04-Februar-2017

Goa 2017

Goa 2017 - afrejse 9 januar til 3 februar

2 dage før afgang til Goa fik jeg et voldsomt "hold i ryggen" , det var bare så træls, jeg turde ikke kontakte en læge da jeg var bange for at de ville nægte mig at rejse. Vi havde nogle smertestillende tabletter: ibruprofin, Panodil og Pinex, så jeg tog en ekstra dosis inden vi satte os på toget til Kastrup hvor vi igen skulle overnatte på Dan Quality Hotel, turen til København gik nogenlunde, men da vi skiftede tog for at køre de sidste 12 - 14 minutter til Kastrup skulle vi stå op og toget lavede nogle hurtige stop undervejs - jeg kunne skrige af smerte, men kom dog helskindet til hotellet. Om aftenen spiste vi i hotellets restaurant - 2 burgere en stor fadøl, et glas hvidvin og en flaske vand, at betale 525 kr. - så vi sprang desserten over og gik op på værelset og så lidt TV inden vi lagde os til at sove, vi skulle jo op kl. 04.15 næste morgen, madrasserne var alt for bløde til en dårlig ryg, så det blev ikke til meget søvn for mig den nat, vi kom til lufthavnen og slap af med vores kufferter og daskede lidt rundt inden vi satte os i nærheden af vores gate, her mødte vi Lise og John som vi kender fra de foregående 6 gange vi har været i Goa, vi fulgtes ad herfra og til Indien, det var vældig hyggeligt at have nogle kendte hoveder at rejse sammen med.
Det var en lidt træls flyvetur både til Qatar og fra Qatar til Goa, hvor vi sammenlagt var låst fast i et flysæde i knap 11 timer, jeg havde en del smerter og åd en del piller.
Vi ankom til Goa kl. 02.35 om natten, Inacio stod som sædvanlig og ventede på ved siden sin lille taxa, en Suzuki Maruti, vi kørte en times tid til hans hjem hvor vi skulle bo de næste 25 dage, da vi ankom stod hans kone Irene op og bød os velkomne, vi talte lidt sammen inden vi lagde os på sengen og faldt i søvn.
Først i november 2016 lavede Indien en pengeombytning, hvor man med få timers varsel ugyldiggjorde alle 500 og 1000 Rupees-sedler og det har siden skabt stor kaos i hele landet, det ikke til at opdrive Rupees nogle steder, i bankerne kan man kun hæve 5000 Rupees pr. Uge, hvilket svarer til omkring 500 kr. Og i automaterne kan man kun hæve 4500 Rupees pr. Kort og der var meget lange køer ude foran banker og automater - vi kender jo en del lokale hernede og fik vekslet 400 US-dollars den første dag, og vi slap for at stå i kø. Dagen efter gik vi til en guldsmed vi var blevet anbefalet, med min nu afdøde mors guldur som hun forærede Birthe, vi fik det vejet og fik lavet en aftale om de ville smelte uret om til 2 stk. 14 karats fingerringe - en til Birthe og en til mig, vi får graveret vores navne i ringene og på Birthes bliver der placeret 3 diamanter, jeg er sikker på at det ville have glædet mine forældre hvis de vidste hvad vi fik lavet, vi havde lidt andet guld med herned også som vi er blevet tilbudt 840 euro for, jeg sagde til guldsmeden at jeg kun ville handle med ham hvis vi kunne få dem udbetalt i Rupees, og det var så okay, og helt fint for os fordi vi så slipper for banker og automater - pengene rækker jo alligevel ret langt hernede.
På stranden mødte vi Meta og Preben som vi også var sammen med sidste år, vi hygger os gevaldigt sammen bader sammen i havet, og får ofte frokost sammen og enkelte gange tager vi gerne ud at spise med dem om aftenen.
Min ryg driller mig endnu på 3. Dagen i Goa, men det er blevet meget bedre, nu er det mest om natten og om morgenen, indtil jeg kommer igang, så vi går ofte nogle ture, det første aften besøgte vi Glenns Corner som vi kender fra før, vi spiste hans virkelig gode Beaf stroganoff og fik en snak med ham om alt muligt, virkelig flink fyr.
Fredag tog vi bussen ind til Mapusa hvor Bharati bor, det kostede 3 kr. for os begge - det er spændende at køre med bus i Indien, man skal næste hoppe ind medens den kører, og betale til manden der hænger ud af døren med en fløjte til at give tegn til chaufføren, sæderne er meget små og affjedringen i busserne er ikke eksisterende, det var nok ikke helt gennemtænkt fra min side, for hver gang bussen kørte over en ujævnhed gav det et jag i min ryg, vi blev enige om at tage en taxa når vi skulle hjem. Da vi kørte ind på busstationer ved markedspladsen hvor Bharati arbejder var der pludselig en der rakte armen ind af vinduet til mig på bussen inden den holdt helt stille, det var Bharatis bror Manoj som tilfældigt havde fået øje på mig, vi fik et ordentligt knus af ham og han fulgte os ned til Bharatis bod, her var gensynsglæden meget stor, vi knuste og krammede hinanden og snakken gik lystigt, vi gik hen på en lille restaurant hvor Bharati bestilte noget til os alle, vi fik colaer, samosaer og indbagte æg? Hun havde travlt, men hun inviterede os til at deltage i en hindufestival på søndag aften/nat, hun fortalte at der næsten aldrig kom turister på denne festival, men at vi ville være velkomne sammen med hende, vi takkede selvfølgelig ja, og glæder os meget til at opleve dette - da vi havde spist og drukket insisterede hun selv på at betale, hun ville ingen penge have fra os, vi var jo hendes gæster.
