Corona-pandemien 2020

1. april 2020 - En måned inde i Corona-pandemien 

Sidder lige nu og savner vores børn, svigerbørn og børnebørn, det er omkring en måneds tid siden vi har været sammen, og der vil gå nogen tid endnu inden vi kan mødes - vi kunne måske godt besøge hinanden inden for lovens rammer som siger at man må være 10 personer i en forsamling? Men vi har i enighed besluttet os for at rette ind efter myndighedernes råd.

31 marts blev vi dog glædeligt overraskede da det ringede på døren, vores datter Trine og børnebørnene Louise og Kamilla stod flere meter fra døren da vi lukkede op, de havde lagt en stor buket blomster samt en flot tilplantet skål og noget hjemmebagt kage på vores trappe, vi blev meget rørte over at de havde kørt hele vejen fra Gesten for at glæde os med dette - men samtidig var det på en måde en helt forkert situation, vi kunne ikke give dem et kram og de kom ikke med os ind i varmen, vi fik en sodavand i haven, med stor afstand til hinanden, inden de kørte hjem igen - vi glæder os til at kunne kramme dem igen 

Når vi ind i mellem bliver lidt trist til mode husker vi gerne hinanden på at vi egentlig har det godt, vi mangler jo intet - vi har mad og drikke nok og vi kan bevæge os mere eller mindre frit omkring, bare vi overholder de udstukne regler om at holde afstand osv. - vi har selv valgt at lade campingvognen stå herhjemme i dette forår, en del campingpladser har dog åbne og her er der ligesom andre steder taget en masse tiltag for at undgå smitte - men her er også så mange begrænsninger at vores valg om at blive hjemme, har været let at tage!

Vores venner i Goa i Indien oplever lige nu det værste scenarie i deres liv, der er udgangsforbud overalt i Goa, politiet har fået bemyndigelse til at håndhæve dette ved at uddele straffe på stedet til dem der ikke overholder forbudet, vi har set utallige videoer af unge som gamle mennesker der bliver slået med knipler og stokke, butikker og markeder er lukket ned og mange mangler mad, flere udtaler sig at sulten måske vil koste flere menneskeliv end sygdommen vil? - nogle er allerede bukket under og har mistet livet. 

Hos vores venner i Calangute ,hvor vi plejer at bo, sidder 4 voksne og 2 børn i et lille hus nær stranden, de har ikke haft brød, mælk, grøntsager eller kød i den sidste uges tid, Inacio som er fisker har 2 fiskerbåde liggende på stranden, men udgangsforbuddet gælder underligt nok også for fiskerne som ellers nok kunne sørge for fisk til hele landsbyen? 

Bharati som bor i Mapusa sidder lige nu i en meget lille lejlighed på ca. 25 m2 sammen med sin mand og søn, de har besøg af hendes svigerforældre som bor i staten Gujarat, de har ingen muligheder for at rejse hjem da grænserne er lukkede mellem de indiske stater - så her er der 5 munde der skal mættes, det eneste spiselige de har er ris - den anden dag fik de og mulighed for at købe noget mælk, men det holder jo ikke længe når man intet køleskab har - Indien har lukket ned og indført udgangsforbud indtil 21 april, dette vil uden tvivl få katastrofale omkostninger - vore tanker kredser meget omkring alle vores venner i Goa.

  

I dag er det den 4 april

Jeg har i dag haft kontakt med både Inacio og med Bharati - der er nu blevet åbnet lidt op for nogle få butikker så der kan handles grøntsager og andre nødvendigheder, som blandt andet medicin - det er kun tilladt at være udenfor ens hjem hvis man har et lovlig ærinde, man kan søge om et såkaldt e-pas som man så kan vise myndighederne på sin mobiltelefon - strandende er tomme for mennesker, restauranter og de fleste butikker er lukkede - der er stadig nogle få strandede turister tilbage i Goa, jeg har kendskab til 3 danskere, som meget gerne vil hjem - selvom de efter min mening burde have lyttet til Udenrigsministeriet der for ca. 3 uger siden højt og tydeligt bad alle danskere i udlandet om at komme hjem, ønsker jeg de bedste for dem der er tilbage.

