynlås som indeholder tøj, lagener, håndklæder og lignende - disse ting bliver opbevaret hernede indtil vi dukker op igen, tøjet bliver vasket dagen inden vi ankommer - resten skal med hjem i 2 kufferter og 2 trolleyer - vi skal flyve fra Goa til Delhi mandag aften - i Delhi skal vi vente i 10 timer og 20 minutter på flyet til Kastrup.
På turen herned havde vi et ophold i Delhi på 3 timer, her så vi noget der hedder “ Sleeping Pods” som er nogle små soverum man kan leje i et antal timer, vi talte med en fyr der hedder Rabul som arbejdede på stedet, han gav os sit private telefonnummer og bad os ringe et par dage før vi kom, så ville han reservere et af de dobbelte soverum til os, og selvfølgelig til en “Special Price” - jeg ringede til ham i går og bookede et dobbeltrum, han kunne sagtens huske mig fra den 7 januar da vi talte sammen, så det ender jo nok med at jeg kommer på Facebook med ham også? - den mest trælse tur på vejen hjem har altid været togturen fra Kastrup til Esbjerg, men hvis alt falder i hak kan vi stige ombord på toget i Lufthavnen og uden yderligere skift blive kørt direkte til Esbjerg, vi har en orangebillet liggende til turen - Men det er kun hvis flyvetiderne bliver overholdt og Air India er måske ikke lige det selskab der er bedst til dette - vi får se, ferien er jo først slut når vi er helt hjemme - tirsdag eller onsdag?
Til aften gik vi en tur til frisøren og derefter var vi omme i Holyday-street hvor vi spiste på Roma, vi fik også købt de sidste souvenirs som vi skal have med hjem til børnebørnene! - lige om lidt går vi til ro, og for første gang i de 6 uger vi har været her har vi tændt for airconditionen, temperaturerne hernede er for opadgående og er nu oppe på et punkt hvor vi begynder at længtes efter de nordiske himmelstrøg - om 24 timer begynder hjemrejsen - godnat!

I dag vandt jeg 300 kr. i Klasselotteriet, jeg kontaktede selvfølgelig Bharati som jo havde sagt at hvis jeg vandt i lotteriet måtte jeg da godt dele med hende, hun accepterede at jeg sendte den halve gevinst til hende, og som hun sagde: kommer der flere uventede pengegaver skal jeg nok være så venlig at tage imod dem

18 februar 2020
I aftes blev vi hentet af vores taxa kl. 21.30, , vi blev afleveret i lufthavnen en god time senere - flyet fløj præcis til tiden og vi landede i Delhi omkring klokken 3 om morgenen, her skulle vi så vente i mere end 10 timer, men vi havde alt under kontrol og havde ringet til lufthavnen og booket et såkaldt Snooze-rum, eller som det hedder Sleeping Pods - nu begyndte problemerne, vi havde jo fløjet indenrigs fra Goa til Delhi og skulle derfor gennem Security inden vi kunne komme i udenrigsterminalen hvor Sleeping Pods hører til i Terminal 3 + 4 dette så vi ingen så vi ingen problemer i, inden vi fik venligt men bestemt at vide at vi ikke kunne komme gennem Security inden klokken 8.00 - klokken var ikke mere end 3.45 så der var mere end 4 timer til vi kunne blive lukket ind - jeg prøvede alt, lige fra at ruske lidt i en sovende inder på Air Indias kontor og til at ringe til Rabul som jeg havde en telefonisk aftale med, han kom og forsøgte at hjælpe os ind gennem sikkerhedskontrollen, men der var intet at stille op, vi skulle vente 4 timer - vi fandt et par liggestole og prøvede at få lidt søvn her og sov nok en times tid sammenlagt - da klokken blev 8 fik vi lov at komme ind i udenrigsterminalen og her fik vi fat på Rabul, vi fik et dobbeltsoverum for 3 timer og sov nærmest inden hovedet ramte puden - soverummet var fint, her var aircondition, TV og et lille køleskab og 2 gode senge med puder og tæpper - for 3 timer betalte vi næsten 500 kr, ( vi havde kalkuleret med at det kostede omkring 900 kr. for 6-7 timer og det ville, efter vores mening, helt bestemt have været pengene værd) men tiden var jo nu til at vi snart skulle boarde - flyet var i første omgang forsinket i en halv time, men da vi kom ombord blev det yderligere en time forsinket på grund af at vi skulle vente på et andet forsinket fly fra Mumbai - efter den nye plan forventer vi at lande i Kastrup kl. 19.08 - vi har en orangebillet til Esbjerg kl. 20.40, så forsinkelsen burde ikke ødelægge noget for os - den eneste trøst lige nu er at vi har sparet omkring 6000 kr. på flybilletten i forhold til Qatar Airways, så det må siges at være en okay timeløn vi får for vores pinsler - vi er ikke blevet afskrækket fra at flyve med Air India igen, men på grund af deres nuværende økonomiske problemer og tale om både salg at selskabet eller evt. lukning vil vi nok søge efter andre selskaber, og lige nu har Qatar Airways nogle ret så gode tilbud til 2021 der matcher priserne vi har betalt i år, og så er der kun omkring 3 timers ventetid i Qatar - vi vil under alle omstændigheder prøve at undgå mere end 10 timers ventetid i en lufthavn igen - men okay, vi har lært af vores erfaringer og kan ikke anbefale denne hjemrejse fra Goa til andre, men der findes jo heldigvis også andre alternativer - og Air India kan jo ikke klandres for at vores sove-plan kiksede!
Da vi kom til Kastrup og fik kufferterne udleveret var der kun en halv time til toget kørte direkte til Esbjerg så det passede perfekt - vi lander kl. 00.30 hvor vores nabomand henter os på banegården!

19 februar 2020 - HOME SWEET HOME

Hjemme igen, har lige fået rigtig kaffe med lune rundstykker til og et dejligt glas koldt dansk mælk, det var godt; men jeg savner allerede omeletten og morgenstemningen på balkonen i Calangute - omeletten kan selvfølgelig også laves her, og morgenstemningen her er også god; men vi har blandt andet valgt at nyde morgenkaffen indendørs nu, og med sokker på!
Jeg har lige sorteret vinterens post, her fandt jeg denne sene men søde julehilsen fra Bharati, og bedre sent end aldrig -
Er i fuld gang med at tømme kufferterne og Birthe fodrer flittigt vaskemaskinen, i haven ligger vandpytter her og der, men ellers er alt som da vi forlod det!

Hermed slutter de daglige skriverier på Vinterparadiset for denne omgang, tak for den udviste interesse og de mange søde kommentarer - måske kommer der alligevel et lille pip fra mig i ny og næ - jeg kan nok ikke lade være.
Forsat god vinter til alle her!

Kærlige hilsner fra mig

Ps. billetterne  til den næste rejse blev købt samme dag vi kom hjem, det bliver fra 5 januar 2021 og 6 uger som de foregående år- vi glæder os allerede