På stranden i dag talte jeg med Shunita som vi også kender fra før, hun er ret god til at give massage, så jeg indvilgede i at lægge krop til en ordentlig omgang, efter en time var jeg som født på ny - i aften er vi inviteret til at spise hos Inacio og familien, vi skal have fisk og skaldyr som sædvanligt, men det gør absolut ikke noget for de er utrolig gode til at tilberede maden som er friskfanget i havet lige udenfor hvor vi bor.
I aftes var vi så nede at spise ved Inacio, Irene, Illiona og Iezena som er vores værtsfamilie og gode venner, vi fik krabber til forret, de blev serveret i krabben skjold, det smagte henrivende der blev serveret hjemmebagt hvidløgsbrød til, til hovedret fik vi friskfanget smørfisk som blev serveret absolut uden ben i, hertil fik vi blomkål og gulerødder samt ris med grøntsager i og en skål med tunsalat og kartofler der var skåret i små stykker, jeg fik en øl til og Birthe fik vand. Vi havde en del tøj med herned til pigerne, noget som vores egne børnebørn var vokset sig ud af, særlig den lille Iezena på snart 5 år strålede som en lille sol, hun ville prøve det hele og hver gang hun havde fat i et stykke tøj lagde hun det sirligt sammen igen inden hun prøvede noget andet, vi havde også parfume, chokolade og andre småting med til familien, ligesom jeg havde lavet en billedbog med billeder fra sidste års konfirmationsfest for Illiona - hvert år har jeg haft et lamineret billede i A4 str. med hvorpå hele familien figurerer, alle disse billeder er det eneste der hænger på væggene i stuen i det lille hjem. Inacio's far og mor bor jo også hos dem og er til stede mens vi spiser, de spiser ikke med, faren sidder gerne og drikker lidt whisky og kommer med nogle uforståelige brum ind imellem, moren siger intet - der kom dog et lille smil på deres læber da de så billederne vi havde med. Vi bad Irene om at regne ud hvad vi skulle betale for hele vores 24 dages ophold inkl. Øl, vand, telefon og transport fra lufthavnen, hun sagde at hvis hun regnede det om til Euro ville de være tilfredse med 400 Euro, så det betalte vi med det samme, så skulle vi jo ikke spekulere på at få dem vekslet til de svært tilgængelige Rupees.
Vi var ved skrædderen den anden dag hvor Birthe bestilte et par nederdele og jeg et par skjorter dem kan vi hente i næste uge, de laver en meget fin kvalitet til billige penge.
Min ryg har fået det okay om dagen og det går også bedre om natten; men i aftes fik jeg desværre smerter i hælen på min højre fod, noget jeg også døjede med for en månedstid siden derhjemme, så jeg er på Ibruprofen igen, så i dag bliver en slapperdag på stranden og lige omkring vores bolig, jeg SKAL simpelthen med til hindufestivallen i morgen aften - med eller uden smerter. Jeg tænker ofte på Johannes Møllehaves udtalelse om at "Hvis man i min alder vågner en morgen uden at det gør ondt nogen steder, er det nok fordi man er død" - men okay, mine skavanker har ikke bremset os i noget endnu, og humøret er højt - vi er nemlig havnet midt i vores vinterparadis.

Jeg er i havet hver eneste dag og nyder det i fulde drag, vandtemperaturen kender jeg ikke men den er høj, måske 25-27 grader eller der omkring, Birthe nøjes med at soppe lidt rundt i vandkanten, da det er nogle store mandshøje bølger der bryder mod land - jeg elsker det.
Anden dag vi var her besøgte jeg min barber, som nu har klippet og barberet mig de sidste 6 år, han kunne sagtens kende mig og efter en god times tid i barberstolen kunne der ikke findes antydningen af et stykke hår eller skæg der var over 1 millimeter, huden var renset, ansigtet masseret og jeg var klar til at gå ud for at opleve Indien igen, Birthe sad på en restaurant i nærheden og læste en bog i mens, da hun så mig var hun lige ved at forveksle mig med Ghandi på grund af frisuren.
I aftes var vi på stranden for at nyde et glas hvidvin til solnedgangen, herefter gik vi langs stranden til Hovedgaden hvor der oser af liv, både oceaner af mennesker og af køer, hunde og et utal af butikker, restauranter og barer, vi satte os ind på Rock-Cafe og fik en gin og tonic, derefter gik vi videre ned til en thairestaurant vi kendte fra sidste år, her fik vi den dejligste middag med drikkevarer for 140 kr. - da vi gik hjem kom vi forbi en spiritusbutik hvor en del indere stod i kø, jeg stillede mig i køen og da det blev min tur bestilte jeg en flaske rom og en flaske gin, begge 70 cl. Jeg bestilte også en stor flaske lemonsodavand og kom i alt af med 45 kr. - vi gik nu hjem på balkonen hvor vi ringede fra vores indiske telefon til Mette og Trine i lille Danmark, vi nød resten af aftenen på balkonen.
I dag fik vi besøg af Narayan som er ansat på hotellet vi boede på de første år vi kom til Goa, Narayan kommer fra Nepal og arbejder i Indien ca. 6 mdr. om året, vi har nær kontakt med ham hele året rundt hvor han ofte både skriver og ringer, vi delte et par colaer, han så billeder fra Danmark og han fortalte at han havde planer om at bygge et nyt hus nær Katmandu i Nepal, hvor han gerne ville have besøg af os når huset stod færdigt, men nu får vi se?