Vi havde selv 6 gode uger i Goa i januar og februar, og var overhovedet ikke påvirket af Corona situationen, vi troede som det meste af verden at det nok ikke var så alvorligt, men i dag er vi yderst taknemmelige over at være hjemme i et land hvor sygdommen tages meget alvorligt, vi har nærmest selvisoleret os nu i en hel måned, vi er kun ude at handle en gang ugentligt, en af os venter i bilen mens den anden er inde i butikken, og så plejer vi at gå en tur i naturen en til to gange dagligt - det er en træls tid, men vi kommer i gennem den

 

Påsken 2020 - skrevet den 11 april 2020

Påsken i år blev meget anderledes!
Men selv om vi stadig befinder os midt i Corona-helvedet har vi alligevel haft nogle gode dage, sikkert mest fordi vi havde besluttet os for at det ville vi have!- vi ville bare ikke lalle gennem påskedagene uden at gøre noget særligt ud af det, så vi har dækket pænt op i stuen hvor vi spiser vores måltider, og her har regel nummer et været at TV’et skulle være slukket, men det var nu heller ikke svært for sådan har vi det også til dagligt! lidt sagte hyggemusik er tilladt!

At vi kun har været os to var vi jo meget afklarede med, så det blev ikke et problem - vores børn og deres familier har ligesom os taget samme beslutning om at isolere sig sammen i hver husstand , det vil sige ingen ude fra kommende besøg - vi har besøgt vores børn uden at være inde i deres huse ligesom vi kun har haft besøg i vores have - vel er det en mærkelig situation, men enigheden om at takle corona’en på vores måde giver en stærk følelse af samhørighed  i denne trælse tid - sidste gang vi havde andre mennesker indenfor vores dør var den 14 marts, hvor vi havde nogle venner til middag!

Vi handler stort set kun ind en gang ugentligt og kører eksempelvis ikke til bageren efter morgenbrød osv. derfor har Birthe lavet en surdej, så hun bager de lækreste morgenboller og andet brød, vi har handlet godt ind før Påsken, så nogle af menuerne i Påsken er: påskefrokost med alt hvad hjertet kan begære, kalvecoulotte, tapas, lammekølle, hamburgryg, citronfromage og påskeæg.

Vi sørger for at komme ud at gå hver dag og målet er 10000 skridt dagligt, nogle gange går vi i skoven, andre gange på stranden - vi har sørget for at besøge de ældre i vores familie, svigermor har indtil nu haft besøg 2 gange hvor vi har afleveret lidt godt til hende begge gange, vi har stået ca. 3 meter fra hendes hoveddør og fået en lille snak med hende, vi har ikke været inde i hendes lejlighed i meget lang tid! 

Vi har haft særlig meget kontakt til vores indiske venner i Goa,  de har det svært, der er udgangsforbud i ordets forstand, deres indtægter er faldet til ingenting, madvarer er ikke en selvfølgelighed og mange dage får de ikke andet end vand og ris.

En af vores gode venner vi har lært at kende i Indien, sov stille ind den 6 april, han døde af cancer, han skal begraves i Nørresundby onsdag efter Påske, der må kun være 30 personer i kirken, så da enken ringede til os sagde hun at hun nærmest følte at hun var i færd med at sælge billetter til hendes mands begravelse, der bliver af gode grunde ikke holdt mindesamvær, men vi vil gerne vise vores ven den sidste ære - så køreturen på 600 km. på onsdag bliver til en udflugt med madkurv osv. håber det bliver nogenlunde vejr?

Andre i vores omgangskreds har valgt andre modeller for at komme gennem krisen på, al respekt for det - i hvert tilfælde så længe man følger retningslinjerne! - vi føler os ikke mere fredet end andre for at blive smittet med den slemme og i sjældne tilfælde dødelige virus, men vi prøver efter bedste evne at efterleve myndighedernes retningslinjer, og vi kan jo alle være smittebærere uden at vide det? 

Vi gør hvad vi synes er rigtigt at gøre, vi har tilmeldt os COVID-meter ved Statens Serum Institut, og jeg har selv skrevet mig op på en frivillighedsliste ved Esbjerg Kommune hvor jeg stiller mig selv til rådighed hvis der kunne blive behov for at trække på min arbejdskraft.

