2020

 

2020 - 25 juli - i Corona’ens tegn 

Vinteren 2019/2020 viste sig fra den milde side, temperaturerne har været over det normale og der kom så at sige ingen sne, det gjorde nu ikke mig noget, da det aldrig bliver min hobby at skovle sne, men på den anden side kunne jeg nu også godt unde mine børnebørn og andre børn at komme ud at lege i sneen, nå - men det er jo sjældent at vejr og vind bliver delt til alles tilfredshed.

Kort efter Nytår pakkede vi vores kufferter og den 7 januar satte vi os til rette i et af Air India’s flyvemaskiner med kurs mod Delhi lufthavn i Indien, her ventede vi i 2,5 timer på flyet som fragtede os tværs over Indien til Goa som ligger på vestkysten, ca. 500 km. Syd for Mumbai.

Det var 10. gang vi var ude på den lange rejse, trætheden skænkede vi ikke mange tanker, den blev helt klart overgået at forventningernes og gensynets glæde - vi var jo på vej til Indien for at være sammen med vores indiske venner, som vi også skulle bo hos i de næste 6 uger - vi skulle også være sammen med hindupigen vi mødte på markedet i Mapusa for 10 år siden, ligesom vi skulle møde nepaleseren som vi besøgte i Nepal for næsten 2 år siden.

Vi havde endnu et fantastisk ophold i Indien, vi havde 6 uger med sol og temperaturer der rundede 30 grader hver eneste dag, og ikke så meget som en dråbe regn - vores oplevelser på rejsen kan der læses meget mere om på min hjemmeside.

Før vi rejste fra Danmark havde vi hørt om en virus der muligvis var brudt ud i Wuhan i Kina, den skulle være meget smitsom? - vi havde nu ikke på fornemmelsen at denne virus skulle komme til at påvirke os på nogen måde - men vi blev klogere!

Vi rejste ud af Indien få dage før man lukkede ned, flere danskere nåede ikke ud og fik et meget langt og ufrivilligt ophold i Indien - kort efter vi var kommet til Danmark begyndte alvoren med den smitsomme virus at gå op for de fleste, inklusive os - Danmark lukkede ned, vi gik selv i en form for selvvalgt karantæne, i de første par måneder var vi ikke sammen med andre mennesker, ikke engang vores egne børn, børnebørn osv. - vi har i ca. 20 år haft vores campingvogn stående på en campingplads i april/maj og juni måned, dette fravalgte vi i år på grund af smittefaren - vi led absolut ingen nød, vi indrettede os efter forholdene, vi gik bla. mange lange ture i skov og ved strand, mange gange med madkurven som vi delte forskellige steder ude i naturen.

Da de første måneder var gået havde Danmark ret godt styr på situationen og mange restriktioner lempedes, det var dejligt og vi både besøgte og fik besøg af familie og venner igen, da vi kom hen sidst i juni måned åbnede de fleste europæiske grænser igen, og man kunne igen bevæge sig frit - vi var ret hurtige om at tage beslutningen om at køre på camping i Frankrig - her havde vi næsten 2 uger med det mest fantastiske sommervejr og gode oplevelser, vi så også at både tyskerne og franskmændene havde valgt en anderledes strategi mod corona’en end vi havde set i Danmark, vi måtte bære mundbind på tankstationer, supermarkeder, butikker - ja, selv på de åbne markeder i det fri bar man mundbind, der var tilgængeligt håndsprit overalt ligesom der blev holdt afstand mellem mennesker - vi er nu hjemme igen og pandemien er overhovedet ikke under kontrol, det er ikke slemt her i landet, men i dag (25 juli 2020 )var smittetalene højere end nogensinde før og i løbet af de sidste 24 timer har men registreret ca. 10.000 døde, langt mere end 600.000 mennesker er nu døde mens de har haft Corona, jeg frygter at tallene vil runde millioner inden der er styr på dødelige sygdom! - Indien er desværre et af de hårdest ramte lande med mange smittede og det stiger voldsomt lige nu.

Langt de fleste danskere har valgt at holde sommerferien herhjemme i Danmark i år, indtil nu har vejrguderne desværre ikke været særligt gavmilde med sol og varme, men mon ikke de fleste har fået en god ferie alligevel.

I mere end 4 måneder har jeg haft daglig forbindelse med vennerne i Indien, især med pigen fra Mapusa - de har alle været særdeles hårdt ramt af corona’en - der har været udgangsforbud i ugevis, de har ingen indtægter haft, de har været så langt ude at de har gået sultne i seng, familien på 5 personer i Mapusa havde en sæk ris med 15 kg. som skulle slå til i en måned, de havde kun lidt krydderier til at blande i, hverken kød eller grøntsager. Vores nepalesiske ven var fanget i Goa i næste 10 måneder, han er lige nu kommet hjem til sin familie i Nepal, men er uden job.

Da vi landede i Danmark sidst i februar var vi så modige at vi købte billetter til den næste rejse til Indien i januar 2021, dem har vi så nu hængende på opslagstavlen, men som situationen ser ud lige nu er chancerne for at komme afsted nok meget små? - om vi kan få refunderet billetterne ved vi ikke, men vi ved at vi tager ikke afsted hvis Udenrigsministeriet ikke anbefaler rejser til Indien, eller hvis vi ikke selv er trygge ved situationen? Vi føler os heldige med at vi har rejst så meget rundt i verden som vi har, det har givet os så mange gode oplevelser og venskaber rundt omkring, nogle gange tvivler jeg meget på om vi nogensinde vil komme til at rejse rundt uden at Corona’ens skygger vil følge os - jeg er bange for at der vil gå mange år inden verden igen bliver et rart sted at være - vi er bare heldige med at bo i et lille trygt land hvor vi har så mange muligheder for at indrette vores liv næsten som vi ønsker det, vi har i hvert tilfælde besluttet os på at corona’en ikke skal sætte en stopper for vores gode tilværelse, vi vil stadig gribe enhver mulighed for at “få en på opleveren” - så lige så snart der bliver styr på sygdommen igen, er vi helt sikkert på farten igen.

8 august kører vi campingvognen til Ribe Camping hvor vi forventer at få nogle gode stunder sammen med venner og bekendte samt andre campister vi endnu ikke kender - uanset hvad, så bliver 2020 et år der vil skille sig markant ud, og det hele bliver ikke på den gode måde - gad nok vide om verden igen bliver som den var?