I aftes tog vi en taxa ud til Hindufestivallen "Milla"hvor vi skulle mødes med Bharati, efter aftale ringede jeg hende op da vi steg ind i taxaen, hun forklarede så chaufføren hvor vi skulle hen, vi samlede hende og sønnen Johul op inden vi kom frem til bestemmelsesstedet.
For os var det total kaos da vi ankom, jeg vil vurdere at det befandt sig mere end 100000 hinduer til festivalen, der var en lang kø på omkring 500 m. Af folk der stod i kø for at komme ind og bede i templet, jeg spurgte forsigtigt om vi også skulle i denne kø, Bharati sagde at det kunne vi godt hvis vi gerne ville bede - det blev vi så enige om at springe over i dag, hun vurderede også at det ville tage mindst 3 timer i køen. Der var i hundredevis af boder, madsteder og forlystelser af enhver art, og i forhold til andre festivaller og markeder vi har været på i Indien var denne helt uden alkohol, vi mævrede os gennem strømmen af hinduer, den ene mere farvestrålende end den anden, Bharati købte nogle småting og et par poser nødder og slik - der var et kæmpe pariserhjul, tryllekunstnere osv. Osv. Vi kom forbi et enorm stillads omkring en dødsdrom med motorcykler og biler, det ville Bharati og Jahul gerne have os med ind at se, hun købte 4 billetter og vi skulle så op af 2 rækker trapper, det føles meget ledløs og da vi kom helt op og motorcyklerne begyndte at køre, ville Birthe ikke være med til mere hun ville bare ned i en fart, Bharati tog hende under armen og fulgte hende ned i sikkerhed, showet tog omkring 15 minutter og var yderst drabeligt at være tilskuer til, så jeg var også glad da vi fik fast grund under fødderne igen. Menneskemyldret tog til og vi gik nu som sild i tønde, vi svedte og det var ikke mere nogen fornøjelse for os, Bharati opfangede hurtigt at det måske nok var bedst at komme ud af myldret, vi gik om bag nogle boder og kunne skrå over en mørk mark for at komme ud af pladsen, på marken var der samme aften set flere phytonslanger, vi fik at vide at de ikke var farlige, men det er dog alligevel med en vis skepsis man vader rundt der i mørket - pludselig bukkede Jahul sig ned og samlede en smartphone op der lå på jorden, han talte lidt med Bharati om hvad de måtte gøre, hun var helt rolig og sagde til ham at den nok snart skulle ringe når ejeren opdagede at han havde tabt den - få minutter efter fik hun ret, telefonen ringede og ejermanden efterlyste telefonen, Bharati sagde at vi kunne mødes ved udgangen og at hun var let at kende da hun fulgtes med en ret stor hvid mand med kasket, det var mig. Vi mødte manden der var lykkelig for at telefonen kom tilbage og Bharati og sønnen var glade for at de kunne hjælpe. Vi skulle nu mødes med broderen Manoj og hans familie da vi skulle spise sammen, da vi fandt hinanden skulle vi så på restaurant - Manoj og Mamta har en søn på 2 år og havde for min der end en måned siden fået den yndigste lille datter, som selvfølgelig også var med til festivalen - vi spiste på en hindurestaurant og drak frisk mangojuice og vand til, resterne blev pakket sammen og de tog det med sig hjem. De hjalp os med at finde en taxa og da vi senere på aftenen kom hjem til vores lejlighed sank vi bare sammen og fordøjede dagens oplevelser,ikke noget vi ønsker at deltage i igen, men noget vi er glade for at have oplevet. Vi aftalte med Bharati at vi skulle besøge hende og familien igen på søndag hvor de vil ære værter ved en frokost hos hendes forældre, og så bagefter at komme ud at se hendes hjem.

Delhi-Belli eller inder-røv, kært barn har mange navne - mange turister har prøvet denne form for turistmave i Indien, i år blev det så for første gang vores tur , Appetitten forsvinder og komplikationer som diarré og opkast er almindelige, jeg fik selv turen først, vi har altid piller med mod den slags og efter halvanden døgn var jeg så småt ved at være oppe på dupperne igen, men så startede showet for Birthe som lige nu ligger langs. Når det nu endelig skal være så er det gode forhold vi bor under, vi har en god seng, balkon med solseng og mindre end 100 meter til stranden, hvor man kan ligge og slappe af på en solseng, og på stranden er der et rimeligt brugbart toilet inde for rækkevidde - hvis vi ser det fra den positive side så er vi meget billige i drift og spiser næsten intet - kun lidt brød og lidt æg samt masser af vand, i går havde vi udgifter på 40 kr. - alt inklusiv.