Jeg synes at Danmark kan være stolte af den måde regeringen, myndighederne og langt de fleste danskere takler Corona’en på, og så skal vi jo også huske at: ALT BLIVER GODT IGEN - det er blot et spørgsmål om tid?

 

13 april 2020

Det blev en god Påske

Hen over Påsken har vi været på forskellige udflugter og har derfor været lidt rundt omkring, bla. har vi været ude for at handle ind lige før Påsken, her så vi kun at langt de fleste har taget opfordringerne alvorligt til at holde afstand, kun en fra hver husstand var i forretningerne, og der hvor der var handsker og håndsprit blev det flittigt brugt - i det flotte vejr har vi gået mange ture både i skoven og ved stranden, her oplevede vi kun at folk tog hensyn med henhold til at holde afstand - vi har været forbi en af byens mest berømte is-caféer, her var der rigtig mange mennesker, men vi så kun at folk tog hensyn og holdte den rimelige afstand som man skulle, vi har været både i Blåvand, Ringkøbing, Hvide Sande, Nr. Nebel og Bork, i byerne var der ikke mange mennesker på gaden og ved de traditionelle samlingssteder kunne man tydeligt se at folk tog det ønskede hensyn - selvfølgelig ser vi ikke alt, men i det store hele er jeg overbevist om at den generelle holdning hos danskerne er at følge de retningslinjer der er stukket ud fra regering og sundhedsmyndigheder.

Birthe og jeg er enige om at vi har haft en helt speciel Påske, vi har hygget os med vores udflugter og med ekstraordinær god mad vi har set Phillip Faber i fjernsynet om formiddagen, og et par gode film eller tre er der også blevet plads til, der er blevet læst bøger, hørt musik og drukket lidt mere kaffe end normalt - på onsdag kører vi til begravelse ved en god ven i Nørresundby - her er der lavet visse foranstaltninger der bla. betyder at vi skal sidde med 3 meter mellem hinanden og vi kommer ikke til at sidde med en fedtet salmebog i hænderne, der vil ikke være efterfølgende mindehøjtidelighed, men der vil være håndsprit til alle.

Selvfølgelig har vi savnet samværet med børn, svigerbørn, børnebørn og venner i Påsken, men vi er overbeviste om at det er jo kun et spørgsmål om tid inden alting bliver godt igen, og hvis man skal finde lidt positivt i den nuværende situation, så gør det jo ikke noget at vi er hoppet ud af hamsterhjulet for en tid - vi havde en rigtig god Påske

 

Begravelse i en tid med corona - skrevet 16 april 2020

I går kørte vi til en god vens begravelse, det var Finn som vi lærte at kende for 7 år siden da vi boede som naboer på Empire Beach Resort i Goa - en dag viste jeg ham billeder fra et besøg vi lige havde været på hos Bharati og hendes forældre i Mapusa - Finn kikkede mærkeligt på mig da han sagde: jamen det er da vores familie? Han fortalte at de siden 1994 var kommet til Indien hver eneste år her havde de mødt Bharati’s mor Rita at kende og havde besøgt hende hver eneste gang de var i Goa, vi blev enige om at lave et overraskelsesbesøg hos familien, de viste jo intet om at vi kendte hinanden - de blev meget overraskede da vi dukkede op - Rita har set på Finn og hans kone Aase, som Bharati ser på Birthe og mig, de kalder os hver især for deres danske forældre, vi har et meget specielt og tæt forhold til hinanden som måske er svært at forstå for andre? jeg er sikker på at vores gensidige kærlighed til hinanden altid vil bestå!

Finn døde af cancer, han blev 79 år og har levet et spændende og godt liv, Finn’s og min humor gik rigtig godt i spænd sammen, vi har kun mødes med dem i Goa - men i juli måned sidste år blev jeg ringet op af Finn, han ringede for at fortælle os at han havde fået lungehindekræft og at det var uhelbredeligt, han lød meget afklaret med situationen han fortalte at lægen havde sagt til ham at det ikke var sikkert han oplevede julen, og han ville derfor aldrig mere komme til Indien, jeg lovede ham at bringe den triste nyhed videre til vores fælles familie i Goa - Finn overlevede julen, vi skrev ofte sammen, og da vi var i Goa sendte jeg billeder hjem til Finn, det var han meget glad for - jeg lavede, i samarbejde med Bharati og hendes mor Rita, en lille video hvor de sagde et kærligt farvel til Finn - vi skrev sammen indtil engang i marts måned i år, herefter gik det nedad bakke for Finn, han svarede ikke på de sidste skriverier fra mig - Finn døde på Hospice i Nørresundby den 6 april.