I dag er helbreddet okay igen for os begge, og helt ærligt var det jo ikke værre end vi har været på stranden de 2 dage det i alt stod på, der er rigtig mange både turister og indere der bøvler lidt med utilpashed for tiden, så mon ikke det er noget der er i luften, som Birthe siger. Lige nu ligger vi på stranden, jeg har været ude at bade og efter frokost skal vi have en taxa til Candolim hvor vores skrædder har vores bestillinger klar. I dag talte vi med den tyske dame Suni som bor ved siden af os, hun inviterede os ind til hende en aften inden længe, vi så en fotobog hun havde lavet hvori der var mange billeder med tekst under af Birthe og mig fra sidste år, nogle af billederne tog jeg selv sidste år og har efterfølgende sendt dem på en USB-stik til hende efter vi kom hjem. Temperaturen ligger hver eneste dag på mellem 30 og 35 grader og på værelset kan vi komme helt ned på 24-26 grader om natten. Om natten vågner vi ofte ved de vilde hunde der hyler som ulve og de vilde katte der skriger som spædbørn, vi hører indere der taler, nogle gange musik og fyrværkeri, og hvor utroligt det end lyder så vænner man sig hurtigt til disse lyde. Hver morgen før kl. 7.00 står Birthe op og går ned til den cyklende bager der kører rundt og sælger brød, han båtter i et båthorn når han stopper, og når han ser Birthe putter han straks 3 stk brød i en pose, det koster 1,80 kr. hver dag, men hvad pokker vi har jo ferie.
I aftes spiste vi en lækker middag på restaurant " Taste of India" vi fik Porchetta til forret, Birthe fik kylling Gordon Blue, jeg fik krabbesalat med avocado og andet godt, vi fik en drink hver, et glas friskpresset orangejuice og en flaske vand, vi betalte med Visa-kortet og kom af med ca. 110 kr.
Birthe slapper som bekendt af de fleste, bedst af når hun har noget at tage sig til, så hver eneste morgen bliver der vasket tøj, håndklæder osv. vi har aldrig det samme stykke tøj på 2 gange i træk, akkurat som derhjemme - der bliver lavet kaffe, ristet brød og jeg bliver serviceret i hoved og røv, jeg er meget taknemmelig for dette - jeg prøver virkeligt at byde ind med noget hjælp til dit og dat, og jeg har allernådigst fået lov til at lave omeletter til morgenmaden, selvom jeg tit tænker på at det ville hun såmænd også helst selv have gjort, nå men pyt - jeg elsker denne dejlige kvinde.
Som man nok aner mellem linjerne er vi faldet pladask for Indien, og vi taler ofte om at det egentligt er mærkeligt at det der er den største luksus for os i dag, er at komme herned for at leve primitivt i meget primitive omgivelser, vi har en okay lejlighed her hos Inacio, men lige udenfor døren lever inderne deres hverdag og lige uden for døren står der ofte en ko eller flere og brøler, hunde der løber rundt og bjæffer, høns og haner der galer, desmerdyr der piler fra krat til krat, indere der kommer bærende med dit og dat på deres hoveder, det vrimler med scootere og motorcykler, noget affald bliver brændt af hver morgen, andet ligger og flyder på veje og stier, fra vores balkon har vi udsigt til flere små hytter lavet af plastik og palmegrene, der bor en familie i hver, de har ikke rindende vand eller toilet så toiletbesøgende foregår rundt omkring i krat og buske - om morgenen når vi spiser vores morgenmad på balkonen kan vi ikke gå ind efter en kop kaffe eller andet uden den ene af os er tilbage, eller stjæler fuglene vores brød og ost. Opholdene hernede i Goa kan man overhovedet ikke sammenligne med charterrejser hvor det meste er planlagt på forhånd, her er ingen planer vi tager en time af gangen og vi har lært at komme helt ned i gear når vi bor her. Den største luksus for os er selvfølgelig at vi har knyttet et tæt forhold til vores værtsfamilie Inacio, Irene, Illiona og Iezena og ikke mindst til hindufamilien i Mapusa, Bharati og hendes familie - vi har virkelig lært noget om menneskekærlighed på tværs af grænser og religioner, vi taler med dem om ting vi aldrig før har talt med andre om, om vores dybeste følelser, vores glæde over hinanden, vi taler om religion, om familie om håb og tro på fremtiden, og vi respekterer hinanden fuldt ud.
Vi spiser jo kun morgenmaden hjemme i lejligheden, så vi er ude at spise 2 gange hver dag, frokosten får vi oftest på stranden ved Domino's Shack, om aftenen går vi på en af de enormt mange spisesteder der finden rundt omkring, Birthe og mig kan godt lide at spise indisk mad som risretter med fisk, skaldyr eller kylling, og vi har efterhånden fundet ud af hvad vi bedst kan lide, en enkelt gang i mellem når vi spiser med andre danskere står menuen gerne på møre oksebøffer, det bliver totalt mørkt når solen går ned omkring kl. 18.20, vi spiser gerne mellem kl. 20.00 og 21.00, når vi så kommer hjem sidder vi gerne og fordøjer dagens oplevelser og taler om hvad vi kunne tænke os næste dag - når vi går i seng lukker vi døre og vinduer og tænder for propellen i loftet, vi har ikke aircondition og savner det heller ikke, døre og vinduer skal være lukkede, da natlige indbrud forekommer i området hvor vi bor - i stikkontakten har vi monteret en anordning med en lille flaske myggegift i, den tænder vi hver dag kl. 17.00 og slukker næste dags morgen, det holder myggene helt væk, når vi går ud om aftenen bruger vi noget indisk myggespray eller salve, så insekterne er næsten ikke noget problem, vi ser ofte de små gekkoer, eller firben som sidder oppe på mure og i træer, de kan også komme op på vores balkon, men er ganske uskadelige, en sjælden gang i mellem får vi besøg af nogle kakerlakker der er på størrelse med små landskildpadde, har dog endnu ikke mødt nogle i år - edderkopper er meget sjældne gæster her hvor vi bor. I morges så jeg en kingfisherfugl, som i min verden hører til en af de absolut flotteste fugle i verden, i Danmark kalder vi den for isfugl, der er mange af slagsen her og de er betydeligt større end dem vi har nordpå, glenterne kredser rundt i himlen over os hver dag, på markerne sidder et utal af hvide storke, ikke den slags vi kender hjemmefra, fuglelivet er meget anderledes end det vi er vant til, vores viden om hvad der er hvad er yderst begrænset, men vi nyder synet af de flotte fugle. I går på stranden sad vi og kikkede på delfinerne der legede i havet, pludseligt får vi og mange andre øje på en kæmpestor stime af små fisk der svømmede rundt og sprang i vandet, der var i tusindevis af dem, en mente at det var piratfisk; men det var jeg nu sikker på at det ikke var, så jeg sprang i havet og svømmede ud til stimen, mens folk på stranden ventede med spænding på hvornår jeg blev spist, jeg var ca. 2 meter fra stimen, da den pludseligt forsvandt for at dukke op et nyt sted senere, da jeg kom på land igen talte jeg for en sikkerheds skyld både mine tæer og mine fingre, og da jeg kom til 20 var jeg overbevist om at det nok var større sandsynlighed for at det havde været sardiner end det havde været de glubske piratfisk.