Da vi kom til kirken havde vi blomster med fra 4 andre danske par som lige som os var kommet til Goa i mange år - ved kirkedøren stod der håndsprit, salmebøgerne var skiftet ud med trykte sange på papir - hveranden kirkebænk var spærret af og der måtte kun sidde 2 på hver bænk, med 3 meters afstand - vi var blevet inviteret til begravelsen, der var kun plads til 30 personer på grund af omstændighederne - præsten holdt en pæn tale og Aase sad på en stol ved hovedenden af kisten, med den ene hånd på hendes mands kiste og trods hendes 79 år og hendes store sorg magtede hun at være med til at bære Finn’s kiste ud af kirken og hen over graven, det var et stærkt øjeblik som gjorde stort indtryk på os - på grund af corona’en var der ingen minde sammenkomst efter begravelsen, vi fik en snak med Aase og vi gav hende et brev fra familien i Indien samt et par billeder jeg havde taget af Finn, Aase gav mig et beløb som hun bad mig sende til familien i Indien, det var et forholdsvis stort beløb så hun bad mig om at dele det ud over resten af året - da vi kom hjem efter begravelsen ringede Bharati og vi talte sammen i 45 minutter, de var alle meget berørte af Finn’s død - Aase har planer om at rejse til Indien igen til den kommende vinter - Hvis Vorherre vil? som hun siger!

 

18 april

Campingvognen står stand-by i denne tid

Det er et meget anderledes forår for os i år, vi plejer jo at bo i campingvognen meget af tiden, vi har lagt på Bork havn Camping i ca. 20 år, fra april til juli, men på grund af corona’en er vi fast besluttet på at lade campinglivet vente indtil vi selv synes at der er mere kontrol på situationen.

Og hvis man må rose sig selv synes jeg at vi indtil videre er kommet rigtig godt i gennem tiden - vi planlægger vores dage og sørger for at der sker noget forskelligt hver eneste dag, nu har vi heller aldrig haft problemer med at være i hinandens selskab så vi går faktisk og hygger os - vi går mange ture forskellige steder, meget i skov og på strand, både med og uden kamera, Birthe strikker, læser og eksperimenterer med lækker mad og bagværk - jeg tøffer måske lige lovlig meget rundt på de sociale medier, ellers læser jeg og redigerer de billeder der er taget i dagens løb, og så er der jo også havearbejde og alm. vedligeholdelse af hus, bil og andet - jeg er også lidt mere eller mindre tilfældigt blevet valgt ind i hovedbestyrelsen for en boligforening i Esbjerg der varetager ældre og seniorboliger i vores nabolag, et sted vi selv har planer om flytte i et rækkehus når vi finder at tiden er inde - dette kræver også noget tid med mødeaktivitet og lignende. Jeg har før deltaget i en gruppe for patienter og pårørende på Sydvestjysk Sygehus herfra er jeg for nylig blevet kontaktet af dem om jeg var interesseret i at vende tilbage som medlem af gruppen jeg sagde ja, og afventer nu yderligere?

Vi keder os ikke og har ikke problemer med ensomhed, men ser tydeligt hvordan det påvirker de ældre i vores familier, vi kører ofte forbi med lidt hjemmebag eller blomster - uden at være indenfor deres døre! 

Vores sommer kommer måske også til at gå herhjemme, vi kører i hvert tilfælde ikke til udlandet så længe vi er utrygge ved situationen, vi har jo også været 6 uger i Indien i år! Vi er også usikre på om vi kommer til Indien igen til januar, selvfølgelig er chancerne der og billetterne er jo købt og betalt, men igen - hvis vi ikke føler os trygge ved at rejse, så bliver vi jo bare hjemme - længere er den ikke!