I dag var vi hos guldsmeden for at hente vores bestilte ringe, de er lavet af en 14 karats guldlænke, som min mor fik af min far for ca. 50 år siden, jeg husker tydeligt at jeg var med ude for at købe den, jeg har været omkring 13-14 år - min ring passede ikke helt i størrelsen, så vi blev kørt ud til "fabrikken" hvor smykkerne bliver lavet, d.v.s. vi måtte gå det sidste stykke der der ikke veje var - her sad der 6 smykkearbejdere på gulvet, de 5 arbejdede med guld den sidste med sølv, det var enormt interessant at se hvor primitivt det foregik, men samtidig med den største akuratesse, min ring blev udvidet og oppoleret i løbet af en lille halv time, så nu passer begge ringe perfekt - vi har selv designet ringene som er med en bølge på midten og hele vejen rundt, dette symboliserer havet som vi begge har en stor kærlighed til, de 3 diamanter i Birthe's er 1 for vores datter Trine, en for vores datter Mette og 1 for vores kærlighed til hinanden - og samtidig er det et minde om mine forældre og selvfølgelig om vores gode oplevelser her i Indien, jo man bliver jo lidt romantisk med alderen.
--------------------
I dag var vi på det lokale lørdagsmarked i Calangute, der er masser af mennesker og boder der sælger grøntsager, frugt, drikkevarer, tøj og ting og sager, vi købte lidt forskelligt og handlede ind for vores nabo Suni som selv er dårligt gående, på vej tilbage gik vi til optikeren hvor jeg fik lavet synstest og bestilte et par nye briller, jeg kan allerede hente dem på torsdag, prisen ligger på under en trediedel af hvad Louis Nielsen kan gøre det til i Danmark.
Søndag tog vi en taxa til Mapusa hvor Bharati bor, hun tog i mod os oppe ved vejen hvorfra vi gik ned gennem de små stier til hendes hus, det var meget småt ca. 15 m2 vil jeg tro, det består af et rum med et gaskomfur på gulvet, et tv på en kasse og nogle stabler med pænt sammenlagt tøj, herudover var der et mindre toilet med et rigtigt toilet og rindende vand, så det må siges at være ren luksus i forhold til den tidligere bolig vi besøgte hende i sidste år, vi gik også hen til hendes brors hus der var mindre og uden toilet, midt på gulvet lå deres nyfødte datter under et myggenet, efter besøget her gik vi alle hjem til Bharatis forældre Mr. Mukash og Rita, vi blev modtaget med knus og klem, Rita gik i køkkenet for at tilberede festmiddagen, vi satte os og gav dem de små gaver vi havde med, bla. Billeder fra sidste år, Bharati fik parfume og chokolade, hendes mand Roshan havde jeg året før lovet et armbåndsur, og jeg gav ham et flot Seiko ur som han blev enormt stolt af - Rita har altid vist stor interesse for vores familie i Danmark og især for min mor, som vi ofte havde fortalt om med sygdom og lign. - Rita har hvert år fortalt at hun gik i templet for at bede for min mor, så i dag gav jeg hende en ravkæde som min mor havde liggende i hendes gemmer, hun blev meget rørt og stolt over gaven som først gik på omgang til alle i familien, derefter tog hun den om halsen og beholdt den på. Sidste år da vi besøgte familien havde lillesøsteren en kylling som kæledyr, i år havde de fået kaniner der var 3 eller 4 kaniner i nogle lukkede plastbokse, de tog dem ud og lod dem løbe på gulvet, faren fodrede den ene med brød og fisk, vi fortalte at det gjorde man ikke i Danmark der var det mest grønt man gav dem at spise. Faren var syg og havde det meste af tiden et håndklæde rundt om hovedet som han trak vejret igennem, vi fandt ikke ud af hvad han fejlede, men han skulle måske på hospitalet inden længe, han havde vand i øjnene og mere tavs end han plejer at være - efter mellem 3 og 4 timers besøg skulle vi hjem igen og der blev ringet efter en taxa, vi inviterede familien, alle 11 personer på middag næste søndag på et hotel i Mapusa.