 

22 april

I dag kørte vi ud til havet med madkurv og travesko, vi gik en lang tur på stranden, trods det usandsynligt gode solskinsvejr var vi næsten alene på Blåvand strand, og da vi bagefter besøgte Blåvand by, Vejers og Oksbøl så vi næsten ingen mennesker, det hele virker lidt uhyggeligt - vi besøgte også flygtningekirkegården i Oksbøl hvor der ligger ca. 1800 begravet, de mistede livet i Anden Verdenskrig - vi talte om at i dag har vi også en verdenskrise ligesom dengang, vi er dog overbeviste om at vi kommer hurtigere og lettere gennem coronakrisen, da vi føler at det allerede går den rigtige vej nu - der er nok lang vej endnu, men når man føler at man er på rette spor og at man har tillid til dem der styrer os gennem mareridtet så ser det ikke så sort ud - i går havde vi besøg i haven af vores datter og 2 børnebørn, vi hyggede os sammen og var meget glade for at se hinanden, men vi savner dog at være sammen på normal vis

25 april

I dag sendte jeg en fødselsdagshilsen til Narayan, det er samtidig nøjagtig 5 år siden det store jordskælv i Nepal skete!

i Narayans landsby som hedder Ranitar ramte skælvet meget hårdt, der boede 250 mennesker i den lille by langt ude i bjergene, de 50 blev slået ihjel denne dag, heriblandt var Narayans bedstefar og hans fætter! - de fleste huse var styrtet i grus og de 200 overlevende boede ude på en åben mark, da man var bange for efterskælv - med fælles hjælp fra andre danskere sendte vi ca. 15000 kr. til Narayan, pengene blev brugt til midlertidige boliger og til genopbygning af skolen, ligesom der blev købt skoletasker og bøger til børnene - i dag sidder Narayan i Goa langt fra sin familie, han kan ikke rejse hjem på grund af udgangsforbud og grænselukninger - der kommer højst sandsynligt til at gå 1,5 år fra Narayan forlod familien i Nepal for at tjene penge i Indien, inden han bliver forbenenes med familien igen - vi synes at det er et umenneskeligt afsavn de lider, men det er desværre en almindelig hverdag for mange nepalesere som ikke har muligheder for job i deres eget land.

 

I Goa som er erklæret coronafrit og uden dødsfald i denne uge, er der i dag blevet åbnet op for butikker og offentlige kontorer, banker og lignende - Bharati og familien har nu været buret inde i deres lille lejlighed i omkring 1,5 måned hvor de har levet af ris og vand - i dag sendte jeg sammen med andre penge til familien gennem Western Union, vi sendte så de kunne betale 2 måneders husleje samt købe ris nok til de næste måneder, og så ville de købe fisk og kylling som de ikke har smagt siden februar - jeg er stadig i forbindelse med Bharati hver eneste dag, hun fortæller at mange ting er forandret i Goa - efter udgangsforbuddet er der jo selvsagt blevet roligere i byerne, så nu ser de jævnligt aber komme på besøg inde i byerne, ligesom hun fortæller at der er flere meget store slanger der færdes tæt på deres huse - på strandende er der set rigtig mange havskildpadder der kommer op for at lægge æg - de vilde hunde er desværre blevet mere bidske, de plejer jo at tigge mad ved de mange turister som pludseligt ikke er her mere - de nærmer sig jo monsunen som betyder at der næsten ikke er grobund for noget salg af hendes varer på markedet, der er fra i dag indført en ny lov der siger at alle skal bære mundbind når man færdes offentligt, bliver man taget uden mundbind koster det 100 Rupees (10 kr.) som skal betales på stedet, har man ingen penge uddeles en anden straf på stedet, det kan evt. være et eller 2 stokkeslag - vi er klar over at vi ikke kan redde hele verden med vores lille håndsrækning, men vi ved at det betyder meget for den lille familie som vi er kommet til at holde så umådeligt meget af!

 

3 maj 2020

I dag ser ud til at blive endnu en god dag, vejret er fint og vi er inviteret ud til vores datter, svigersøn og børnebørn i Gesten, til eftermiddagskaffe i haven.

Vi har nu holdt afstand, sprittet hænder og opholdt os alene hjemme i ca. 2 måneder, ligesom vi handler ind efter opfordringerne, det vil sige kun en person i butikken ag gangen - vi taler en del i telefonen i denne tid og vores nu daglige forbindelser til venskaberne i Indien, både skriftligt og telefonisk med FaceTime, tager også noget god tid!