Om aftenen var vi budt ind til naboen, den tyske dame Suni, hun havde lavet lidt forskelligt til at spise og vi delte et par flasker vin, vi hyggede os ude på hendes balkon i næsten 4 timer medens vi blev konstant overvåget af en inder lige overfor.
Her til morgen lavede nabokonen et større bål i budskadset neden for os, det så mildest talt farligt ud med store flammer og meget røg, vi forstod ikke lige hvorfor buskadset skulle brændes ned, men fik at vi fra en nabo til den anden side at det er på grund af slanger, der lever giftslanger i budskadset langs med grunden og ned til vejen hvor vi bor, det er sjældent at nogen bliver bidt, men efter sigende er 2 indere i Goa døde af slangebid inden for det sidste år, jeg ved ikke hvad det er for nogle slanger, men har hørt at der nu og da dukker en kobraslange op, en del hunde og katte må hvert år lade livet på grund af slangebid - det er ikke noget vi går rundt og er bange for, heller ikke om aftenen når vi går rundt på de mørke stier og veje der fører ned til vores bolig, jeg har altid en lille lygte på mig, men det er nu mest på grund af ujævnhederne der er overalt.
Om eftermiddagen hygger vi os meget med at sidde på vores balkon med vores kaffe, og følge med i livet der foregår lige udenfor, der er en livlig trafik af gående og vi følger med i dagligdagen ved vores familie og ved naboerne, det er en total anderledes verden end det vi kender hjemme lille trygge Danmark, her kommer man hinanden ved, man taler og behandler hinanden pænt, vi ser aldrig en skråt-op-finger eller en knyttet næve, alle hjælper alle.
I dag var vi på krabbefiskeri, det var en tur vi selv havde bestilt gennem en lille butik vi kom forbi, vi blev kørt ud til Mandovi floden og var spændte på hvem vi skulle være sammen med, det viste sig til vores store skræk at være 14 russere og så os to danskere, men jeg må nok sige at vi blev positivt overraskede, de var ualmindeligt flinke overfor Birthe og mig, det var meget begrænset hvad de kunne af engelsk, men vi fik dog mangen klog snak med dem, vi var med dem på restaurant efterfølgende hvor vi delte en flaske rom og lidt øl, efter vi sagde farvel til hinanden gik vi ind på Restaurant Taste of India hvor vi fik en stor isdessert hver, det var en rigtig god dag - i morgen tager vi traditionen tro til hippiemarkedet i Anjuna.
På markedet i Anjuna var vi på restaurant for at drikke en cola og en friskpresset juice, og for at komme på toilet. Vi daskede rund og kikkede på de forskellige boder, jeg købte et par læderbælter, Birthe købte 3 silketørklæder - der går en del tiggere rundt på markedet og jeg forbarmede mig over 3 af dem, de fik hver en pengeseddel, vi købte en is, og mødte tilfældigt nogle af de russere vi var sammen med i går, vi hilste pænt på hinanden, og efter 2 timer på markedet gik vi ud til Inacio som lå og sov i sin taxa, vi blev kørt hjem og samtidig blev vi inviteret til middag i morgen sammen med hans familie, det er republikkens dag i Indien den 26 januar, så det skal fejres - vi har været med til denne familiefest flere gange og det må siges at være meget spændende, og meget anderledes end familiefester i Danmark. Vi kom ned til familien kl. 13.30, nogle andre få gæster var kommet, jeg blev budt på en whisky med vand og Birthe på en sodavand, herefter kom der stegt paneret fisk og tandorykylling på bordet, det smagte godt, men det var kun begyndelsen, lidt efter blev der serveret ris, salat oksekød kogt sammen med kartofler og andre grøntsager, det smagte virkelig dejlig, der blev også serveret oksefilet i skiver tilberedt i chilisovs - det var lige rigeligt stærk til vores ganer, men da jeg roste det meget var jeg nød til at tage 2 gange, det gled dog ned dammen med den kolde øl jeg havde fået til - til dessert fik vi en velsmagende budding med jordbær og nødder i, efter middagen sad vi og hyggede os og fik bla. En snak om det kommende valg Indien står overfor - vi bookede faktisk også lejligheden til næste år, hvor vi har tænkt os at tage mindst 6 uger i januar og februar. Efter festligheden gik vi ovenpå til os selv og tog en tiltrængt lur - en time på ryggen tager man jo ikke skade af i vores alder
I dag hentede vi mine briller som nu var færdige, de blev bestilt i lørdags og nu er det torsdag, de passede mig godt og jeg har en god fornemmelse af at have fået et par kvalitetsbriller til en fornuftig pris, de kostede 1700 kr. Stellet var det dyreste ved brillen, det er et italiensk mærke der hedder Prada, jeg tog dem straks i brug i forretningen og har sidenhen læst et par kapitler i en bog, så de er godtaget.
Vi fik en formiddag besøg af Bonnie og Henrik som vi kender fra hotel Empire hvor vi før har boet, vi sad på balkonen og delte en flaske koldt vand og snakkede om løst og fast, om aftenen gik vi på restaurant Nirvana for at spise, da vi havde bestilt kom Meta og Preben tilfældigt herind, de satte sig ved vores bord og vi havde en hyggelig aften sammen, vældig hyggeligt at vi også kender en del danskere hernede, da vi skulle hjem prajede vi en Tuktuk som skulle have 15 kr. for turen.