Vi mener selv at vi har fundet en rigtig god måde at takle denne tid på, vi har valgt at være optimister og prøver at se positivt på hverdagen og fremtiden - vi planlægger dagene så godt vi kan og sætter nogle forskellige mål for hver dag - på søndag har jeg fødselsdag og her plejer familien være samlet, sådan bliver det jo nok ikke i år, men det kan jo også lade sig gøre senere - Birthe og jeg vil nok nyde dagen med en udflugt hvis vejret indbyder til det, ellers tilbereder vi en god middag sammen, så ingen problemer med dette.

Mit største ønske lige nu er at Statsministeren, som har lovet at åbne mere op for visse ting fra den 11 maj, vil komme med en melding om at efterskolerne kan begynde igen så vores Louise kan møde vennerne igen og deltage i de aktiviteter der følger med her, men det er jo kun et ønske vi har fordi vi er berørt af dette emne lige nu på grund af barnebarnet - vi har tillid til at myndighederne gør deres bedste for at få danskerne mest muligt helskindet gennem krisen.

Som situationen ser ud lige nu har vi ingen planer om at køre ud med teltet eller campingvognen foreløbig - vi synes stadig at det var et fornuftigt valg at vente indtil vi selv mener det er ved at være tid til camping igen, det har ikke været noget savn da det var en fælles beslutning som vi er meget enige om - og vi har faktisk hygget os meget herhjemme i huset og haven - og så har vi oplevet mange gode ting på vores mange udflugter, hvor vi allerede har taget på adskillige ture med madpakke og kamera, og selvfølgelig også fra vores daglige gåture hvor vi har fundet mange nye ruter - vi har ingen grund til klage, men glæder os dog til at der bliver mere normale tilstande i verden.

5 maj

Sidste nyt fra vores indiske familie

Der er nu løsnet lidt op for udgangsforbuddet i Goa og man kan bevæge sig nogenlunde frit igen om dagen, alt lukker tidligt ned om aftenen hvor folk igen skal opholde sig indendørs - Bharati og hendes familie har nu været ramt af udgangsforbuddet i næsten 2 måneder, markedet i Mapusa hvor hun har sin lille bod med salg af sjaler og lignende, er ikke blandt de steder der har fået lov til at åbne - Men Bharati er en handlekraftig kvinde, så hun har fået en ide med at sælge fisk!  - kl. 4.00 i morges kørte hun sammen med sin mand ind til havnen i hovedstaden Panjem hvor de købte så mange fisk de kunne transportere på deres scooter, de kørte tilbage til deres hjemby Mapusa hvor Bharati satte sig ved vejkanten i indkørslen til byen, da dagen var omme var fiskene solgt og fortjenesten blev i dag på næsten 500 Rupees som svarer til omkring 50 kr. hvilket hun synes var nogenlunde tilfredsstillende, så indtil de kan åbne deres shop på markedet vil de hver morgen køre til havnen for at købe fisk til videre salg - det er da altid bedre end bare sidde der hjemme og ikke gøre noget, jeg har godt nok aldrig før prøvet at sælge fisk - Bharati og hendes familie bruger mundbind hver gang de er uden for hjemmet ligesom håndsprit bliver brugt i litervis - Indien har faktisk formået at takle corona’en rimeligt fornuftigt, de lukkede ned noget før vi gjorde det i Danmark, der har været meget få dødsfald og det højeste antal smittede er i dag hvor der er registreret ca. 4000 nye smittede, men da det er ud af 1,3 milliarder mennesker er det jo ikke voldsomt, i Goa er der ikke registreret et eneste dødsfald og på nuværende tidspunkt heller ingen smittede, der bliver testet meget og der er stadig mange restriktioner som skal overholdes -

Ingen kender dagen i morgen? Vi ønsker dem det bedste!

 

10 maj 2020

Min 67 års fødselsdag i corona’en tegn!

Danmark er nu ved at åbne langsomt op igen, og vi nærmer os mere normale tider, dog med restriktioner som forsamlingsforbud, man må kun være 10 personer samlet, man skal holde en god hygiejne, holde afstand osv.