Jeg har haft en bog på knap 500 sider med fra Danmark, den blev jeg færdig med i går - i dag tog jeg min fars bog "En alkoholiker i storm og stille" med på stranden, jeg har efterhånden læst bogen mange gange, det er i år 40 år siden den blev udgivet, hver gang jeg tager den frem dukker der minder frem, både gode, men også mange triste minder - jeg priser mig lykkelig over at jeg ikke har været besat af de samme dæmoner som min far var, jeg har haft et rigtigt godt liv med min kone og vores børn, vi har aldrig tilnærmelsesvis været ude i de samme store konflikter som mine forældre gennemlevede, om det er på grund af hvad jeg så som barn at jeg ikke selv har fået et afhængighedsforhold til alkohol ved jeg ikke, jeg har aldrig været afholdsmand og har da også været god til at deltage i festlige lag med alkohol som omdrejningspunkt, den dag i dag nyder jeg stadig at få et velskænket glas fadøl, en snaps et glas whisky eller rom, min kone og mig nyder at trække en flaske vin op til maden i ny og næ; men det at drikke mig stangberuset holder jeg mig dog fra - jeg hader at have tømmermænd og kender min grænse med alkohol, så det hører til de absolutte sjældenheder at jeg overskrider denne. Jeg havde på trods af min fars alkoholproblem en god barndom, og jeg var aldrig i tvivl om begge mine forældres kærlighed til min bror og mig.
Her i Indien er alkohol yderst billigt, men det betyder ikke at vi vælter uanede mængder ned over svælget, jeg får ofte, men ikke hver dag en øl til frokost, om aftenen kan vi nogle dage godt lide at gå ind på en bar og få en enkelt drink inden vi går videre for at få noget at spise og til maden elsker jeg at få en øl, Birthe drikker gerne kun vand. Når vi er sammen med Bharati's familie drikkes der kun vand, cola og mangojuice, Bharati og hendes mand har aldrig smagt alkohol og har heller ikke lyst til det, hendes far havde ligesom min far et stort alkoholproblem, hos Inacio gentager historien sig, hans kone rører ikke alkohol, og han selv drikker kun en enkelt øl en sjælden gang i mellem, hans far har ligeledes problemer med alkohol og sidder faktisk stadig og søber whisky i sig hver eneste dag, Birthes far, eller min svigerfar havde også problemet, om det er derfor vi alle 4 går så godt i spænd ved jeg ikke, men vi taler faktisk en del om emnet med vores indiske venner.
I dag kom endnu et hold danskere for at bese vores lejlighed, alle synes at det er fine forhold vi bor under og til en rimelig billig pris, det synes vi jo også selv og derfor har vi jo allerede bestilt det igen til næste år, så når vi kommer hjem skal jeg til at søge flybilletter ved Qatar Airways, der er meget forskel i priserne på de forskellige afgange, men jeg skal nok finde de billigste. Vi var i dag på lørdagsmarkedet, vi gik ind på en restaurant og bestilte en Cola og en Fanta, regningen lød på hele 5 kr. jeg synes at vi skulle flotte os lidt så vi dem 2 kr. I drikkepenge, tjeneren bukkede og takkede hele vejen ud af restauranten.
I dag er det søndag og vi skulle mødes med Bharati og hendes familie, 11 personer, på hotellet i Mapusa hvor vi havde aftalt at mødes for at spise middag sammen - Birthe og mig var der 10 minutter før den aftalte tid kl. 12.00 - der var ingen at se da vi kom og 10 minutter over tolv var der stadig ingen, jeg ringede til hende og hun sagde at de ville være der om 5 minutter, jeg sagde at vi ventede på restauranten på toppen af hotellet, vi gik op og bestilte et bord til os alle - Bharati kom kl. 12.30, de var alle i deres fineste puds og glæde og forventning strålede ud af deres øjne, jeg bød dem velkomne og vi bestilte drikkevarer, der er ingen der drikker alkohol, så vi fik friskpresset orangejuice, mangojuice, vand og sodavand, herefter studerede dem af os der kan læse menukortet, det er under halvdelen af selskabet, der blev bestilt kylling i forskellige varianter, forskellige fisk, rejer, hvidløgsbrød, pommesfrites og ris tilberedt på forskellige måder, vi åd og drak, de fleste brugte ikke bestik men spiste med fingrene som de jo er vant til, vi kunne slet ikke spise op og fik resterne pakket, så de kunne tage det med hjem, vi sluttede af med store isdesserter som blev spist med meget stor velbehag, det havde de aldrig prøvet før - da jeg havde betalt hele gildet og kommet af med 650 kr. gik vi nedenunder og fik en af receptionisterne på hotellet til at tage et gruppefoto af os alle 13 - vi tog en taxa hjem og var enige om at vi havde haft en rigtig god oplevelse igen i dag.
Her til eftermiddag blev vi enige om at være lidt ekstra gode ved os selv, den bedste form for massage vi nogen sinde har prøvet var i Thailand og da der i år var åbnet en thaimassage i Calangute begav vi os derhen, vi gik ind i det store hus og spurgte forsigtigt til priser og andet, det var lidt dyrere end forventet - 2100 rp. Pr. Person, men vi blev enige om at acceptere dette, vi blev ført ind i gennem en gang nedenunder kom vi forbi et lille rum hvor der sad 7-8 thaipiger, farverne på vægge og loft samt gulvtæpperne fik det hele til at minde om et bordel, så vi var måske nok lidt skeptiske, pigen der førte os derned vendte sig mod os og spurgte om vi ønskede at komme i et dobbeltrum og få massage samtidig af 2 thaipiger, vi takkede ja og blev ført ind i et rum med 2 brikse og 2 baderum med toiletter, vi fik udleveret et par engangstrusser hver, Birthe fik også en top, pigen gik ud og lukkede døren efter sig, vi grinede lidt af situationen men iførte os engangsundertøjet der var meget småt, pigen bankede på døren og spurgte om hun måtte komme ind, hun kom ind og der kom endnu en pige, vi blev bedt om at lægge os på maven på briksene, og så gik showet igang, pigerne gik nærmest på os, de brækkede rundt med hver eneste knogle i vores kroppe, de masserede med hænder, albuer, knæer og de gjorde fantastisk godt, hele seancen tog 1 time og et kvarter, da vi var færdige fik vi et nyt håndklæde og blev ført ind i hver vores baderum, pigerne forlod os, vi badede klædte os på og var var færdige, det var med den største glæde og velvære vi spadserede hjem igen, vi var som født på ny - og det var altså ikke noget bordel.
Bharati sagde at de ville komme på besøg hos os i dag omkring kl. 16.00 men den kunne måske blive 17.00, vi er efterhånden vant til at indernes opfattelse af tid er en anden end vores, vi gik op fra stranden og tog et forfriskende brusebad inden gæsterne ville komme, telefonen ringede, det var Bharati der sagde at de nok blev lidt forsinkede og klokken måske blev 19.00 inden de kan være her, så vi forventer at de kommer mellem 19.30 og 20.00; men uanset klokkeslæt er de meget velkomne, de skal køre i bus omkring 45 minutter for at komme til vores bolig i Calangute. Kl. 19.35 dukkede familien på 2 scootere på den ene sad Bharati og Roshan på den anden sad hendes forældre Rita og Mukash samt hendes lillesøster, de kom op i vores lejlighed og blev budt på noget juice, vi hyggede os med at se billeder på iPad'en og talte sammen om løst og fast, jeg ringede hjem til vores datter Trine og da hun tog telefonen gav jeg min videre til Bharati, de talte lidt sammen det var meget skægt for os alle, da det var første gang de havde talt sammen, det kunne være dejligt hvis de kunne mødes en skønne dag.
Her til morgen fik vi den triste nyhed at Irene's far var død i nat 71 år gammel, han havde fået et hjerteanfald og blevet kørt til et lille privathospital, her havde de ikke plads til ham og endnu engang måtte han med en ambulance til et større hospital, her var der bare ingen læger tilstede før næste dag, han døde på hospitalet om natten. Inacio er nu blevet forhindret i at køre os til lufthavnen torsdag aften kl. 12.00 på grund af dødsfaldet og begravelsen, han fortalte os at han nok skulle få en af hans venner til at køre os, så det er vi helt trygge ved - vi har sammen Suni, den tyske dame givet Irene 1000 rp. til en buket blomster til begravelsen. til en buket blomster som hun tager med til begravelsen fra os - havde det været mens vi var her havde vi selvfølgelig selv deltaget, de forventer at der møder mellem 500 - 800 mennesker op til højtideligheden. Irene og Inacio er meget berørte af situationen, Inacio's taxa står stille, i respekt, en hel uge indtil begravelsen er overstået.
Jeg har skrevet andetsted at myggene næsten ikke er noget problem, i år må jeg dog indrømme at den sidste uge har myggene set sig gale på mig, jeg har fået en del stik og de klør som bare pokker, vi var på apoteket for at købe noget lindrende salve, dog kun med meget begrænset virkning, nu håber jeg kun på at der ikke er malariamyg mellem dem der stikker, men det tror jeg nu heller ikke, malaria forekommer sjældent i Goa, men vi har dog hørt om enkelte tilfælde for få år tilbage, også blandt danskere.
Vi fik igen besøg af et par danskere der lige er ankommet til Goa, det er Aase og Finn fra Ålborg, et par dejlige mennesker vi før har tilbragt noget tid med hernede, vi blev enige om at gå ud at spise sammen om aftenen, her havde vi nogle hyggelige timer sammen, hvor vi bla. Aftalte at vi skulle tilbringe nogle uger samtidig hernede til næste år.
I dag er sidste dag i Indien, vi skal have pakket kufferterne, slappet af på stranden, sagt farvel og på gensyn her og der - vi har haft 4 pragtfulde uger hernede i varmen og er allerede begyndt at glæde os til næste gang.
Da der er valg i Indien 2 dage efter vi rejser hjem er der kommet en del restriktioner, bla. Kan man ikke købe alkohol på barer og restauranter efter kl. 17.00, og der er bevæbnet politi overalt, vi blev advaret om det kunne tage ekstra tid at køre til lufthavnen, det plejer at tage en time, vi blev også stoppet 2 gange på vejen hvor de lyste ind i bilen og spurgte taxichaufføren ud om dit og dat, vi kom dog i god tid til lufthavnen og fik checket ind efter alle kunstners regler, der skal enormt mange check og stempler til i Indien, men det er jo også lidt charmerende - det er så mindre charmerende at sidde og vente på flyet som først afgår om mere end 2 timer, og det er så kl. 03.50 om morgenen - hvis alt går vel tager hjemrejsen fra vi forlader Inacio og til vi stikker nøglen i døren hjemme i Esbjerg ca. 24 timer, så det må siges at være en drøj tørn der ligger foran os lige nu.

Knud Riis