Vi plejer at fejre vores fødselsdage sammen med begge vores børn, svigerbørn og alle 6 børnebørn, men i år måtte vi dele det lidt op, så Mette med familien besøgte os 8 maj og Trine med familie besøgte os den 10 maj, vi havde beggge dage nogle hyggelige timer sammen, og det var første gang i ca. 2 måneder at vi havde andre mennesker indenfor vores døre, så det var bare så dejligt at være sammen omkring bordet og Birthe’s altid gode mad igen - vi har også været ude at besøge svigermor som gav en kop kaffe og moster Aase besøgte vi også til et veldækket kaffebord.

På min fødselsdag fik jeg mere end 100 lykønskninger på Facebook, WhatsApp, messenger osv. en stor del af hilsnerne kom fra Nepal og Indien, der kom også hilsner fra Sverige og Amerika, det er dejligt at vide at andre sender dig en tanke, så det er jeg meget taknemmelig over. 

Vi er begyndt at tale lidt om den forestående sommer, det ser ikke lige pt. ud til at vi skal udenlands, men vi bor jo også i et dejligt land med mange skønne steder, så mon ikke vi tager på camping i løbet af den næste månedstid, jeg tror det? - jeg skal først have løftet mine øjenlåg ved en operation den 19 maj og efterfølgende have tråde ud en uge efter, og alt efter mulige komplikationer og vejrmeldingerne trækker vi nok campingvognen ud og nyder campinglivets glæder igen - og efter nuværende plan den stiller vi den 8 august atter campingvognen op på Ribe Camping på den sædvanlige plads.

 

12 maj

Selv i tiden med Corona har vi det utroligt godt i Danmark

 

Ingen danskere behøver at sulte, vi får vores løn, pension o.l. indsat på vores kontoer omkring den 1. i hver eneste måned, nogle får meget andre får lidt, men ingen behøver at lide den nød man ser andre steder - vores frihed er indskrænket en smule, i hvert tilfælde hvis man holder det op mod hvad vi kan se rundt om i verden - vi skal  dog bestemt heller ikke glemme de danskere der er urimeligt hårdt ramte af eksempelvis arbejdsløshed, konkurser, sygdom og dødsfald!

Vores venner i Indien kæmper lige nu en kamp om overlevelse, deres lille bod på markedet er lukket fordi markedspladsen er lukket ned på grund af smittefaren - Bharati og hendes mand kæmper for at skaffe føde og husleje til 7 personer, der er intet arbejde at få, så deres muligheder er meget indskrænkede - de har fået en ide om at sælge fisk og rejer, de må stå op kl. 3 om natten for at køre på deres scooter til havnen i hovedstaden, en køretur på ca. 35 minutter hver vej, her køber de fisk og rejer direkte ved fiskerne, kører tilbage og sætter sig i vejkanten på vejen der fører ind i byen Mapusa, de bliver siddende her for at sælge deres varer indtil ca. kl. 19.00 hver aften, der bliver løbende hentet is til nedkøling af varerne, indtægten ligger på de gode dage på omkring 4-500 Rupees som svarer til ca. 40 - 50 kr. hvilket er nok til at de alle 7 kan spise sig mætte - de gør dette hver eneste dag ugen rundt indtil markedet igen åbner så de kan få en mere normal tilværelse igen.

Fordi vi har daglig kontakt til den lille familie i Indien kan vi nok ikke lade være med at drage sammenligninger, vi er ramt af den samme verdenskrise, men vi har meget forskellige muligheder for at komme helskindet ud af den igen - vi er glade for at bo i Danmark og trygge ved myndighedernes håndtering af situationen, vi er indtil nu kommet godt igennem de sidste måneder og vi lider ingen nød, vi er heller ikke blevet pålagt at vi ikke måtte se vores nærmeste i længere tid - eller at vi ikke kan komme på camping - vi har selv valgt det!

22 maj 

Der bliver lukket mere og mere op i Danmark og de omkringliggende lande - ved grænserne er man begyndt at lempe reglerne og jeg har en tro på at vi snart igen kan bevæge os frit i de europæiske lande, mit gæt ligger på omkring den 1 juli - og hvis dette holder stik og at der ikke er for mange restriktioner og at vi selv føler tryghed derved, så ligger en sommerferie i det franske ikke fjernt for os - vi kan jo i modsætning til dem der går på arbejde, planlægge vores ferie fra den ene dag til den anden - vi ser det heller ikke som en umulighed at vi kan sætte os i flyveren den 5 januar 2021 med kurs mod Goa i Indien, billetterne er jo købt og betalt og målet er selvfølgelig at komme afsted.

Det bliver mere og mere normalt for os at leve med corona’en som uvelkommen gæst i vores samfund, vi holder stadig afstand, kun en af os handler ind, vi vasker og spritter af - vi lider ingen nød og brokker os ikke over tingenes tilstand, men håber selvfølgelig på bedre tider.

Vi besøger igen - og får besøg af vores børn og deres familier, vi har dog i enighed aftalt at det foregår med respekt for myndighedernes og regeringens anbefalinger, derfor er vi endnu ikke samlet hele familien på samme tid, for da vil vi være 13-14 stykker og anbefalingerne siger stadig 10 personer.

I går fik vi pludseligt og uventet besøg af vores  datter Trine med mand og 2 voksne børnebørn, vi blev hurtigt enige om at de skulle blive til grill-hygge i haven, så vi tømte køleskab og fryser for hvad vi kunne finde til et lille party, det blev smadderhyggeligt, vi fik flanksteak, oksebøffer, pølser og diverse, vejret var jo helt sommerligt så det var perfekt til en uforglemmelig dag. Det er jo Danmark vi bor i, så i dag står den på regn og tordenvejr, men pyt! - vi er altid klar til at udnytte de gode dage udendørs, og ligeledes klar til at hygge os sammen indendørs når vejrguderne sender kulde, regn og blæst ind over os.

Vennerne i Goa lever stadig under strenge restriktioner, man er desværre begyndt at registrere flere smittede tilfælde, både i Goa og i resten af Indien - Inacio fisker på havet, men fiskemarkedet i Mapusa hvor han plejer at sælge sine fisk er stadig lukket - Bharati kører stadig til hovedstaden kl. 03 om morgenen for at købe fisk og rejer til at sælge i vejkanten, Narayan går rundt på hotellet og venter på en mulighed til af komme hjem til sin familie i Nepal, og til den økonomiske kaos som corona’en har sat dem i - jeg har tæt kontakt til dem alle, og bliver ofte følelsesmæssigt berørt af deres situationer - men samtidig føler jeg mig utroligt heldig med at være hvor jeg er, sammen med dem jeg holder af.

Pinsen 2020

 

UPS - der røg den tur til Frankrig i år!

Statsministeren holdt pressemøde i går, det handlede om åbning af grænserne, og af et forsigtighedsprincip åbner Danmark den 15 juni, i første omgang kun grænserne fra Island, Norge og Tyskland, dog med restriktioner - andre lande forventes først at åbne den 31 august - min forventning om at der blev åbnet endnu mere holdt ikke stik, men da jeg er overbevist om at dem der tager stilling til dette emne nok ved mere om det end jeg gør, ja så tager Birthe og jeg det med sindsro - vi har i den sidste tid talt meget om hvor godt et forår vi har haft, trods corona’en - vi har efterhånden været på utallige udflugter rundt om i landet, vi har fået styr på mange ting i vores hjem, naboskabet er blevet plejet som aldrig før, ligesom haven er blevet brugt en stor del - og ikke mindst så taler vi ofte om hvor heldige vi har været i år, vi har jo haft hele 6 uger i sol og varme i Indien og nåede lige akkurat hjem til Danmark inden hele Verden lukkede ned.

Hvad vores sommer kommer til at gå med ved vi på nuværende tidspunkt intet om, mulighederne er jo stadig mange? - men fra 8 august stiller vi campingvognen op på Ribe Camping og trækker den hjem igen sidst i november, - om vi kommer til Indien til januar ved vi af gode grunde ikke, billetten har vi - men som udgangspunkt følger vi jo nok udenrigsministeriets anbefalinger?

Forbindelserne til vores venner i Indien, som i de sidste 3 måneder har været daglige, har nok også ændret vores opfattelse af tingenes tilstand - når nogen man kender sulter, eller må gå fra hus og hjem, eller være adskilt fra deres kære - så kan det ikke bare passere forbi uden at gøre store indtryk på os!

Med disse ord vil vi gerne ønske alle en god Pinse